—

der fra Jannis Sakellariou har modtaget en anmodning af 20. januar 2003 om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en retssag ved en græsk domstol, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 29. januar 2003,

—

der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt til artikel 4, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet,

—

der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 6 og 6 a,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0309/2003),

A.

der henviser til, at Jannis Sakellariou blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet ved det femte direkte valg den 10.-13. juni 1999, og at Europa-Parlamentet godkendte hans mandat den 15. december 1999 (2),

B.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv (3),

C.

der henviser til, at medlemmerne under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning på en anden medlemsstats område (4),

D.

der henviser til, at Jannis Sakellariou blev valgt til Europa-Parlamentet i Forbundsrepublikken Tyskland og derfor nyder fritagelse for retsforfølgning på Den Hellenske Republiks område,

E.

der henviser til, at forbuddet mod retsforfølgning også omfatter et forbud mod forfølgning af et medlem af Europa-Parlamentet gennem et civilt søgsmål,

1.

vedtager at beskytte Jannis Sakellarious immunitet og privilegier;

2.

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og udvalgets betænkning til Polimeles Protodikio, Athen, afdelingen for civile sager.

—

der henviser til formandens skrivelse af 28. maj 2003,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 180 og 181,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A5-0283/2003),

1.

vedtager at optage nedenstående ændringer i sin forretningsorden;

2.

gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til orientering til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 37 og 38,

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003, endeligt vedtaget den 19. december 2002 (2),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3),

—

der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2003 for regnskabsåret 2003, forelagt af Kommissionen den 28. maj 2003 (SEK(2003) 626),

—

der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 4/2003, vedtaget af Rådet den 15. juli 2003 (10620/2003 — C5-0339/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 92 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0285/2003),

A.

der henviser til, at ændringsbudget nr. 4/2003 vedrører budgettets indtægtsside og omfatter en række elementer, der har betydning for medlemsstaternes bidrag til Fællesskabets egne indtægter,

B.

der henviser til, at disse elementer vedrører den årlige revision af overslagene over told og moms- og BNI-grundlag og en teknisk korrektion af de bidrag, der er nødvendige for at finansiere UK-rabatten,

C.

der henviser til, at der i dette ændringsbudget desuden er taget højde for tilbagebetalingen af overskuddet fra garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande for 2002, og at dette overskud opføres som en indtægt i 2003,

1.

godkender uden ændringer forslaget til ændringsbudget nr. 4/2003;

2.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Den Hellenske Republiks initiativ (7180/2003) (1),

—

der henviser til Den Hellenske Republiks initiativ (7179/2003) (2),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0149/2003),

—

der henviser til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0288/2003),

1.

godkender Den Hellenske Republiks initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre initiativets tekst i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Den Hellenske Republiks initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Den Hellenske Republiks regering.

—

der henviser til Den Hellenske Republiks initiativ (7179/03) (1),

—

der henviser til Den Hellenske Republiks initiativ (7180/2003) (2),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 66,

—

der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0148/2003),

—

der henviser til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0288/2003),

1.

godkender Den Hellenske Republiks initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre initiativets tekst i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Den Hellenske Republiks initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Den Hellenske Republiks regering.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 91) (1),

—

der henviser til ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse mod skader påført EF-luftfartsselskaber gennem støtte og illoyal priskonkurrence i forbindelse med levering af luftfartsydelser fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (KOM(2003) 228) (2),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 83, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0107/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0300/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Republikken Østrigs initiativ (14712/2002) (1),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 63,

—

der henviser til EU-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0010/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 61, stk. 4,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0210/2003),

1.

forkaster Republikken Østrigs initiativ;

2.

henstiller til Rådet og Kommissionen snarest at forelægge det ændrede forslag til rådsdirektiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (2) for Europa-Parlamentet, og inden for rammerne heraf foreslå en løsning af problemet med sikre tredjelande;

3.

opfordrer Republikken Østrig til at tage sit initiativ tilbage;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Republikken Østrigs regering.

—

der henviser til Rådets indstilling af 15. juli 2003 (C5-0332/2003),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 112, stk. 2, litra b,

—

der henviser til artikel 50 i protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 36,

—

der henviser til indstilling fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5-0307/2003),

A.

der henviser til, at Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål på mødet den 11. september 2003 hørte Jean-Claude Trichet, der er foreslået af Rådet som kandidat til hvervet som formand for Den Europæiske Centralbank i embedsperioden på otte år, og på samme møde den 11. september 2003 vurderede kandidatens kvalifikationer på grundlag af kriterierne i EF-traktatens artikel 112,

B.

der henviser til, at kandidaten har indgivet en skriftlig erklæring og er blevet hørt i Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål den 11. september 2003 med henblik på behandling i Parlamentet,

C.

der henviser til, at ECB skal være politisk uafhængig, selv om udnævnelsen af kandidater til ECB's Direktion er en politisk opgave,

1.

bekræfter Jean-Claude Trichets udnævnelse som en passende kandidat til hvervet som formand for ECB;

2.

pålægger sin formand at sende denne udtalelse til Rådets formand med henblik på fremsendelse til medlemsstaternes regeringer.

