a)

den skal være erhvervet efter opnåelse af det krævede minimum med hensyn til uddannelsesmæssige kvalifikationer, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven

b)

den skal stamme fra et reelt arbejde

c)

den skal være lønnet

d)

den skal omfatte et erhvervsmæssigt forhold, dvs. indgå i en organisatorisk struktur eller levering af en tjenesteydelse

e)

den skal opfylde de kriterier for relevans, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Hvis det kun er en del af de opgaver, der udføres i en given periode med erhvervelse af erhvervserfaring, som kan anses for relevante, gælder følgende regler:

a)

i tilfælde af frivilligt arbejde forstås ved »aflønning« ethvert modtaget finansielt bidrag, herunder godtgørelse af omkostninger og forsikringsdækning. Desuden skal frivilligt arbejde omfatte ugentlige timer og et omfang svarende til et regulært arbejde

b)

i tilfælde af praktikophold forstås ved »aflønning« ethvert modtaget finansielt bidrag, herunder godtgørelse af omkostninger og forsikringsdækning; et obligatorisk praktikophold, som er en del af et studieprogram, kan blive taget i betragtning, forudsat at i) praktikopholdet gennemføres efter opnåelse af det minimum af uddannelsesmæssige kvalifikationer, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøve, og at ii) praktikopholdet er lønnet

c)

et obligatorisk praktikophold, som er en del af et program, der fører til eller er en forudsætning for optagelse i en faglig sammenslutning med henblik på at opnå ret til at udøve et erhverv (f.eks. optagelse i advokatsamfundet), kan blive taget i betragtning, uanset om arbejdet har været lønnet. Hvis arbejdet ikke var lønnet, kan praktikperioden dog kun blive taget i betragtning, hvis programmet er gennemført med succes, og hvis der er opnået ret til at praktisere. I alle tilfælde vil der kun blive taget hensyn til den obligatoriske minimumsvarighed

d)

værnepligt, der fandt sted før eller efter opnåelse af det krævede minimum med hensyn til uddannelsesmæssige kvalifikationer, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøve, vil blive taget i betragtning, også i tilfælde af at den ikke opfylder de i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte relevante krav, men kun for en periode, der ikke overstiger den obligatoriske varighed i den pågældende medlemsstat

e)

barselsorlov, fædreorlov, adoptionsorlov eller forældreorlov kan kun blive taget i betragtning, hvis den foregår inden for rammerne af en ansættelseskontrakt

f)

for ph.d.-studier må den periode, der tages i betragtning, ikke overstige tre år, ph.d.-graden skal være opnået, og det er uden betydning, om arbejdet har været lønnet

g)

den periode, der tages i betragtning i tilfælde af deltidsarbejde, beregnes pro rata, f.eks. regnes halvtidsarbejde i seks måneder som tre måneder.

a)

en kopi af deres eksamensbevis(er) og/eller certifikat(er), der attesterer de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der giver adgang til udvælgelsesprøven (se afsnittet »Hvem kan søge« i meddelelsen om udvælgelsesprøven)

b)

eksamensbevis/certifikat for uddannelse på sekundærtrinnet (herunder i de tilfælde, hvor meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsætter mindstekrav til uddannelse ud over sekundærtrinnet)

c)

eksamensbeviser, der er udstedt i et land uden for EU, skal ledsages af en erklæring om ækvivalens udstedt af en kompetent myndighed i en EU-medlemsstat.

a)

Dokumenter fra tidligere og/eller nuværende arbejdsgiver(e): ansættelseskontrakt(er) med angivelse af start- og slutdato for ansættelse og/eller første og sidste lønseddel. Disse dokumenter skal angive ansættelsens art og niveau samt en detaljeret beskrivelse af de udførte opgaver, og de skal være forsynet med arbejdsgiverens officielle brevhoved og stempel samt den ansvarliges navn og underskrift

b)

For ulønnet arbejde, f.eks. selvstændige/liberale erhverv: fakturaer eller bestillingsformularer med nærmere oplysninger om det udførte arbejde eller anden relevant officiel dokumentation med angivelse af arten og varigheden af de udførte opgaver eller leverede tjenesteydelser

c)

For freelanceoversættere: dokumenter, der dokumenterer arbejdsperioderne og antallet af oversatte sider

d)

For freelancetolke: dokumentation for antallet af arbejdsdage og de sprog, der er tolket fra og til.

