Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/006/08

    Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. november 2004 i sag C-245/02, Anheuser-Busch Inc. mod Budějovický Budvar, národní podnik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus) (Overenskomst om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen — TRIPs-aftalens artikel 2, stk. 1, artikel 16, stk. 1, og artikel 70 — varemærker — rækkevidden af varemærkeindehaverens eneret — påstået brug af tegn som firmanavn)

    EUT C 6 af 8.1.2005, p. 5–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    8.1.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 6/5


    DOMSTOLENS DOM

    (Store Afdeling)

    af 16. november 2004

    i sag C-245/02, Anheuser-Busch Inc. mod Budějovický Budvar, národní podnik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus) (1)

    (Overenskomst om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen - TRIPs-aftalens artikel 2, stk. 1, artikel 16, stk. 1, og artikel 70 - varemærker - rækkevidden af varemærkeindehaverens eneret - påstået brug af tegn som firmanavn)

    (2005/C 6/08)

    Processprog: finsk

    I sag C-245/02, Anheuser-Busch Inc. mod Budějovický Budvar, národní podnik, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Korkein oikeus (Finland), ved afgørelse af 3. juli 2002, indgået til Domstolen den 5. juli 2002, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), A. Rosas og R. Silva de Lapuerta samt dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, N. Colneric, s. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues og K. Schiemann; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 16. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), som indeholdt i bilag I C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, der er indgået på Fællesskabets vegne, for så vidt angår de områder, der hører under dets kompetence, ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994, finder anvendelse i tilfælde af en konflikt mellem et varemærke og et tegn, der hævdes at krænke varemærket, når denne konflikt er begyndt før TRIPs-aftalens skæringsdag, men er fortsat efter dette tidspunkt.

    2)

    Et firmanavn kan anses for et tegn som omhandlet i artikel 16, stk. 1, første punktum, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen). Denne bestemmelse tilsigter at give varemærkeindehaveren eneret til at forhindre, at en tredjemand gør brug heraf, hvis den pågældende brug gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner og navnlig i dets væsentligste funktion, som er at garantere varens oprindelse over for forbrugerne.

    De i artikel 17 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen) fastsatte undtagelser tilsigter blandt andet at gøre det muligt for tredjemænd at gøre brug af et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke, til angivelse af deres firmanavn, for så vidt dette sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

    3)

    Et firmanavn, som hverken er registreret eller indarbejdet i handelen i den medlemsstat, hvor varemærket er registreret, og hvor der anmodes om foranstaltninger til beskyttelse af mærket mod det pågældende firmanavn, kan kvalificeres som en eksisterende fortrinsrettighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 16, stk. 1, tredje punktum, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), såfremt indehaveren af firmanavnet har en ret, der henhører under denne aftales tidsmæssige og materielle anvendelsesområde, og retten udspringer af et forhold, der ligger forud for det varemærke, den hævdes at være i konflikt med, og som gør det muligt for ham at bruge et tegn, der er identisk med eller ligner dette varemærke.


    (1)  EFT C 219 af 14.9.2002.


    Top