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(2003) 37,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0282/2003),

A.

der henviser til, at tiltrædelseslandene og Kommissionen er nået til enighed om gennemførelsen og overvågningen af de beskæftigelsespolitiske opgaver i de fælles evalueringsrapporter,

B.

der henviser til, at der med retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 er skabt grundlag for bekæmpelse af arbejdsløsheden,

C.

der henviser til, at god forvaltning indebærer, at alle menneskers unikke karaktertræk, evner og talenter udnyttes, og at de får mulighed for at udvikle sig i fællesskab med andre mennesker på en arbejdsplads; der henviser til, at arbejdet således er vigtigt for menneskets mulighed for at udvikle sin identitet,

D.

der henviser til, at den hurtige tilpasningsproces, der er nødvendig inden for industri, tjenesteydelser og landbrug, kræver hurtige projektorienterede støtteforanstaltninger, der garanterer en bæredygtig udvikling, men som også forbedrer konkurrenceevnen,

E.

der henviser til, at grundlaget for opnåelse af konkurrenceevne bør være bedre koordinering af beskæftigelses-, erhvervsuddannelses- og socialpolitikkerne,

1.

konstaterer, at kravene til kandidatlandene om en stabil beskæftigelsespolitik forudsætter en særlig indsats og en særlig indfølingsevne fra EU-medlemsstaternes side;

2.

kræver, at Kommissionen foreslår foranstaltninger, der letter udnyttelsen af midlerne fra de forskellige støtteprogrammer, idet man f.eks. fjerner de bureaukratiske hindringer;

3.

støtter oprettelsen af socialsikringssystem i kandidatlandene, der er af høj standard og tilgængeligt for alle; kræver i den forbindelse en yderligere indsats for forebyggelse og bekæmpelse af illegalt arbejde, der udgør en alvorlig trussel mod det finansielle grundlag for solidarisk finansierede socialsikringssystemer, herunder især sygesikring og pensioner;

4.

gør opmærksom på, at subsidiaritetsprincippet og princippet om lige adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet uanset de økonomiske, sociale og geografiske forhold skal overholdes i forbindelse med udformningen af socialsikringssystemer;

5.

opfordrer kandidatlandene til at udvikle beskæftigelsesstrategier for særlige kriseregioner for at forebygge yderligere afvandring og fattigdom;

6.

opfordrer de pågældende lande, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på 20% eller mere, til at gøre en særlig indsats for i det mindste at reducere den til den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU for at forhindre resignation og radikalisering;

7.

efterlyser en målrettet politik for placering af virksomheder i kandidatlandene for at afværge tendensen til fattiggørelse af befolkningen gennem tab af arbejdspladser og det deraf følgende tab af uddannelses- og videreuddannelsessteder; anser det ligeledes for meget vigtigt at fremme god iværksætterkultur f.eks. gennem skoleuddannelsen;

8.

kræver, at der inden for rammerne af strukturstøtteorganisationerne oprettes et yderligere hjælpeinstrument, der forhindrer fattiggørelse af regionerne som et resultat af industriel omstrukturering;

9.

understreger, at en repræsentativ og uafhængig dialog er et uundværligt element i tiltrædelsesforberedelserne, og opfordrer kandidatlandene til at inddrage arbejdsmarkedets parter og ngo'erne i den økonomiske og samfundspolitiske beslutningstagning;

10.

opfordrer til fremme af grænseoverskridende kontakt og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter i grænseområder med henblik på at bidrage til at udbrede EU's sociale partnerskabsmodeller;

11.

kræver foranstaltninger til udvikling af planlagte strukturer med en blandet økonomi, der forhindrer opbygning af industrielle monokulturer og fremmer et alsidigt erhvervsliv; minder om, at visse aktivitetsområder (f.eks. produktionsfællesskaber) med fordel kan udvikles i virksomheder inden for den tredje sektor under overgangen til markedsøkonomi;

12.

der minder om den grundlæggende forudsætning for udvikling af industri- og erhvervsmæssigt blandede strukturer, nemlig en bred og gennemførlig skolings- og uddannelsesstrategi, der muliggør processen med livslang læring;

13.

kræver fortsat gennemførelse af de gældende fællesskabsbestemmelser på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; erkender, at der er overordentligt høje omkostninger forbundet med gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne på dette område; opfordrer kandidatlandene til med henblik på forbedring af leve- og arbejdsvilkårene at forelægge Komissionen en realistisk vurdering af vanskelighederne i forbindelse med den praktiske gennemførelse af den gældende fællesskabsret vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer kandidatlandene til at styrke kapaciteten inden for deres arbejdstilsyn, især i indsatsen for at støtte virksomhederne ved gennemførelsen af den gældende fællesskabsret;

14.

opfordrer Kommissionen til at give en høj prioritet til indsatsen for at sikre et godt arbejdsmiljø i de nye medlemsstater;

15.