a)

ansøgeren har oprettet mere end en EPSO-konto

b)

ansøgeren har ansøgt via flere kanaler i tilfælde, hvor dette er forbudt i henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøven

c)

ansøgeren har afgivet falske eller udokumenterede erklæringer

d)

ansøgeren har snydt under prøverne, optaget onlineprøver eller forsøgt at påvirke prøvernes retfærdige gennemførelse eller på anden måde kompromittere udvælgelsesprocedurens integritet

e)

ansøgeren har kontaktet eller forsøgt at kontakte et medlem af udvælgelseskomitéen på en uautoriseret måde

f)

ansøgeren har undladt at underrette EPSO om en potentiel interessekonflikt vedrørende et medlem af udvælgelseskomitéen eller med en EPSO-ansat

g)

ansøgeren har signeret eller lavet karakteristiske markeringer på skriftlige eller praktiske prøver, selv om vedkommende er blevet instrueret på anden måde.

a)

indberette problemet omgående og følge de instrukser, der er fastlagt i prøveindkaldelsen,

og

b)

inden for 3 kalenderdage, fra (og med) dagen efter den dag, hvor ansøgeren aflagde den pågældende prøve, kontakte EPSO via onlinekontaktformularen (9) og give en detaljeret beskrivelse af problemet. Ansøgerne skal også vedlægge dokumentation for forsøg på at løse problemet (f.eks. helpdesk eller teknisk support, chat-transskripter, fejlfindingsrapport osv.). Denne dokumentation er nødvendig for, at EPSO kan undersøge situationen. Prøveindkaldelserne kan indeholde yderligere krav og instrukser vedrørende indberetning af problemer, der er opstået i forbindelse med prøven.

Forpligtelsen til at underrette EPSO gælder i alle tilfælde, også hvis den enhed, der tilrettelægger prøven, følger op på ansøgerens klage.

a)

kontakte EPSO via onlineformularen (10) inden for tre kalenderdage regnet fra (og med) dagen efter den dag, hvor en ansøger aflagde prøven

b)

beskrive de(t) pågældende spørgsmål så nøjagtigt som muligt, og

c)

forklare karakteren af de(n) påståede fejl.

a)

kontakte EPSO via onlineformularen (11) inden for fem kalenderdage regnet fra (og med) dagen efter offentliggørelsen af den anfægtede afgørelse på ansøgerens EPSO-konto

b)

klart angive den afgørelse, som ansøgeren ønsker at anfægte, og begrundelsen for at anfægte den.

a)

de er af den opfattelse, at reglerne for udvælgelsesprøven er blevet tilsidesat, og

b)

den anfægtede foranstaltning har en negativ indvirkning på den pågældende ansøger, dvs. direkte og umiddelbart påvirker vedkommendes retlige status som ansøger (dvs. fastlægger ansøgerens resultater, afgør, om vedkommende kan gå videre til udvælgelsesprøvens næste fase eller påvirker vedkommendes retlige status som ansøger på anden måde).

a)

kontakte EPSO via onlineformularen (12) inden for den frist, der er fastsat i personalevedtægtens artikel 90, stk. 2, dvs. tre måneder regnet fra i) datoen for meddelelsen af den anfægtede afgørelse eller ii) datoen, hvor en sådan afgørelse skulle have været truffet

samt

b)

angive den afgørelse eller mangel på afgørelse, som ansøgeren ønsker at anfægte, og begrundelsen for at anfægte den.

i)

Agronomi

ii)

Arkitektur

iii)

Biokemi

iv)

Biologi

v)

Biologisk videnskab

vi)

Kemi

vii)

Datalogi

viii)

Økologi

ix)

Økonomi

x)

Ingeniørvidenskab

xi)

Miljøvidenskab

xii)

Skovbrug

xiii)

Geografi

xiv)

Geologi

xv)

Ingeniørvidenskab med speciale i vand

xvi)

Biovidenskab

xvii)

Materialevidenskab

xviii)

Matematik

xix)

Meteorologi

xx)

Naturvidenskab

xxi)

Ernæringsvidenskab

xxii)

Oceanografi eller havforskning

xxiii)

Fysik

xxiv)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xxv)

Jordbundsvidenskab

xxvi)

Statistik

i)

Miljøovervågning og -modellering: Overvågning og modellering af luft-, jord- og vandkvalitet. Udvikling og validering af metoder til vurdering af kemiske forurenende stoffer i miljøet.

ii)

Biodiversitet og økosystemtjenester: Vurdering og modellering af biodiversitet og økosystemtjenester, herunder omkostninger, fordele og monetarisering af økosystemtjenester.

iii)

Reguleringsstandarder og -metoder: Udvikling af dokumentationsstandarder og metoder til måling af forurenende stoffer til reguleringsformål. Udvikling og vedligeholdelse af opgørelser over drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer, herunder modellering og overvågning af drivhusgasemissioner og -optag.

iv)

Forureningsvirkninger og -bekæmpelse: Vurdering af teknologier til reduktion af forurenende emissioner. Vurdering af luftforureningens indvirkning på sundhed, økonomi, økosystemer og fødevaresystemet, herunder anvendelse af integrerede vurderingsmodeller for luftkvalitet og klima.

v)

