Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/140/67

Sag T-143/07: Sag anlagt den 30. april 2007 — UMG Recordings mod KHIM — Osman (MOTOWN)

EUT C 140 af 23.6.2007, p. 41–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/41


Sag anlagt den 30. april 2007 — UMG Recordings mod KHIM — Osman (MOTOWN)

(Sag T-143/07)

(2007/C 140/67)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: UMG Recordings, Inc. (Santa Monica, De Forenede Stater) (ved lawyers E. Armijo Chávarri og A. Castán Pèrez-Gòmez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jimmy Osman (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten

antager stævningen og de dokumenter, der er vedlagt denne som bilag, til realitetsbehandling, og fastslår, at der i rette tid og i overensstemmelse med formkravene er anlagt sag til prøvelse af afgørelse truffet den 15. februar 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 523/2006-2), og afsiger efter gennemførelsen af den fastsatte procedure dom om annullation af denne afgørelse, hvorved Harmoniseringskontoret udtrykkeligt tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: EF-ordmærket »MOTOWN« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 25, 41 og 42 — ansøgning nr. 206 243

Indehaver af EF-varemærket: UMG Recordings

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Jimmy Osman

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om fortabelse taget til følge for alle de omtvistede tjenesteydelser i klasse 42 og afslået for så vidt som den var rettet mod tjenesteydelserne i klasse 41

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen indgivet af Jimmy Osman

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1 og artikel 50, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94.

Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret angiveligt foretog en fejlagtig bedømmelse af de beviser, der var fremlagt med henblik på at bevise, at der var gjort brug af selskabets varemærke i forbindelse med de omtvistede tjenesteydelser i klasse 41.

For det første har sagsøgeren anført, at appelkammeret ikke tog hensyn til den omstændighed, at det omtvistede varemærke havde været gjort til genstand for brug i forbindelse med de omtvistede tjenesteydelser både af den registrerede indehaver og af tredjemand med indehaverens samtykke.

Ifølge sagsøgeren forvekslede appelkammeret for det andet »diskoteksvirksomhed« med »tilrettelæggelse af musikalske begivenheder«, idet det ikke tog hensyn til, at de falder ind under forskellige kategorier af tjenesteydelser.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at selv hvis det antages, at selskabet hverken direkte eller indirekte deltog i leveringen af tjenesteydelserne »diskoteksvirksomhed« og/eller »tilrettelæggelse af musikalske begivenheder«, burde det være blevet fastslået, at selskabet leverede specifikke tjenesteydelser, der var omfattet af ovennævnte kategorier, og at leveringen af disse »underordnede tjenesteydelser« var tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen til at gøre brug af selskabets varemærke i forbindelse med såkaldt generelle kategorier af tjenesteydelser (nemlig de omtvistede tjenesteydelser).


Top