This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2005/082/32
Case C-47/05: Action brought on 7 February 2005 by the Commission of the European Communities against the Kingdom of Spain
Sag C-47/05: Sag anlagt den 7. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
Sag C-47/05: Sag anlagt den 7. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
EUT C 82 af 2.4.2005, p. 15–15
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
2.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 82/15 |
Sag anlagt den 7. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-47/05)
(2005/C 82/32)
Processprog: spansk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 7. februar 2005 anlagt sag mod Kongeriget Spanien af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Richard Lyal og Luis Escobar Guerrero, medlem af Kommissionens Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39, 43, 49 og 56 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i henhold til artikel 28, 31, 36, og 40 i aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet det inden for livsforsikrings- og pensionsområdet har vedtaget og opretholdt en ordning, hvorved skattelettelsen (artikel 48 i lov 40/1998) udelukkende finder anvendelse på de bidrag, der indbetales inden for rammerne af kontrakter, der er indgået med selskaber, der har hjemsted i Spanien, og som dermed ikke finder anvendelse inden for rammerne af kontrakter, der er indgået med selskaber, der er stiftet i andre medlemsstater. |
|
2. |
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Den omstændighed, at der i skattemæssig henseende sondres mellem indbetalinger, der foretages til selskaber, der har hjemsted i Spanien, og indbetalinger, der foretages til selskaber, der er stiftet i andre medlemsstater, begrænser de grundlæggende frihedsrettigheder, der er sikret ved EF-traktaten (artikel 39, 43, 49 og 59 i denne traktat og i artikel 28, 31, 36 og 40 i EØS-aftalen).
Kravet efter national ret om, at pensionsforsikringsselskaberne underlægges spansk skattelovgivning udgør – udover en forskelsbehandling, der begrænser retten for de selskaber, der er stiftet i inden for Den Europæiske Union og inden for EØS til frit at levere tjenesteydelser til personer, der er bosat i Spanien – en klar hindring for arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed samt for den fri etableringsret.