Bæredygtig arealanvendelse og bevarelse af naturressourcer: Udvikling af bæredygtig praksis for arealanvendelse med henblik på kulstofbinding, modvirkning af klimaændringer og bevarelse af naturressourcer.

vi)

Cirkulær økonomi og bæredygtighed: Analyse af processer i den cirkulære økonomi, herunder renere produktion, bæredygtige tjenester og forbrug. Analyse af fødevaresystemernes bæredygtighed og omstilling.

vii)

Vurdering af miljøindvirkning: Vurdering af produkters og tjenesters indvirkning på miljøet og miljøaftryk i hele deres livscyklus og evaluering af miljørisici og -farer samt sikkerhed i forbindelse med kemiske processer. Vurdering af organisationers og økonomiske aktiviteters indvirkning på miljøet, herunder bygninger og boligarealer, og støtte til udvikling af miljøpræstationskriterier for gennemførelse af politikker.

viii)

Bygningers og infrastrukturs bæredygtighed: Vurdering af bygninger og bygningsrenoveringer med henblik på øget miljøeffektivitet, sikkerhed og bæredygtighed med prioritering af energibesparelser og CO2-reduktion. Integrering af vedvarende energikilder og kerneenergi i energinettet.

ix)

Forsyningskæde og indkøb: Vurdering af interaktioner i forsyningskæden, miljømæssige eksternaliteter, bæredygtige finansieringsmekanismer og bæredygtige private og offentlige indkøb.

x)

Politikudvikling og evaluering: Vurdering af dokumentationsbehov i miljø- og klimapolitik samt økonomiske aktørers adfærd i forbindelse med bæredygtig miljøpraksis. Videnskabelig rådgivning til udvikling af miljøpolitikker, herunder analyser af værdikæder med hensyn til risiko, miljø og sociale og økonomiske forhold. Kvantitativ konsekvensanalyse og evaluering af politikker på område 1. Udvikling af indikatorer til overvågning af politisk effekt. Evaluering af ændringer i klimasystemet. Beskrivelse ved klimaekstremer og deres virkninger. Gennemførelse af konsekvensanalyser vedrørende klimaændringer. Udformning og evaluering af strategier for tilpasning til klimaændringer.

i)

1100 Landbrug og biologiske videnskaber

ii)

1500 Kemisk ingeniørvidenskab

iii)

1700 Datalogi

iv)

1800 Beslutningsvidenskab

v)

1900 Videnskaber vedrørende jorden og planeterne

vi)

2000 Økonomi, økonometri og finans

vii)

2100 Energi

viii)

2200 Ingeniørvidenskab

ix)

2300 Miljøvidenskab

x)

2500 Materialevidenskab

xi)

2600 Matematik

xii)

3100 Fysik og astronomi

xiii)

3300 Samfundsvidenskab

i)

Agronomi

ii)

Arkitektur

iii)

Biokemi

iv)

Biologi

v)

Kemi

vi)

Datalogi

vii)

Økologi

viii)

Økonomi

ix)

Ingeniørvidenskab

x)

Miljøvidenskab

xi)

Skovbrug

xii)

Geografi

xiii)

Geologi

xiv)

Ingeniørvidenskab med speciale i vand

xv)

Biovidenskab

xvi)

Materialevidenskab

xvii)

Matematik

xviii)

Meteorologi

xix)

Nanoteknologi

xx)

Naturvidenskab

xxi)

Nuklear videnskab

xxii)

Oceanografi eller havforskning

xxiii)

Fysik

xxiv)

Statskundskab

xxv)

Psykologi

xxvi)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xxvii)

Statistik

i)

Forskning i vedvarende energi: Gennemførelse af videnskabelig forskning om vedvarende energiteknologier. Vurdering af potentialet i nye energi- og materialeteknologier, herunder teknologisk potentiale og markedspotentiale.

ii)

Energiforbrug og -effektivitet: Analyse af energiforbrugsmønstre, tendenser og materialeforbrug. Vurdering af energi- og materialeeffektivitet i bygninger samt industrielle processer og tjenester. Gennemførelse af bæredygtighedsvurderinger.

iii)

Bygningsbæredygtighed: Vurdering af miljøeffektivitet og bæredygtighed i bygninger, herunder renoveringer, med fokus på energibesparelser og reduktion af drivhusgasser.

iv)

Energiintegration: Integrering af vedvarende energikilder og kerneenergi i energinettene. Undersøgelse af integrationen af kerneenergisystemer med industrielle anvendelser.

v)

Miljøvirkning: Vurdering af energi- og materialeproduktions miljø- og klimapåvirkning. Overvågning og modellering af energirelaterede emissioner og luftkvalitet.

vi)

Energilagring og -konvertering: Fremme af energilagring, omdannelse og energirelaterede teknologier.

vii)