minder om, at corporate governance (selskabsstyring) anses for at være en grundlæggende forudsætning for en effektiv og holdbar udvikling af konkurrencedygtige virksomheder; mener, at corporate governance bør involvere arbejdstagere og arbejdsgivere som væsentlige elementer i den moderne virksomhedsledelse; er af den opfattelse, at en afbalanceret virksomhedsstrategi sørger for, at der tages større hensyn til arbejdstagernes rettigheder, og at virksomhederne bliver mere bevidste om deres etiske og sociale ansvar;

16.

kræver, at der stilles offentlige midler til rådighed til investering i menneskelig kapital og F&U; mener, at der i den forbindelse også kan skabes skattemæssige incitamenter for innovation;

17.

opfordrer private investorer fra EU til at afsætte en del af deres investeringer til uddannelse og videreuddannelse af deres ansatte for dermed at understøtte arbejdstagerne i tilfælde af vanskeligheder med at tilpasse sig de nye deregulerede arbejdsmarkeder;

18.

er af den opfattelse, at arbejdstagernes mobilitet som led i en moderne beskæftigelsespolitik f.eks. skal manifestere sig i uddannelsessystemerne og den faglige videreuddannelse samt en stærk iværksætterkultur; mener, at kun en mobilitetspolitik udformet efter dette princip gør det muligt at undgå, at der i fremtiden i det udvidede EU opstår emigrationsregioner, som arbejdstagerne må flygte fra på grund af manglende beskæftigelsesmuligheder;

19.

opfordrer Kommissionen til at afdække, hvilke finansielle barrierer der eksisterer for borgerne i de nye medlemsstater, for så vidt angår deres muligheder for at uddanne og videreuddanne sig i andre lande, og til at overveje yderligere foranstaltninger til fremme af bevægelighed på tværs af grænserne inden for uddannelsesområdet;

20.

bifalder bestræbelserne på at skabe moderne, efterspørgselsorienterede arbejdsmarkedsinstitutioner; kræver dog en større indsats for at etablere et net af regionale og lokale serviceorganisationer, da der i kandidatlandene findes regioner med særlige svagheder;

21.

opfordrer Kommissionen til ikke kun at bedømme landbrugsbedrifter ud fra en rent driftsøkonomisk synsvinkel, men også at anerkende deres betydning for såvel miljøbeskyttelse som landskabspleje samt de lettelser, de indebærer på det sociale område, så længe der ikke er et tilstrækkeligt antal arbejdspladser som alternativ til landbruget; understreger i den forbindelse betydningen af uddannelsesprogrammer, som sigter mod at kontrollere disse forandringer, og som giver særligt kvinderne i landbrugssektoren mulighed for at udvikle nyskabende aktiviteter;

22.

mener, at privatiseringen ikke må resultere i, at de offentlige serviceydelser forsvinder; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at respektere de nationale, regionale og lokale myndigheders rolle, idet de skal sikre deres borgeres velfærd og garantere mulighederne for at træffe demokratiske valg; understreger de lokale myndigheders betydning ved formuleringen af beskæftigelsesstrategier, som er tilpasset de særlige problemer, der opstår i de regioner, der er ramt af industriel omstilling og omstrukturering, og i aktiviseringen af de områder, der er særlig berørt af forandringerne i landbrugssektoren;

23.

konstaterer, at der er et behov for en indsats til fordel for de særligt dårligt stillede personer (som følge af kvalifikationer eller alder), de handicappede og mindretallene i form af programmer til forhindring af forskelsbehandling i henhold til EF-traktatens artikel 13, og anmoder Kommissionen om at sikre nemmere adgang til den finansiering, der ydes hertil som led i fællesskabsprogrammerne;

24.

understreger de ikke-statslige organisationers betydning i forbindelse med levering af sociale tjenesteydelser for de etniske mindretal og mennesker med handicap; understreger det faktum, at kandidatlandene bør give roma-mindretallet mulighed for i stadig større omfang at deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter og specifikke tiltag til fremme af deres integrering;

25.

bifalder de nationale handlingsplaner til bekæmpelse af forskelsbehandling og forbedring af mindretallenes levevilkår i kandidatlandene; henviser til, at forskelsbehandling stadig forekommer, og kræver derfor, at kandidatlandene udfolder yderligere bestræbelser for at sikre tilnærmelsen af deres retsforskrifter til EU-bestemmelserne for forebyggelse af forskelsbehandling;

26.

kræver særlige programmer for hurtigt og på passende vis at sikre ligebehandling af handicappede i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt for gradvist at øge beskæftigelsesfrekvensen; mener, at grundlaget for dette bør være en regelmæssig og reel overvågning af beskæftigede med handicap;

27.

opfordrer kandidatlandene til aktivt at deltage i de europæiske bestræbelser med henblik på social integration ved brug af den åbne koordinationsmetode;

28.

kræver udvikling af egnede individuelle foranstaltninger i de pågældende tiltrædelseslande for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd;

29.

