Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/131/38

Sag C-500/04: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 16. februar 2006 — Proxxon GmbH mod Oberfinanzdirektion Köln (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf) (Tarifering — skruenøgler til brug i hånden og topnøglehoveder)

EUT C 131 af 3.6.2006, p. 21–22 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

3.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 131/21


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 16. februar 2006 — Proxxon GmbH mod Oberfinanzdirektion Köln (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf)

(Sag C-500/04) (1)

(Tarifering - skruenøgler til brug i hånden og topnøglehoveder)

(2006/C 131/38)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Proxxon GmbH

Sagsøgt: Oberfinanzdirektion Köln

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af den kombinerede nomenklatur som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 281, s. 1) — »skruenøgler til brug i hånden (herunder momentnøgler); topnøglehoveder, også med håndtag« i pos. 8204 — bitstoppe med firkant til skruer med lige kærv, krydskærv samt til torx og til unbrakoskruer

Konklusion

1)

Pos. 8204 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000, skal fortolkes således, at den ikke omfatter særskilt indførte bitstoppe med firkant til skruer med lige kærv og krydskærv samt til torx- (indvendig torx) og unbrako-skruer, som beskrevet i forelæggelseskendelsen.

2)

Pos. 8204 i den kombinerede nomenklatur skal fortolkes således, at den omfatter særskilt indførte dele til firkantsystemer, som beskrevet i forelæggelseskendelsen, der ved anvendelsen ikke er i umiddelbar berøring med befæstelseselementet.

3)

Pos. 8204 i den kombinerede nomenklatur skal fortolkes således, at den omfatter særskilt indførte momentnøgler til det i forelæggelseskendelsen beskrevne firkantsystem.


(1)  EUT C 57 af 5.3.2005.


Top