Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/217/29

    Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juli 2005 i sag C-30/04, Ursel Koschitzki mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bolzano) (Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende — forordning (EØF) nr. 1408/71 — alderspension — beregning af den teoretiske ydelse — medregning af det beløb, der er nødvendigt for at nå op på den i national lov fastsatte minimumsydelse)

    EUT C 217 af 3.9.2005, p. 15–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    3.9.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 217/15


    DOMSTOLENS DOM

    (Første Afdeling)

    af 21. juli 2005

    i sag C-30/04, Ursel Koschitzki mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bolzano) (1)

    (Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - forordning (EØF) nr. 1408/71 - alderspension - beregning af den teoretiske ydelse - medregning af det beløb, der er nødvendigt for at nå op på den i national lov fastsatte minimumsydelse)

    (2005/C 217/29)

    Processprog: italiensk

    I sag C-30/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale di Bolzano (Italien) ved afgørelse af 9. januar 2004, indgået til Domstolen den 28. januar 2004, i sagen Ursel Koschitzki mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af formanden for Fjerde Afdeling, K. Lenaerts, som fungerende formand for Første Afdeling, og dommerne N. Colneric (refererende dommer), K. Schiemann, E. Juhász og M. Ilešič; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 21. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    Artikel 46, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3096/95 af 22. december 1995, skal fortolkes således, at den kompetente institution ved fastsættelsen af det teoretiske beløb for den pension, der anvendes som grundlag for beregningen af pro rata-pensionen, ikke er forpligtet til at tage hensyn til et tillæg, som er bestemt til at nå op på den ved den nationale lovgivning fastsatte minimumspension, når en forsikret, der har haft hele sin erhvervsmæssige beskæftigelse i den pågældende medlemsstat, på grund af overskridelse af de indtægtsgrænser, der er fastsat i den nationale lovgivning om dette tillæg, ikke kan gøre krav på et sådant tillæg.


    (1)  EFT C


    Top