Overgang til bæredygtige systemer: Støtte til overgangen til rene, bæredygtige og modstandsdygtige energi- og materialesystemer. Håndtering af sociale aspekter af energiomstillingen og energifattigdom.

viii)

Analyse af energimarkedet: Undersøgelse, analyse og modellering af energimarkeder, politikker og værdikæder. Gennemførelse af økonomiske vurderinger af energirelaterede politikker og markedschok.

ix)

Politikudvikling og evaluering: Udformning, gennemførelse og evaluering af energi- og klimapolitik. Kvantitativ konsekvensanalyse og evaluering af politikker på område 2. Udvikling af indikatorer til overvågning af politisk effekt.

x)

Forskning i kerneenergi: Forskning i sikkerhed og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med kerneenergi, herunder innovative systemer. Undersøgelse af ikkeenergimæssige anvendelser af nuklear videnskab. Forskning i materialer og fremstillingsteknologier til energi, herunder kerneenergi. Forøgelse af kritisk energiinfrastrukturs modstandsdygtighed over for klimaændringer.

i)

1500 Kemisk ingeniørvidenskab

ii)

1600 Kemi

iii)

1700 Datalogi

iv)

1800 Beslutningsvidenskab

v)

1900 Videnskaber vedrørende jorden og planeterne

vi)

2000 Økonomi, økonometri og finans

vii)

2100 Energi

viii)

2200 Ingeniørvidenskab

ix)

2300 Miljøvidenskab

x)

2500 Materialevidenskab

xi)

2600 Matematik

xii)

3100 Fysik og astronomi

i)

Datalogi

ii)

Ingeniørvidenskab

iii)

Materialevidenskab

iv)

Matematik

v)

Naturvidenskab

vi)

Fysik

vii)

Statskundskab

viii)

Psykologi

ix)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

x)

Statistik

i)

Cybersikkerhedsstrategier: Udvikling af cybersikkerhedsstrategier og -standarder. Udarbejdelse af cybersikkerheds- og sikkerhedsuddannelses- og bevidstgørelsesprogrammer.

ii)

Infrastruktursikkerhed: Vurdering af sikkerheden i kritisk infrastruktur. Blanding af cybersikkerhed med fysisk sikkerhed for kritiske infrastrukturer.

iii)

Trusselsefterretning: Undersøgelse af efterretninger om cybertrusler og hybride trusler. Undersøgelse af cyber- og hybridangrebs indvirkning på samfundet og økonomien.

iv)

(Cyber)sikkerhedsmodstandsdygtighed: Forbedring af systemernes modstandsdygtighed. Indførelse af en tværfaglig model til definition af afhængigheder og indbyrdes afhængigheder.

v)

Nye teknologier: Evaluering af sikkerheden ved nye teknologier. Vurdering af teknologier med henblik på sikkerhed og potentiale for dobbelt anvendelse.

vi)

Kommunikationsnet: Netværks- og netsammenkoblingsprotokoller. Interoperabilitet mellem IKT-systemer. Fremme af udviklingen af sikre kommunikationsnet.

vii)

Databeskyttelse: Analyse af spørgsmål vedrørende databeskyttelse og privatliv.

viii)

Kunstig intelligens (AI) og softwareudvikling: Maskinlæring og kunstig intelligens til cybersikkerhed. Softwareudvikling og -drift (DevOps).

ix)

Kryptografi og standardisering: Analyse og design af nye kryptografiske systemer og infrastrukturer. Deltagelse i standardiseringsprocesser.

x)

Konsekvensanalyse af politikker: Kvantitativ konsekvensanalyse og evaluering af politikker på område 3. Udvikling af indikatorer til overvågning af politisk effekt. Analyse af forsynings- og værdikæder for sikkerhedsrelaterede teknologier.

i)

1400 Virksomhed, ledelse og regnskab

ii)

1700 Datalogi

iii)

1800 Beslutningsvidenskab

iv)

2100 Energi

v)

2200 Ingeniørvidenskab

vi)

2500 Materialevidenskab

vii)

2600 Matematik

i)

Aktuarvidenskab

ii)

Arkitektur

iii)

Bank- og finansvæsen

iv)

Biokemi

v)

Biologi

vi)

Kemi

vii)

Datalogi

viii)

Økonometri

ix)

Økonomi

x)

Ingeniørvidenskab

xi)

Geografi

xii)

Matematik

xiii)

Meteorologi

xiv)

Naturvidenskab

xv)

Statskundskab

xvi)

Fysik

xvii)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xviii)

Statistik

i)

Datavidenskab og -teknik: Udvikling af analyseværktøjer, teknikker og algoritmer til tekst samt numeriske data og andre former for data.

ii)

AI og maskinlæring: Forskning i og anvendelse af kunstig intelligens, herunder grundmodeller, maskinlæring, statistisk modellering og robust dataanalyse.

iii)

