Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/201/20

    Sag C-233/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 5. maj 2004 af Arbeitsgericht Düsseldorf i sagen Gül Demir mod Securicor Aviation Limited Securicor Aviation (Germany) Limited og Kötter Aviation Security GmbH & Co. KG

    EUT C 201 af 7.8.2004, p. 11–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    7.8.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 201/11


    Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 5. maj 2004 af Arbeitsgericht Düsseldorf i sagen Gül Demir mod Securicor Aviation Limited Securicor Aviation (Germany) Limited og Kötter Aviation Security GmbH & Co. KG

    (Sag C-233/04)

    (2004/C 201/20)

    Ved kendelse afsagt den 5. maj 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 3. juni 2004, har Arbeitsgericht Düsseldorf i sagen Gül Demir mod Securicor Aviation Limited Securicor Aviation (Germany) Limited og Kötter Aviation Security GmbH & Co. KG forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

    1.

    Er det ved efterprøvelsen af, om der foreligger en virksomhedsoverførsel i henhold til artikel 1 i direktiv 2001/23/EF (1) — uafhængigt af spørgsmålet om ejerforholdene — i tilfælde, hvor en opgave tildeles en ny ordremodtager, en forudsætning for under en helhedsbetragtning at fastslå, at der er sket en overførsel af driftsmidler fra den oprindelige ordremodtager til den nye ordremodtager, at driftsmidlerne overlades til den pågældende til brug i egen økonomisk interesse. Er det derfor nødvendigt for at anerkende, at der er sket en overførsel af driftsmidlerne, at ordremodtageren har ret til at kunne træffe afgørelse om, på hvilken måde driftsmidlerne bruges i egen økonomisk interesse. Skal der derfor sondres mellem, om ordremodtageren leverer tjenesteydelsen »på/ved« [an] eller »med« [mit] ordregiverens driftsmidler?

    2.

    Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

    a)

    Er det da udelukket, at driftsmidlerne henføres til brug i egen økonomisk interesse, hvis ordregiveren kun stiller dem til rådighed til ordremodtagerens brug, og vedligeholdelsen, herunder de dermed forbundne udgifter, forestås af ordregiveren?

    b)

    Foreligger der brug i egen økonomisk interesse fra ordremodtagerens side, hvis ordremodtageren inden for rammerne af passagerkontrol i lufthavne til brug for kontrollen anvender de af ordregiveren opstillede portdetektorer, håndholdte detektorer og gennemlysningsapparater?


    (1)  EFT L 82, s. 16.


    Top