Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/106/73

Sag C-142/04: Anmodningom præjudiciel afgørelse forelagt ved DOM afsagt den 30. december 2003 af Simvulio tis Epikratias i sagen Maria Aslanidou modIpurgios Igias & Pronias.

EUT C 106 af 30.4.2004, pp. 42–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/42


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved DOM afsagt den 30. december 2003 af Simvulio tis Epikratias i sagen Maria Aslanidou mod Ipurgios Igias & Pronias.

(Sag C-142/04)

(2004/C 106/73)

Ved dom afsagt den 30. december 2003, indgået til Domstolens Justitskontor den 17. marts 2004, har Simvulio tis Epikratias i sagen Maria Aslanidou mod Ipurgios Igias & Pronias forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Er artikel 3, artikel 4, stk. 1, litra a) og b), og stk. 2, samt artikel 10, stk. 1-4, i Rådets direktiv 92/51/EØF (1)»om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF« ubetinget tilstrækkeligt nøjagtige til, at en privat i perioden mellem udløbet af direktivets gennemførelsesfrist og dets forsinkede gennemførelse i en medlemsstats (værtsstatens) nationale ret kan gøre disse bestemmelser gældende over for en forvaltningsmyndighed i værtsstaten, som før direktivets gennemførelse i henhold til national ret var kompetent til at meddele tilladelse til udøvelse af et bestemt reguleret erhverv, idet den private som indehaver af et diplom omfattet af direktivet og erhvervet i en anden medlemsstat har begæret adgang til det pågældende erhverv samt tilladelse til at udøve det i værtsstaten?

2)

Såfremt bestemmelserne i direktiv 92/51/EØF i tidsrummet mellem udløbet af direktivets gennemførelsesfrist og dets forsinkede gennemførelse i national ret i en medlemsstat (værtsstaten) ikke kunne gøres gældende af private over for en forvaltningsmyndighed i denne medlemsstat, som i henhold til den før direktivets gennemførelse gældende nationale ret var kompetent til at meddele tilladelse til at udøve et bestemt erhverv efter en eksamen, hvortil kun indehavere af et diplom udstedt af et teknisk universitet i værtsstaten eller af en attestation for et udenlandsk diploms akademiske ligestilling, som også udstedtes af et teknisk universitet i værtsstaten (efter en generel procedure for anerkendelse af udenlandske eksamensbevisers akademiske ligestilling, som nærmere beskrevet i den foreliggende afgørelses punkt 16), kan den nævnte forvaltningsmyndighed da, jf. artikel 39 og 43 (tidligere artikel 48 og 52) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, betinge sin imødekommelse af en ansøgning, som en privat i den førnævnte periode har indgivet under henvisning til et diplom erhvervet i en anden medlemsstat om at få adgang til det nævnte erhverv og om at udøve dette i værtsmedlemsstaten, af den ovennævnte attestation af – i den nævnte generelle procedure – akademisk ligestilling med et diplom, udstedt af et teknisk universitet i værtsmedlemsstaten, og endvidere gøre imødekommelsen betinget af deltagelse i eksamener, som er foreskrevet i national ret, eller skulle forvaltningsmyndigheden selv foretage en sammenligning af de kundskaber og kvalifikationer, som fremgår af det forelagte bevis, med de krav, som stilles efter national ret, og på baggrund af denne sammenligning selv træffe sin afgørelse?


(1)  EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25.


Top