Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/022/40

    Sag T-422/05: Sag anlagt den 21. november 2005 — Philippe Combescot mod Kommissionen

    EUT C 22 af 28.1.2006, p. 22–23 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    28.1.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 22/22


    Sag anlagt den 21. november 2005 — Philippe Combescot mod Kommissionen

    (Sag T-422/05)

    (2006/C 22/40)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Philippe Combescot (Lecce Italien) (ved Avvocati Alberto Maritati og Viola Messa)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 29.7.2004, hvorved den besluttede at overflytte Philippe Combescot til Bruxelles, efter at førstnævnte havde annulleret og gentaget indholdet af en anden tilsvarende afgørelse, der blev truffet den 13.6.2003, annulleres.

    Det anerkendes, at Philippe Combescot har lidt et ikke-økonomisk tab, og at han har lidt helbredsmæssig skade ud over, hvad man kunne forvente som følge af afgørelsen, hvilket har medført alvorlige konsekvenser for hans psykiske ligevægt.

    Sagsøgeren tilkendes en erstatning på 150 000 EUR.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren anfægter ved det foreliggende søgsmål ansættelsesmyndighedens afgørelse af 29.7.2004 om overflytning af sagsøgeren til Kommissionens hjemsted i Bruxelles.

    Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede retsakt:

    er ugyldig, uberettiget og vilkårlig, idet der ikke tages hensyn til, at lægeudvalget på tidspuktet for overflytningen havde erklæret sagsøgeren uegnet til at udøve tjeneste indtil den 31. december 2004

    ikke tillader tjenestemanden at fortsætte den terapi, som hans behandlende læge har ordineret

    ikke er begrundet i hensynet til tjenestens interesse, for så vidt som en tjenestemand på sygeorlog ikke med sin arbejdsindsats kan opfylde kontorets krav.

    Sagsøgeren har tilføjet, at den anfægtede afgørelse har medført, at han har mistet sine rettigheder som tjenestemand i et tredjeland, for så vidt som hans sygdom opstod på et tidspunkt, hvor han var udstationeret konsulent i Guatemala.


    Top