Tekstanalyse: Forskning i og anvendelse af natursprogsbehandling og tekstmining. Analyse af store tekstkilder såsom onlinedata og data fra sociale medier.

iv)

Databehandling: Behandling og analyse af store og komplekse datasæt. Datarensning, kuratering, katalogisering og forvaltning.

v)

Evidensbaseret politikudformning: Fremme af evidensbaseret politikudformning gennem datadreven indsigt. Udførelse af datadrevet politikkonsekvensanalyse med kontrafaktiske teknikker.

vi)

Sammenkædning af data: Sammenkædning og analyse af data fra flere kilder, herunder registre og administrative kilder.

vii)

Dataudforskning og visualisering: Dataudforskning (eksplorativ dataanalyse), dataforberedelse (gruppering, udjævning, undergruppering og rensning), datarepræsentation, -transformation og -modellering samt datavisualisering og -præsentation. Oprettelse af datavisualiserings- og rapporteringsløsninger.

viii)

Datakvalitet: Evaluering af datakvalitet, dataintegritet og databeskyttelse.

ix)

Politikevaluering: Gennemførelse af ex-ante- og ex-post-vurderinger af økonomiske, finansielle og sociale politikker.

x)

Samarbejde og fremsyn: Samarbejde med interessenter for at definere datakrav. Dataanalyse med henblik på fremsyn og tidlig varsling, herunder detektion af nye teknologier. Billedbehandling til at understøtte domæner, herunder jordobservation, sikkerhed og andet.

i)

1700 Datalogi

ii)

1800 Beslutningsvidenskab

iii)

2000 Økonomi, økonometri og finans

iv)

2200 Ingeniørvidenskab

v)

2600 Matematik

vi)

3200 Psykologi

vii)

3300 Samfundsvidenskab

i)

Agronomi

ii)

Biokemi

iii)

Biologi

iv)

Kemi

v)

Datalogi

vi)

Økologi

vii)

Økonomi

viii)

Ingeniørvidenskab

ix)

Miljøvidenskab

x)

Ingeniørvidenskab med speciale i vand

xi)

Biovidenskab

xii)

Matematik

xiii)

Meteorologi

xiv)

Naturvidenskab

xv)

Oceanografi eller havforskning

xvi)

Fysik

xvii)

Psykologi

xviii)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xix)

Statistik

i)

Datavidenskab og AI: Forskning og anvendelse inden for datavidenskab, kunstig intelligens, maskinlæring eller statistisk dataanalyse.

ii)

Anvendelser af AI: Forskning i kunstig intelligens anvendt til behandling af naturligt sprog, datamatsyn, billedgenkendelse og -behandling, databehandling og multimodal kunstig intelligens.

iii)

Algoritmiske systemer: Forskning i udformning, udvikling og evaluering af algoritmiske systemer, herunder videnpræsentation og ræsonnementssystemer.

iv)

Etik og tilsyn med AI: Forskning i metoder til sikring af retfærdighed, gennemsigtighed, forklarlighed og menneskeligt tilsyn med algoritmer og kunstig intelligens. Evaluering af etiske, politiske, juridiske og risikomæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

v)

Generativ AI: Forskning i generativ AI, store sprogmodeller og anvendelsen heraf.

vi)

AI-drevet innovation: Støtte til AI-drevet innovation på tværs af forskellige sektorer, herunder sundhedspleje, transport, byggeri, klima og miljø, autonome systemer og robotteknologi.

vii)

AI-risikoanalyse: Forskning i AI-algoritmerisikoanalyse og -afbødning.

viii)

Forvaltning af big data: Indsamling, forberedelse og forvaltning af big data til kunstig intelligens.

ix)

Maskinlæringsoperationer: Maskinlæringsoperationer. Sikring af en gnidningsløs drift af IT-systemer med AI-komponenter, herunder skalerbare løsninger.

x)

Komplekse systemer: Forskning i komplekse systemer, herunder applikationer inden for kunstig intelligens. Undersøgelse af kaotiske systemer, netværksdynamik, dynamiske systemer og ikkelineære og stokastiske processer.

i)

1100 Landbrug og biologiske videnskaber

ii)

1200 Kunst og humaniora

iii)

1700 Datalogi

iv)

1800 Beslutningsvidenskab

v)

1900 Videnskaber vedrørende jorden og planeterne

vi)

2200 Ingeniørvidenskab

vii)

2300 Miljøvidenskab

viii)

2600 Matematik

ix)

3100 Fysik og astronomi

i)

Agronomi

ii)

Arkitektur

iii)

Kemi

iv)

Datalogi

v)

Økologi

vi)

Økonomi

vii)

Ingeniørvidenskab

viii)

Miljøvidenskab

ix)

Skovbrug

x)

Geografi

xi)

Geologi

xii)

Ingeniørvidenskab med speciale i vand

xiii)

Biovidenskab

xiv)