kræver beskæftigelsesforanstaltninger og -praksis baseret på ligestilling mellem kønnene (lige løn for lige arbejde) samt konkrete foranstaltninger (som fastlagt i traktatens artikel 141) for at fremme kvinders adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, forbedre kvinders og mænds stilling på arbejdsmarkedet, gøre det muligt at forene familie- og arbejdsliv og forhindre forskelsbehandling;

30.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, arbejdsmarkedets parter i Europa samt medlemsstaternes og kandidatlandenes parlamenter.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 488) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0449/2002),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5-0295/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

understreger, at det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag er passende, og anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Rådet agter at ændre retsgrundlaget;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (5) har bidraget betydeligt til gennemførelsen af det indre marked for gas. Direktiv 98/30/EF giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge naturgasselskaberne offentlige serviceforpligtelser, bl. a. af hensyn til forsyningssikkerheden.

(2)

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Barcelona til en hurtig vedtagelse af de foreliggende forslag om fuldførelse af det indre marked for gas og elektricitet. Fuldførelsen af det indre marked for gas vil ændre markedsvilkårene betydeligt og må suppleres med fælles regler med hensyn til forsyningssikkerheden og den politik, der kræves i denne forbindelse.

(3)

Stor forsyningssikkerhed er således en afgørende forudsætning for, at det indre marked for gas kan fungere tilfredsstillende. Med henblik på fuldførelsen af det interne marked for gas og for i den forbindelse at sikre lige markedsvilkår er det nødvendigt, at forsyningssikkerheden behandles med et mindstemål af ensartethed for at undgå markedsforvridninger.

(4)

Gas bliver et stadig vigtigere led i EU's energiforsyning. På grund af gassens voksende betydning får det stadig større strategisk betydning at sikre et funktionsdygtigt indre marked for gas i EU ved at opretholde gasforsyningssikkerheden.

(5)

Et konkurrencepræget indre EU-marked for gas forudsætter en gennemsigtig forsyningssikkerhedspolitik, som udelukker forskelsbehandling og er forenelig med et sådant markeds krav. For at sikre det indre markeds funktionsdygtighed og opretholde gasforsyningssikkerheden er det af afgørende betydning at få fastlagt de forskellige markedsdeltageres opgaver og ansvar klart, samtidig med at der ikke skabes hindringer for nye markedsdeltagere eller betydelige vanskeligheder for selskaber med små markedsandele.

(6)

Som det fremgår af grønbogen »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed«, vil Den Europæiske Union på længere sigt blive mere og mere afhængig af gas, som importeres fra forsyningskilder uden for EU. Den Europæiske Unions afhængighed af naturgasimport vil ifølge Kommissionens skøn ligge på 75% i 2020. En yderligere stigning i afhængigheden af naturgasimport øger også risikoen for usikker naturgasforsyning.

(7)

Som det anføres i Kommissionens meddelelse om alternative brændsler til vejtransport, er naturgas en af tre muligheder for på mellemlang sigt at substituere oliebaserede brændstoffer til køretøjer.

(8)

For at kunne tilfredsstille den voksende gasefterspørgsel og for som en forudsætning for et konkurrencepræget indre gasmarked at sprede gasforsyningerne må EU i de kommende årtier skaffe sig betydelig større gasmængder, hvoraf nogle vil komme fra fjerntliggende kilder og skal transporteres over store afstande.

(9)

Den Europæiske Union og gasleverandør- og gastransitlandene har en stærk fælles interesse i at sikre fortsat investering i gasforsyningsinfrastrukturen. Der må i den forbindelse ikke ses bort fra problemet med afhængighed af naturgasimport. Afhængighed medfører risici på grund af politisk ustabilitet i producentlandene, hvorved gasforsyningssikkerheden kan blive truet.

(10)

Langtidskontrakter har spillet en vigtig rolle i Europas gasforsyningssikkerhed og forventes fortsat at gøre det. Selv om omfanget af langtidskontrakter er mere end tilfredsstillende på fællesskabsplan, forventes de fortsat at ville være et væsentligt bidrag til de samlede gasforsyninger, fordi selskaberne vedbliver med at inkludere sådanne kontrakter i deres generelle kontraktportefølje for gasforsyninger, og der bør skabes et sikkerhedsnet på dette område.

(11)

Udvikling af likvide gasforsyninger på det indre marked spiller en vigtig rolle, fordi det sætter det indre marked i stand til at fungere hensigtsmæssigt og konkurrencepræget. Der er gjort betydelige fremskridt med at udvikle likvide handelspladser og gennem programmer for frigivelse af gas på nationalt plan. Denne tendens forventes at fortsætte. Det er dog ikke desto mindre hensigtsmæssigt at indføre et sikkerhedsnet på dette område.

(12)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne fastsætter klare rammebestemmelser, som fremmer forsyningssikkerheden og tilskynder til investeringer i gasforsyningsinfrastrukturen. Det er vigtigt at påse, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at de lovgivnings- og beskatningsmæssige rammer for efterforskning, produktion, oplagring og transport af naturgas indeholder de rette investeringsincitamenter.

