Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document C2005/045/26

Sag C-490/04: Sag anlagt den 29. november 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

EUT C 45 af 19.2.2005, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

19.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/13

Sag anlagt den 29. november 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-490/04)

(2005/C 45/26)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 29. november 2004 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Enrico Traversa og Horstpeter Kreppel, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1)

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den har bestemt, at

a)

udenlandske virksomheder er forpligtede til for sine udstationerede arbejdstagere at betale bidrag til den tyske feriekasse, selv hvis disse arbejdstagere i henhold til bestemmelserne i deres arbejdsgivers etableringsstat nyder en i det væsentlige tilsvarende beskyttelse (§ 1, stk. 3, i Arbeitnehmerentsendegesetz (AEntG), den tyske lov om udstationeret arbejdskraft)

b)

udenlandske virksomheder er forpligtede til at lade arbejdskontrakten (eller de bilag, der i henhold til bestemmelserne i arbejdstagerens bopælsland inden for rammerne af direktiv 91/553/EØF er nødvendige), lønafregninger, optegnelser om arbejdstid, optegnelser om foretagne lønudbetalinger samt alle øvrige bilag, som de tyske myndigheder forlanger, oversætte til tysk (AEntG § 2)

c)

udenlandske vikarbureauer er forpligtede til at foretage en anmeldelse, ikke blot før en arbejdstager overlades til en låner i Tyskland, men også før enhver beskæftigelse på en byggeplads påbegyndes via låneren (AEntG § 3, stk. 2).

2)

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har anført, at enkelte bestemmelser i Arbeitnehmerentsendegesetz, hvorved udstationeringsdirektiv 96/71/EF blev gennemført i national ret, fortsat ikke er i overensstemmelse med visse bestemmelser i dette direktiv.

Bestemmelser vedrørende forpligtelsen til at betale bidrag til den tyske feriekasse, der påhviler arbejdsgivere etableret i en anden medlemsstat end Tyskland

Forpligtelsen til at betale bidrag til den tyske feriekasse udgør efter Kommissionens opfattelse en ulovlig begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 EF, hvis det er sikret, at arbejdsgiverne, der foretager udstationeringen, tildeler deres arbejdstagere det samme antal betalte feriedage, som dem der er fastsat i de tyske kollektive overenskomster, og de udstationerede arbejdstagere med hensyn til feriegodtgørelsen på grundlag af retssystemet i udsendelsesstaten nyder den samme eller en tilsvarende beskyttelse, som er sikret i Tyskland.

Bestemmelser vedrørende forpligtelsen til at oversætte bilag, der påhviler arbejdsgivere etableret i en anden medlemsstat end Tyskland

Efter Kommissionens opfattelse er kravet om oversættelse af bilag ganske vist egnet til at imødekomme et kontrolbehov for Tyskland. Med henblik på det samarbejde, der på informationsområdet er blevet tilvejebragt ved artikel 4 i udstationeringsdirektivet, er forpligtelsen til at oversætte samtlige bilag imidlertid ikke længere nødvendig og derfor for vidtgående.

Bestemmelser vedrørende forpligtelsen for vikarbureauer etableret i en anden medlemsstat end Tyskland til før enhver omplacering af en lånt arbejdstager fra en byggeplads til en anden at anmelde denne ændring til den kompetente myndighed

Selv om forpligtelsen for vikarbureauer etableret uden for Tyskland til at anmelde ændringer er blevet ændret ubetydeligt, foreligger der stadigvæk efter Kommissionens opfattelse en forskelsbehandling, da forpligtelsen for vikarbureauer etableret i Tyskland til at give meddelelse om ændringer ligger hos låneren, mens denne forpligtelse for vikarbureauer etableret uden for Tyskland i princippet ligger hos udlåneren og alene på grundlag af en kontraktmæssig aftale kan overføres til låneren. Denne forskelsbehandling udgør en ulovlig begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 EF.

Top