Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/182/70

    Sag T-167/05: Sag anlagt den 25. april 2005 af Grether AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    EUT C 182 af 23.7.2005, p. 37–38 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    23.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 182/37


    Sag anlagt den 25. april 2005 af Grether AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    (Sag T-167/05)

    (2005/C 182/70)

    Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. april 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Grether AG, Binningen (Schweiz) ved lawyers V. von Bomhard, A. Pohlmann og A. Renck.

    Den anden part i sagen for appelkammeret var Crisgo (Thailand) Co., Ltd, Samutsakorn (Thailand).

    Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

    Afgørelse truffet den 14. oktober 2004 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 250/2002-4 annulleres i dens helhed.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Ansøger om EF-varemærket:

    Crisgo Co. Ltd.

    EF-varemærket, der søges registreret:

    Figurmærket FL FENNEL for varer i klasse 3, ansøgningsnr. 903 922.

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    Sagsøgeren.

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    EF-ordmærket FENJAL for varer i klasse 3.

    Indsigelsesafdelingens afgørelse:

    Afslag på indsigelsen.

    Appelkammerets afgørelse:

    Afslag på klagen.

    Søgsmålsgrunde:

    Tilsidesættelse af artikel 73 og 74 i Rådets forordning nr. 40/94. I denne sammenhæng har sagsøgeren anført, at appelkammeret har støttet dets afgørelse på forskellige nye argumenter og kendsgerninger, der ikke var fremlagt eller taget stilling til af parterne. Sagsøgeren har desuden anført, at den anfægtede afgørelse udgør en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 for så vidt som det i afgørelsen er fastslået, at der ikke var risiko for forveksling.


    Top