(13)

Fællesskabets gasressourcer og foranstaltninger, såsom tilførsel af biogas, der uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med et konkurrencepræget indre naturgasmarkeds krav og med konkurrencereglerne søger at gøre dem mere tilgængelige, bidrager til at øge forsyningssikkerheden på det indre marked for gas.

(14)

Da sikre gasforsyninger er afgørende for et funktionsdygtigt indre marked for gas, bør udbuds- og efterspørgselsbalancen i de enkelte medlemsstater overvåges, og der bør træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden bringes i fare på fællesskabsplan.

(15)

For at det indre marked for gas kan fungere hensigtsmæssigt og af hensyn til forsyningssikkerheden er det vigtigt, at der i tilfælde af forsyningskrise er solidaritet mellem medlemsstaterne.

(16)

Oprettelse og udvikling af et indre marked vil bevirke, at medlemsstaterne bliver stadig mere afhængige af hinanden, når det gælder forsyningssikkerhed. Hvis en enkelt medlemsstat undlader at træffe fyldestgørende foranstaltninger, kan det få alvorlige følger for det indre markeds funktion i hele Fællesskabet. Skal det indre marked fungere hensigtsmæssigt, er det derfor nødvendigt at sikre et mindstemål af harmonisering mellem de enkelte medlemsstaters gasforsyningspolitik.

(17)

I tilfælde af en usædvanlig gasforsyningssituation bør Kommissionen, alt efter forsyningssituationens alvor, træde til for at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, så de medlemsstater, der særlig rammes af gasforsyningsafbrydelsen, kan få bistand for at sikre, at det indre marked for gas forbliver funktionsdygtigt i det omfang, det er muligt.

(18)

For at bistå Fællesskabet med at udarbejde og gennemføre lovgivning for gasforsyningssikkerhed, overvåge dens anvendelse og vurdere gældende foranstaltningers effektivitet samt for bedre at kunne følge gasforsyningssikkerhedens udvikling bør der under Kommissionen oprettes et observationssystem for kulbrinteforsyning.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(20)

Målene for den påtænkte foranstaltning, nemlig at gennemføre et fuldt funktionsdygtigt indre marked for gas, som bygger på loyal konkurrence og gasforsyningssikkerhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

»gasforsyningskilde«: gasforsyning fra et enkelt gasleverandørland

2)

»langtidskontrakt«: en gasforsyningskontrakt, hvis løbetid i reglen er 15 år eller mere

3)

» sårbare kunder«: private husholdninger samt andre slutforbrugere, der ikke med kort varsel kan skifte over til andre brændstoffer.

a)

behovet for at sikre fortsatte gasforsyninger under objektivt vanskelige forhold til privatkunder, jf. artikel 2, nr. 25, i direktiv 2003/55/EF (7)

b)

behovet for at kunne tiltrække nye gasforsyninger fra interne og eksterne kilder til det indre europæiske marked for gas eller i givet fald sikre tilstrækkeligt omfattende gaslagre eller erstatningsbrændstoffer

c)

risikoen for det alvorligst tænkelige systemsvigt eller for afbrydelse af den vigtigste naturgasforsyningskilde og omkostningerne ved at imødegå en sådan forsyningsafbrydelse

d)

det indre marked og mulighederne for grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med gasforsyningssikkerheden

e)

betydningen af langtidskontrakter og disses fleksibilitet.

a)

leveringer til afbrydelige kunder

b)

gasoplagring

c)

forsyningsfleksibilitet

d)

spotmarkeder

e)

spredning af gasforsyningskilderne, herunder gennem udnyttelse af biogas.

—

afbrydelse af enkelte ledningsforbindelser eller

—

afbrydelse af forsyningerne fra hele naturgasproducentlande

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 767) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0009/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0236/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.

anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Forbundsrepublikken Tysklands initiativ (14848/2002) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra b),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0011/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 63,

—

der henviser til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om retsgrundlaget,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0104/2003),

—

der henviser til anden betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0291/2003),

1.

godkender Forbundsrepublikken Tysklands initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre teksten i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Forbundsrepublikken Tysklands initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Forbundsrepublikken Tysklands regering.

—

der henviser til Erika-pakke I og II,

—

der henviser til sin beslutning af 21. november 2002 om katastrofen forårsaget af tankskibet Prestiges forlis ud for Galiciens kyst (1) samt til sine tidligere beslutninger om sikkerhed til søs,

—

der henviser til sin beslutning af 19. december 2002 om søfartssikkerhed og hjælpeforanstaltninger i forbindelse med olietankeren Prestiges forlis (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2002 om skærpelse af sikkerheden til søs efter olietankeren Prestiges forlis (KOM(2002) 681 — C5-0156/2003),

—

der henviser til konklusionerne fra Rådet (transport) den 6. december 2002,

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december 2002,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2003 om opfølgning på virkningerne af Prestige-katastrofen (KOM(2003) 105),

