This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2005/093/59
Case T-11/05: Action brought on 18 January 2005 by Wieland Werke AG, Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. and Austria Buntmetall AG against the Commission of the European Communities
Sag T-11/05: Sag anlagt den 18. januar 2005 af Wieland Werke AG, Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. og Austria Buntmetall AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-11/05: Sag anlagt den 18. januar 2005 af Wieland Werke AG, Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. og Austria Buntmetall AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
EUT C 93 af 16.4.2005, p. 29–30
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
16.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 93/29 |
Sag anlagt den 18. januar 2005 af Wieland Werke AG, Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. og Austria Buntmetall AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-11/05)
(2005/C 93/59)
Processprog: tysk
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Wieland Werke AG, Ulm (Tyskland), Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H., Amstetten (Østrig), og Austria Buntmetall AG, Enzesfeld (Østrig), ved Rechtsanwälte R. Bechtold og U. Soltész.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
|
— |
Kommissionens beslutning af 3. september 2004, berigtiget den 20. oktober 2004, (sag COMP/E-1/38.069 – VVS-kobberrør) annulleres |
|
— |
Subsidiært nedsættes de bøder, som er pålagt sagsøgerne ved beslutningen |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Ved den anfægtede beslutning blev sagsøgerne pålagt en bøde for overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF som følge af en række aftaler og tilfælde af samordnet praksis i form af prisaftaler og markedsopdeling på VVS-kobberrørmarkedet.
Sagsøgerne har anfægtet denne beslutning, idet de gør gældende, at det nye bødepålæg i denne sag er i strid med princippet ne bis in idem, eftersom Kommissionen allerede har bedømt og sanktioneret de samme faktiske omstændigheder i forbindelse med sag COMP/E-1/38.240 – industrirør. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen ved bødeudmålingen i det mindste burde have taget hensyn til den allerede pålagte bøde, og at opdelingen af den sammenhængende kobberrørsag i en industrirørsag og en VVS-rørsag er ulovlig.
Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at bøden er uforholdsmæssig, og at tvingende sagsbehandlingsprincipper, som f.eks. begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF, proportionalitetsprincippet og lighedsprincippet, er blevet tilsidesat i forbindelse med bødefastsættelsen. Dette støtter sagsøgerne bl.a. på det følgende:
|
— |
Fastsættelsen af overtrædelsens grovhed bygger på en fejlbehæftet og utilstrækkelig bedømmelse af overtrædelsens karakter, dens virkninger på markedet og aftalernes geografiske rækkevidde |
|
— |
Kommissionen skulle i forbindelse med den differentierede vurdering af de deltagende virksomheder have taget hensyn til ikke blot disses markedsandele, men også deres absolutte størrelse |
|
— |
Kommissionen har i beslutningen ikke angivet, efter hvilke principper de konkrete grundbøder er blevet fastsat, og har ikke i meddelelsen af klagepunkter gjort det utvetydigt klart, at den var gået ud fra en særlig grov overtrædelse af konkurrencereglerne |
|
— |
Kommissionen har ved forhøjelsen af bøden på grundlag af aftalernes varighed anvendt sine retningslinjer for beregningen af bøder (1) forkert og har desuden set bort fra, at hele komplekser af faktiske omstændigheder allerede var forældede |
|
— |
Kommissionen har ladet væsentlige formildende omstændigheder, som f.eks. den vanskelige markedssituation, det ringe afkast af omsætningen inden for kobberrørsbranchen og den omgående ophævelse af aftalerne efter ransagningerne, ude af betragtning |
I forbindelse med nedsættelsen af bøderne over for andre virksomheder, der deltog i kartellet, som følge af disses samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsen, har Kommissionen endvidere bl.a. tilsidesat lighedsprincippet.
Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 (2), og nærmere bestemt fastsættelsen af bødens grundbeløb, som overlader Kommissionen et i praksis ubegrænset skøn, strider mod bestemthedsprincippet og dermed mod trinhøjere fællesskabsret.
(1) Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF- traktaten, EFT C 9 af 14.1.1998, s. 3.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).