Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/182/24

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. maj 2005 i sag C-536/03, António Jorge Lda mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo) (Moms — sjette momsdirektivs artikel 19 — fradrag af indgående moms — virksomhed vedrørende fast ejendom — goder og ydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner — pro rata-fradrag)

EUT C 182 af 23.7.2005, p. 13–13 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

23.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/13


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 26. maj 2005

i sag C-536/03, António Jorge Lda mod Fazenda Pública (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo) (1)

(Moms - sjette momsdirektivs artikel 19 - fradrag af indgående moms - virksomhed vedrørende fast ejendom - goder og ydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner - pro rata-fradrag)

(2005/C 182/24)

Processprog: portugisisk

I sag C-536/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) ved afgørelse af 26. november 2003, indgået til Domstolen den 22. december 2003, i sagen: António Jorge Lda mod Fazenda Pública, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), J. Makarczyk, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 26. maj 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 19 i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag — er til hinder for, at værdien af igangværende arbejder, der udføres af en afgiftspligtig person ved udøvelse af byggevirksomhed, medregnes i nævneren i den brøk, hvorved pro rata-satsen for fradraget fastsættes, når denne værdi ikke svarer til overdragelser af goder eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person allerede har udført, eller som har givet anledning til, at der er udfærdiget afregninger og/eller betalt afdrag.


(1)  EUT C 47 af 21.2.2004.


Top