—

der henviser til rapporten af 7. marts 2003 om sikkerheden til søs og Prestige-katastrofen, udarbejdet af det spanske transportministerium,

—

der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument af 17. marts 2003 om olietankerens Prestiges forlis (SEK(2003) 351),

—

der henviser til rapporten fra den internationale sammenslutning af klassifikationsselskaber (IACS) om den ad-hoc-kontrol, der blev udført af American Bureau of Shipping (ABS) i anledning af Prestiges forlis,

—

der henviser til den tekniske analyse af 28. februar 2003 udarbejdet af American Bureau of Shipping om Prestiges forlis,

—

der henviser til den skriftlige forklaring fra kaptajn Apostolos Mangouras, Prestiges skibsfører, til Europa-Parlamentet, som blev fremlagt under den offentlige høring den 19.-20. marts 2003,

—

der henviser til forklaringerne fra Serafin Diaz Regueiro, havnemester i La Coruña, og H. van Rooij, direktør for bjergningsselskabet Smit Salvage under den offentlige høring den 19.-20. marts 2003,

—

der henviser til rapporten fra Prestiges reder, Universe Maritime LTD,

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde den 20.-21. marts 2003,

—

der henviser til beslutningen på den internationale konference i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) den 12.-16. maj 2003 om oprettelse af en supplerende fond for erstatning af skader ved olieforurening,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 163,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Fiskeriudvalget (A5-0278/2003),

A.

mener, at denne parlamentariske betænkning udgør en vigtigt skridt henimod en klarlæggelse af årsagerne til Prestige-ulykken; mener imidlertid, at det parlamentariske arbejde på baggrund af den omfattende udvikling, som for nylig er sket, de nye skøn over mængden af olieudslippet fra vraget og behovet for at fastslå ethvert ansvar, bør ajourføres og fortsættes, således at man kan få et fuldstændigt billede af årsagerne til og følgerne af ulykken;

B.

der henviser til, at Prestige-forliset har påført såvel havmiljøet og kystområderne i Spanien og Frankrig og navnlig i Galicien som befolkningerne i disse områder og deres livsform store skader,

C.

der henviser til, at de lokale spanske myndigheders foranstaltninger sammen med en usædvanlig stor indsats fra lokalbefolkningens side og fra flere tusinde frivillige medlemmer af miljø- og andre organisationer i månederne efter ulykken har forhindret endnu større skader på kystområderne,

D.

der henviser til, at der fortsat skyller svær brændselsolie fra Prestige i land på de galiciske kyster, på de nordlige kyster af den iberiske halvø og den franske Atlanterhavskyst, og at den bevæger sig forbi Bretagne og tilmed truer de engelske kyster,

E.

der henviser til, at der først og fremmest bør fastlægges fyldestgørende bestemmelser vedrørende hjælp til skibe i nød og tilstedeværelse af og adgang til tilflugtsområder og nødhavne,

F.

der henviser til, at det vil være meget vanskeligt at efterforske den virkelige årsag til skaderne på Prestige, fordi skibet sank på meget dybt vand og ikke kan bjerges,

G.

der henviser til, at en stor del af ladningen er sunket med skibet og på længere sigt kan udgøre en ny trussel,

H.

der henviser til, at det er fastslået, at skaderne på Prestige den 13. november 2002 opstod på det sted i ballasttankene, hvor der i 2001, dvs. kun 18 måneder tidligere, i Guanzhou (Kina) var foretaget større reparationer og, at inspektørerne fra klassifikationsselskabet ABS ved den sidste inspektion, som fandt sted i Dubai i maj 2002, ikke havde undersøgt disse ballasttanke indvendigt,

I.

der henviser til, at Prestige i cirka et år havde fungeret som flydende reservoir, hvilket betød, at andre skibe ustandseligt lagde til og fra det samme sted på skibets side; det er vigtigt, at risikofyldt anvendelse af sådan art meddeles til klassifikationsselskabet, således at det kan foretage en mere intensiv inspektion eller fokusere inspektionen på sådanne specifikke risici,

J.

der henviser til, at de spanske myndigheders vurdering af skibets tilstand, besætningens fagkundskab og kvaliteten af de inspektioner, som skibet havde gennemgået, ikke stemmer overens med vidneforklaringerne fra bl.a. Smit Salvage, forsikringsselskabet og klassifikationsselskabet; der henviser til, at en »sort boks«, hvis der havde været en sådan ombord, kunne have skabt klarhed på dette punkt,

K.

der henviser til, at tidsfaktoren altid er afgørende ved sådanne katastrofer; men at man ikke kunne nå frem til nødbugseranordningen på agterdækket på grund af skibets tilstand, og at det bl.a. på grund af for lidt mandskab tog næsten 24 timer at få Prestige fastgjort til slæbebåde,

L.

der henviser til, at alle involverede parter fra første færd var af den opfattelse, at skaderne på Prestige var så alvorlige, at skibet ikke ville kunne klare en storm,

M.

