Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/190/03

    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juni 2004 i sag C-168/02, Rudolf Kronhofer mod Marianne Maier, Christian Möller, Wirich Hofius, Zeki Karan (Bruxelles-konventionen — artikel 5, nr. 3 — sager om erstatning uden for kontrakt — det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået — økonomisk skade indtrådt som følge af kapitalinvesteringer i en anden kontraherende stat)

    EUT C 190 af 24.7.2004, p. 2–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    24.7.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 190/2


    DOMSTOLENS DOM

    (Anden Afdeling)

    af 10. juni 2004

    i sag C-168/02, Rudolf Kronhofer mod Marianne Maier, Christian Möller, Wirich Hofius, Zeki Karan (1)

    (Bruxelles-konventionen - artikel 5, nr. 3 - sager om erstatning uden for kontrakt - det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået - økonomisk skade indtrådt som følge af kapitalinvesteringer i en anden kontraherende stat)

    (2004/C 190/03)

    Processprog: tysk

    I sag C-168/02, angående en anmodning, som Oberster Gerichtshof (Østrig) i medfør af protokollen af 3. juni 1971 vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag Rudolf Kronhofer mod Marianne Maier, Christian Möller, Wirich Hofius, Zeki Karan, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 5, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 (EFT 1978 L 304, s. 17), som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse (EFT L 304, s. 1, og — den ændrede tekst — s. 77), ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse (EFT L 388, s. 1), ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse (EFT L 285, s. 1) og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT 1997 C 15, s. 1), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J.-P. Puissochet, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), R. Schintgen og N. Colneric; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, den 10. juni 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    Artikel 5, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, skal fortolkes således, at udtrykket »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået«, ikke kan være sagsøgers bopæl, hvor »midtpunktet for hans formue« befinder sig, alene af den grund, at han har lidt økonomisk skade som følge af et tab af en del af sin formue, som er indtrådt og lidt i en anden kontraherende stat.


    (1)  EFT C 169 af 13.7.2002.


    Top