Materialevidenskab

xv)

Matematik

xvi)

Meteorologi

xvii)

Nanoteknologi

xviii)

Naturvidenskab

xix)

Nuklear videnskab

xx)

Oceanografi eller havforskning

xxi)

Fysik

xxii)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xxiii)

Statistik

i)

Jordobservation og geoinformation: Anvendelse af satellitdata og udvikling af tjenester til jordobservation, overvågning af ændringer i arealanvendelse og arealdække og kortlægning af arealdække/ændringer i arealanvendelse. Undersøgelse af atmosfærens sammensætning, klima og karakterisering af ionosfærens udbredelse. Fremme af tidlig katastrofevarsling, katastrofestyring og katastrofeindsats. Forvaltning og håndtering af geospatiale databaser. Avanceret visualisering af geodata og geografisk modellering. Udvikling af åbne og reproducerbare geodatabehandlingskæder. Jordobservation gennem rumbårne og luftbårne platforme med optiske, termiske eller mikrobølgebaserede sensorer. Overvågning af skov- og landbrugsområder med henblik på overholdelse af EU's politik og forordninger. Støtte til systemer for tidlig varsling og klimatjenester.

ii)

Globale satellitnavigationssystemer og trådløs kommunikation: Forbedring af positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsessystemer (PNT). Udnyttelse og udvikling af satellitsignaler, -data og -tjenester til satellitnavigation og telekommunikation, herunder sikker konnektivitet. Udvikling af rumbaserede kommunikations-, konnektivitets- og telekommunikationsløsninger. Støtte til politiske initiativer vedrørende frekvensforvaltning og radiofrekvenskompatibilitet gennem analytiske undersøgelser, simuleringsundersøgelser og eksperimentelle undersøgelser til beskyttelse af EU-rumprogrammets radiofrekvensspektrum. Støtte til udvikling og drift af sikre konnektivitetsløsninger med fokus på konvergens mellem jordbaserede og ikkejordbaserede net (5G NTN).

iii)

Rumforsyningskæden og fremspirende teknologier: Analyse af forsynings- og værdikæder for rumrelaterede teknologier. Analyse af forsynings- og værdikæder for sikkerhedsrelaterede teknologier. Vurdering af miljøvirkningen af rumaktiviteter. Udvikling af applikationer inden for kvantekommunikation, kvantedatabehandling eller sensorteknologi, der er relevant for rumapplikationer. Udvikling af applikationer inden for atomure og præcis tidsteknologi med relevans for satellitnavigation og andre rumapplikationer. Udvikling af elproduktion til rummissioner ved hjælp af radioisotoper. Evaluering af anvendeligheden af atomreaktorer til rummissioner.

iv)

Tværgående kompetencer og værktøjer: Støtte til fastlæggelse og udvikling af EU's rumprograms mission og tjenester. Fremme af internationalt samarbejde inden for rumforskning og politikudvikling. Støtte til samarbejde mellem rumagenturer, herunder ESA og EUSPA. Forvaltning, behandling og integration af store datamængder, der stammer fra rumaktiver. Anvendelse af maskinlæring og dyb læring til analyse af big geodata. Udvikling, forskning og vurdering af AI-baseret indholdsanbefaling, moderation og søgesystemer. Gennemførelse af forsøg og analyse af årsagssammenhæng, anvendt regression og tidsserier i forbindelse med rumapplikationer og andre applikationer. Støtte til driften af specialiserede forskningslaboratorier, der vurderer satellitnavigations- og telekommunikationsteknologier. Udvikling af og bidrag til driften af laboratorier til støtte for EU's rumprograms sikkerhedsorienterede tjenester med fokus på brugersegmentteknologi.

i)

1100 Landbrug og biologiske videnskaber

ii)

1400 Virksomhed, ledelse og regnskab

iii)

1500 Kemisk ingeniørvidenskab

iv)

1600 Kemi

v)

1700 Datalogi

vi)

1800 Beslutningsvidenskab

vii)

1900 Videnskaber vedrørende jorden og planeterne

viii)

2000 Økonomi, økonometri og finans

ix)

2100 Energi

x)

2200 Ingeniørvidenskab

xi)

2300 Miljøvidenskab

xii)

2500 Materialevidenskab

xiii)

3100 Fysik og astronomi

xiv)

3300 Samfundsvidenskab

i)

Agronomi

ii)

Biokemi

iii)

Bioinformatik

iv)

Biologisk ingeniørvidenskab

v)

Biologisk videnskab

vi)

Biologi

vii)

Biomedicinsk ingeniørvidenskab

viii)

Biostatistik

ix)

Bioteknologi

x)

Kemisk ingeniørvidenskab

xi)

Kemi

xii)

Databiologi

xiii)

Datalogi

xiv)

Økonomi

xv)

Ingeniørvidenskab

xvi)