der henviser til, at der kun var sket et udslip på mellem 1000 og 3000 tons olie fra skibet på det tidspunkt, hvor det kunne have været bugseret til et tilflugtsområde, som det fremgår af eksperternes forklaring under Parlamentets høring,

N.

der henviser til, at man kunne have undgået yderligere udslip i et tilflugtsområde, og at man der kunne have koncentreret udstyret til opsugning af olien og derved have undgået den omfattende forurening og skibets forlis,

O.

der henviser til, at de spanske myndigheder havde beordret det nødstedte skib bragt i rum sø i den overbevisning, at de derved ville få mere tid til at bekæmpe forureningen; denne afgørelse bevirkede, at forureningen bredte sig over et meget større geografisk område; konstaterer, at de spanske myndigheder, ifølge de foreliggende oplysninger, inden de traf en beslutning om, hvad der skulle gøres med Prestige, ikke foretog den fornødne inspektion for at fastslå omfanget af skaderne på skibets skrog;

P.

der henviser til, at beslutningen om at bugsere skibet væk fra kysten fik støtte fra et flertal i befolkningen og de lokale institutioner i området, der grænser op til ulykkesstedet,

Q.

der henviser til, at bjergningsselskabet og kaptajnen derimod gentagne gange anmodede om tilladelse til at bringe skibet til et tilflugtsområde eller en nødhavn i den overbevisning, at de derved kunne begrænse forureningen og redde skibet, og at de spanske myndigheder konsekvent afslog disse anmodninger,

R.

der henviser til, at en analyse af hændelsesforløbet viser, at alle involverede parter i katastrofetilfælde under stort tidspres og konfronteret med de farer for personer, ejendom og miljø, som sådanne omstændigheder indebærer, under vanskelige forhold må træffe afgørelser med vidtrækkende økonomiske og økologiske konsekvenser; der henviser til, at det derfor er meget vigtigt, at de kompetente myndigheder råder over en protokol om fælles indsats, klare kommandoveje, katastrofeberedskab og veludstyrede nødhavne,

S.

der henviser til, at de samlede produktionstab for Galiciens fiskerisektor (ifølge officielle statistikker) i de første 15 uger af 2003 sammenlignet med den samme periode i 2002 beløber sig til 32 millioner euro og, at disse tab for visse havnes vedkommende udgør op til 50% af det foregående års produktion; der endvidere henviser til, at fangsten for Galicien som helhed ikke er på mere end 50-60% af fangsten i samme periode det foregående år; der kan i biologisk henseende konstateres en tilbagegang for visse arter og en forringelse af deres marine levesteder (tangskove),

T.

der henviser til, at næsten 400 soldater, som deltog i oprydningsarbejdet for at fjerne olieforureningen fra Prestige, ifølge spanske regeringskilder indtil marts 2003 har haft forskellige helbredsproblemer, mens indvirkningerne på befolkningens og de frivilliges helbred fortsat undersøges, og at antallet af sygdomstilfælde vil kunne vokse yderligere,

U.

der henviser til, at Prestiges kaptajn i henhold til en retskendelse skal stå til rådighed for det spanske retsvæsen og derfor til Parlamentets beklagelse ikke kunne deltage personligt i den offentlige høring, og beklager, at heller ikke IMO var repræsenteret ved denne lejlighed,

1.

opfordrer formandskonferencen til at behandle enhver anmodning om nedsættelse af et midlertidigt udvalg positivt, som efter en detaljeret analyse vil foretage en tilbundsgående undersøgelse af årsagerne til og følgerne af katastrofen forårsaget af Prestiges forlis, vurdere søsikkerhedsnormerne mere generelt og fastslå, om de er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, søge at sikre, at henstillingerne i denne beslutning gennemføres, og foreslå yderligere foranstaltninger, som anses for nødvendige for at undgå en gentagelse af katastrofen forårsaget af Prestige og dens følger;

2.

anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet og offentligheden underrettet om nye resultater af undersøgelserne af årsagerne til og omstændighederne omkring Prestige-katastrofen, om de planer, som medlemsstaterne har vedtaget og iværksat for at opsuge olien i vraget og bringe de fortsatte forurenende udslip til ophør, om den finansielle kompensation til alle skadelidte, om reetablering af alle nødlidende økonomiske aktiviteter og om genoprettelse af miljøskaderne i området;

3.

udtrykker beundring for den usædvanlige indsats, som søfolk og deres organisationer og frivillige i Galicien og de øvrige berørte lande har gjort, som var afgørende for at hindre olien i at nå ind i flodmundingerne, og for det nødvendige og meget store arbejde, de har udført med at rense strande og klipper;

4.

glæder sig over, at der ikke er sket tab af menneskeliv i forbindelse med forliset, idet bestemmelserne om sikkerhed til søs i første instans har til formål at redde menneskeliv;

5.

mener, at prioriteterne på den ene side bør være at sikre skibsbesætningernes sikkerhed i tilfælde af alvorlige ulykker på havet, hvor besætningen til enhver tid må kunne lokaliseres og reddes i land, og på den anden side at sikre deres økonomiske aktivitet og beskytte havet som ressource,

