Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/143/08

    Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. april 2005 i sag C-163/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — direktiv 80/68/EØF — beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer — artikel 3, 4 og 5 — direktiv 91/689/EØF — farligt affald — artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1)

    EUT C 143 af 11.6.2005, p. 8–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    11.6.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 143/8


    DOMSTOLENS DOM

    (Sjette Afdeling)

    af 14. april 2005

    i sag C-163/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

    (Traktatbrud - direktiv 80/68/EØF - beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer - artikel 3, 4 og 5 - direktiv 91/689/EØF - farligt affald - artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1)

    (2005/C 143/08)

    Processprog: græsk

    I sag C-163/03, angående et traktatbrugssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 8. april 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og M. Konstantinidis) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne U. Lõhmus og A.Ó Caoimh (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1.

    Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, 4 og 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, idet den

    ikke i området Triasio Pedion har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre tilførsel til grundvandet af visse stoffer nævnt i direktivets liste I, og for at begrænse tilførslen til grundvandet af stoffer nævnt i direktivets liste II, for at undgå forurening af grundvandet med disse stoffer,

    ikke på forhånd har foretaget en undersøgelse af sådanne aktioner til bortskaffelse eller deponering med henblik på bortskaffelse af stoffer nævnt i direktivets liste I, som vil kunne medføre indirekte udledning

    og ikke på forhånd har foretaget en undersøgelse af sådanne aktioner til bortskaffelse eller deponering med henblik på bortskaffelse af stoffer nævnt i direktiv 80/86's liste II, som vil kunne medføre indirekte udledning.

    2.

    Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at registrere og identificere farligt affald i området Triasio Pedio, og ikke, enten separat eller som led i dens almindelige planer for affaldshåndtering, har udarbejdet en plan for affaldshåndtering af farligt affald i området Triasio Pedio.

    3.

    Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 135 af 7.6.2003.


    Top