Miljøvidenskab

xvii)

Epidemiologi

xviii)

Fødevarevidenskab

xix)

Genomforskning

xx)

Verdens- og folkesundhedsvidenskaber

xxi)

Informationsteknologi

xxii)

Biovidenskab

xxiii)

Materialevidenskab

xxiv)

Matematik

xxv)

Medicin

xxvi)

Mikrobiologi

xxvii)

Molekylær epidemiologi

xxviii)

Nanobioteknologi

xxix)

Nanoteknologi

xxx)

Naturvidenskab

xxxi)

Nuklear videnskab

xxxii)

Ernæringsvidenskab

xxxiii)

Oceanografi eller havforskning

xxxiv)

Farmaceutiske videnskaber

xxxv)

Farmaci

xxxvi)

Fysik

xxxvii)

Psykologi

xxxviii)

Folkesundhed

xxxix)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xl)

Statistik

xli)

Virologi

i)

Overvågning og analyse af folkesundheden: Overvågning og analyse af folkesundhedstendenser og indikatorer for sygdomsbyrde, videnskabelig rådgivning om folkesundhedsmæssige foranstaltninger og kriseberedskab i sundhedskriser.

ii)

Epidemiologiske undersøgelser og modellering: Gennemførelse af epidemiologiske undersøgelser og modellering af menneskelige befolkninger, herunder udvikling af værktøjer til sygdomsovervågning, tidlig varsling og forebyggelse.

iii)

Forskning i innovative behandlingsmetoder: Forskning i og bidrag til fremme af innovative behandlingsmetoder, herunder nuklearmedicinske anvendelser til sundhedspleje.

iv)

Samarbejde med sundheds- og fødevaresikkerhedsagenturer: Samarbejde med folkesundheds- og fødevaresikkerhedsagenturer og -organisationer.

v)

Evaluering af livsstil og ernæring: Evaluering af, hvilken indflydelse livsstil og ernæring har på sundheden.

vi)

Udvikling af analysemetoder: Udvikling og validering af analysemetoder inden for sundhed og fødevarer (herunder fødevaresikkerhed, fødevareintegritet og fødevaresvindel) inden for bioteknologier, nanoteknologier, klinisk kemi, biokemi, molekylærbiologi og genomik.

vii)

Kvalitetssikringsværktøjer og -systemer: Udvikling og anvendelse af kvalitetssikringsværktøjer og -systemer til analytiske målinger.

viii)

Produktsikkerhed: Udvikling og udbredelse af nye og alternative metoder til dyreforsøg med henblik på produktsikkerhed, evaluering af kemikaliers og forbrugerprodukters sikkerhed, herunder vurdering af avancerede materialer efter sikre og bæredygtige designrammer.

ix)

Analyse af sundhedssystemer: Analyse af sundhedssystemernes struktur, økonomi og organisation. Gennemførelse af systematiske kontroller, konsekvensanalyser, sundhedsøkonomiske analyser og udarbejdelse af retningslinjer for sundhedspleje.

x)

Kunstig intelligens og forvaltning af big data: Anvendelse af kunstig intelligens, forvaltning af big data, registre, dataanalyse (herunder bioinformatikværktøjer og -omik) og algoritmer til sundheds- og forbrugerbeskyttelse.

i)

1100 Landbrugs- og biovidenskab

ii)

1300 Biokemi, genetik og molekylærbiologi

iii)

1500 Kemisk ingeniørvidenskab

iv)

1600 Kemi

v)

1700 Datalogi

vi)

1800 Beslutningsvidenskab

vii)

2000 Økonomi, økonometri og finans

viii)

2300 Miljøvidenskab

ix)

2400 Immunologi og mikrobiologi

x)

2500 Materialevidenskab

xi)

2600 Matematik

xii)

2700 Medicin

xiii)

2916 Ernæring og diætetik

xiv)

2900 Sygepleje

xv)

3000 Farmakologi, toksikologi og farmaci

xvi)

3300 Samfundsvidenskab

xvii)

3600 Sundhedsprofessioner

i)

Arkitektur

ii)

Datalogi

iii)

Økologi

iv)

Økonomi

v)

Ingeniørvidenskab

vi)

Miljøvidenskab

vii)

Geografi

viii)

Biovidenskab

ix)

Materialevidenskab

x)

Matematik

xi)

Naturvidenskab

xii)

Fysik

xiii)

Statistik

i)

Bæredygtige transportløsninger: Undersøgelse af bæredygtige transportløsninger samt klimavenlige og sikre mobilitetsmuligheder, der støtter gennemførelsen af rene og bæredygtige transportteknologier.

ii)

Miljøkonsekvensvurdering: Vurdering af transportsystemernes miljøpåvirkning og fremme af klimavenlige muligheder, evaluering af bytransportalternativers indvirkning på luftkvaliteten og klimaet.

iii)