6.

kræver, at den styrbordsplade, som løsnede sig, inden skibet sank, hæves og undersøges med henblik på analyse af metallets og svejsningernes kvalitet;

7.

beklager, at vraget — som stadig indeholder mere end 14 000 tons olie — næsten et år efter ulykken stadig lækker; er i denne forbindelse forfærdet over den manglende gennemskuelighed i forbindelse med de vedtagne afgørelser og procedurer indtil dato, som ikke har forhindret gentagne olieudslip langs Atlanterhavskysten; opfordrer Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Søfartssikerhed (EMSA) til med alle forhåndenværende midler at bistå de spanske myndigheder med at standse lækagen og hæve vraget; opfordrer Kommissionen til at foretage regelmæssige ajourføringer af behandlingen af vraget; anmoder om, at den indsamlede olie behandles og oplagres på et egnet og beskyttet sted; anmoder med henblik herpå om en oversigt over oplagringspladser for affald stammende fra tidligere oliforurening af fællesskabskyster og om, at der indhentes oplysninger fra de relevanter myndigheder om, hvordan affaldet behandles, og hvilke behandlingsmetoder der anvendes, samt om, at der udarbejdes en tidsplan for bortskaffelse eller behandling af dette affald, idet forbrænding kun bør tillades som behandlingsmetode, hvis den sker efter bestemmelserne i fællesskabslovgivningen;

8.

understreger, at der navnlig med Erika-pakke I og II allerede er truffet vigtige foranstaltninger til at øge søfartssikkerheden i EU-farvande og, at medlemsstaternes hurtige og fuldstændige gennemførelse og fremfor alt strenge håndhævelse af disse bestemmelser derfor bør have første prioritet; glæder sig over Kommissionens forslag om at afkorte gennemførelsesfristerne;

9.

fastslår, at Prestige-katastrofen klart har vist, at bestemmelserne vedrørende hjælp til nødstedte skibe fortsat er utilstrækkelige; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med EMSA at sikre hurtig og fuld overensstemmelse mellem de nationale katastrofeberedskaber og udpegning af tilflugtsområder, idet medlemsstaterne bl.a. skal oplyse, under hvilke omstændigheder det er obligatorisk at anvende tilflugtsområder, og bevilge de midler, der er nødvendige for gennemførelsen af de respektive beredskabsplaner;

10.

opfordrer Kommissionen til allerede inden februar 2004 at fremlægge forslag om en finansiel kompensation til tilflugtszonerne og at undersøge mulighederne for en ordning, der pålægger havne, der afviser nødstedte skibe, en finansiel erstatningspligt;

11.

kræver, at alle medlemsstater skal disponere over en klar beslutningstagningsstruktur og kommandovej ved katastrofer på havet og over en uafhængig myndighed, som har den fornødne juridiske, finansielle og tekniske kompetence til at træffe afgørelser af bindende karakter i tilfælde af katastrofesituationer i de territoriale farvande og i den eksklusive økonomiske zone;

12.

anmoder Kommissionen om at lade EMSA udarbejde en oversigt over de forskellige kommandoveje og kompetente myndigheder i forbindelse med katastrofer på havet (f.eks. den franske »Préfecture maritime« og den britiske »Secretary of State's Representative«) og fremsætte anbefalinger med henblik på udveksling af bedste praksis, fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne og indførelse af EU-retningslinjer eller mindstekrav på dette område;

13.

anser det for nødvendigt, at der opstilles særlige beredskabsplaner for stærkt trafikerede områder, og at myndighederne i de berørte områder har den nødvendige autonomi til at tage affære i tilfælde af alvorlige ulykker;

14.

anmoder EU om gennem Kommissionens tjenestegrene at etablere en koordinerings- og interveneringsstruktur, som gør det muligt i nødsituationer at yde EU-bistand lige fra første færd;

15.

glæder sig over Kommissionens forslag om at udstyre EMSA med olieopsugningsskibe og dertil knyttet teknisk udstyr;

16.

opfordrer Rådet og Kommissionen til inden for IMO at iværksætte etableringen af obligatoriske ruter og trafiksepareringssystemer miljømæssigt sårbare områder og områder, hvor det er svært at navigere, ved at anvende den eksisterende erfaring i medlemsstaterne og aflægge beretning herom til Europa-Parlamentet;

17.

opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge Rådet og Parlamentet et forslag, der skal sikre, at bunkerolie, der anvendes som brændstof i nye skibe, også lagres i sikre dobbeltskrogstanke, da fragt- eller containerskibe ofte som brændstof har svær olie i deres bunkertanke i mængder, der tit er meget større end lasten på mindre olietankskibe;

18.

er opmærksom på, at forsvarsspørgsmål alene henhører under de enkelte medlemsstaters kompetence, men opfordrer alligevel medlemsstaterne til fra deres militære flåder at fjerne enkeltskrogede tankskibe og andre skibe, som i henhold til Fællesskabets lovgivning skal fjernes fra de europæiske farvande;

19.