EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/045/01

Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. december 2004 i sag C-463/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (»Miljø — frie varebevægelser — emballage og emballageaffald — direktiv 94/62/EF — udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand — direktiv 80/777/EØF — forpligtelser til pantopkrævning og tilbagetagelse af engangsemballager i forhold til den samlede procentdel af genbrugsemballage«)

EUT C 45 af 19.2.2005, p. 1–1 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

19.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/1


DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 14. december 2004

i sag C-463/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(»Miljø - frie varebevægelser - emballage og emballageaffald - direktiv 94/62/EF - udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand - direktiv 80/777/EØF - forpligtelser til pantopkrævning og tilbagetagelse af engangsemballager i forhold til den samlede procentdel af genbrugsemballage«)

(2005/C 45/01)

Processprog: tysk

I sag C-463/01, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. december 2001,Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. zur Hausen, som befuldmægtiget, støttet afDen Franske Republik ved G. de Bergues, E. Puisais og D. Petrausch, som befuldmægtigede, og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland først ved P. Ormond, derefter ved C. Jackson, som befuldmægtigede, modForbundsrepublikken Tyskland ved W.-D. Plessing og T. Rummler, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt D. Sellner, har Domstolen (Store Afdeling) sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann og K. Lenaerts (refererende dommer) og dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 14. december 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, sammenholdt med artikel 28 EF, idet den ved § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, i Verordnung über die Vermeidung und Verwertung von Verpackungsabfällen (bekendtgørelse om begrænsning og genanvendelse af emballageaffald) har indført en ordning for genbrug af emballage til varer, der i henhold til Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand skal påfyldes ved kilden.

2)

Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

3)

Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 56 af 2.3.2002.


Top