Evaluering af køretøjer: Evaluering af potentialet i elektriske, førerløse og alternative køretøjer, bidrag til kontrol af overensstemmelse og markedsovervågning af køretøjer og/eller deres komponenter.

iv)

Transportmodeller og simuleringer: Udvikling af transportmodeller, simuleringer og teknologiske løsninger, der bidrager til planlægning af transporttjenester, multimodalitet og optimering af transportnet.

v)

Forskning i mobilitet i byerne: Forskning i mobilitet i byerne, håndtering af trængsel og samfundsmæssige konsekvenser af fremtidige mobilitetssystemer.

vi)

Analyse af transportinfrastruktur: Analyse af transportinfrastruktur, logistik og modstandsdygtighed, sikring af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed og sikkerhed, fremme af den grønne og den digitale omstilling inden for transportinfrastruktur.

vii)

Strukturel sikkerhedsvurdering: Vurdering af den strukturelle sikkerhed i transportinfrastrukturer med fokus på modstandsdygtighed over for miljøbelastninger og klimaændringers indvirkninger.

viii)

Politikanbefalinger og vejledning: Udarbejdelse af politikanbefalinger og vejledning om transportrelaterede spørgsmål, udvikling af standarder og testprocedurer til lovgivningsmæssige formål.

ix)

Vurdering af nye teknologier: Vurdering af nye teknologier med hensyn til miljømæssige og sociale virkninger og sikkerhed.

x)

Dronerelaterede undersøgelser: Undersøgelse af den samfundsmæssige indvirkning og lovgivning vedrørende droner, undersøgelse af dronebekæmpelsesteknologier og relevant lovgivning.

i)

1700 Datalogi

ii)

2100 Energi

iii)

2200 Ingeniørvidenskab

iv)

2300 Miljøvidenskab

v)

2500 Materialevidenskab

vi)

3100 Fysik og astronomi

vii)

3300 Samfundsvidenskab

i)

Aktuarvidenskab

ii)

Arkitektur

iii)

Bank- og finansvæsen

iv)

Datalogi

v)

Økonomi

vi)

Pædagogik

vii)

Ingeniørvidenskab

viii)

Fremtidsstudier

ix)

Geografi

x)

Forvaltning af innovation

xi)

Matematik

xii)

Fysik

xiii)

Statskundskab

xiv)

Psykologi

xv)

Videnskabs- og teknologistudier

xvi)

Servicedesign

xvii)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

xviii)

Statistik

xix)

Forvaltning af bæredygtighedsomstilling

i)

Analyse af samfundsmæssige tendenser: Analyse af samfundsmæssige tendenser og demografi, undersøgelse af migrations- og integrationsdynamik og analyse af lokaliserede bæredygtige omstillinger.

ii)

Forskning i politik og forvaltning: Forskning i politiske og forvaltningsmæssige strukturer, analyse af EU's rolle i global politik og diplomati.

iii)

Politisk konsekvensanalyse: Vurdering af EU-politikkernes indvirkning på økonomien og samfundet, evaluering af effektiviteten af EU's institutioner og politikker, gennemførelse af ex-ante- eller ex-post-vurderinger af økonomiske, finansielle og/eller sociale politikker.

iv)

Fremsynsmetoder: Udformning og gennemførelse af deltagelsesbaserede fremsynsmetoder, fremme af deltagelsesbaserede tilgange til støtte for politiske beslutningsprocesser, navnlig på regionalt og lokalt plan.

v)

Undersøgelsesmetoder: Anvendelse af undersøgelsesmetoder til at gennemføre undersøgelser på forskellige områder, f.eks. den offentlige mening.

vi)

Politiske anbefalinger: Fremsættelse af politiske anbefalinger om sociale, økonomiske og/eller finansielle spørgsmål til støtte for evidensbaseret politikudformning på det sociale, økonomiske og/eller finansielle område.

vii)

Samarbejde: Samarbejde med EU-medlemsstater, EU-institutioner, nationale/regionale/lokale myndigheder, industrielle partnere, forskere, interessenter og/eller borgere om politiske initiativer, der er direkte relateret til sociale, miljømæssige, økonomiske og/eller finansielle spørgsmål. Dette omfatter arbejde med projekter, der har til formål at løse disse problemer og bidrage til udviklingen af politikker på disse områder.

viii)

Kommunikation og ledelse: Ledelse eller koordinering af et team eller bidrag til ledelsen af et team, der arbejder på projekter, som er direkte relateret til område 9. Formidling af videnskabelig information relateret til sociale, økonomiske og/eller politiske videnskaber til forskellige målgrupper, der sikrer, at oplysningerne forstås og kan danne grundlag for beslutningsprocesser.

ix)

Økonomisk og finansiel modellering: Modellering af økonomiske og finansielle politikker, gennemførelse af statistiske og økonometriske analyser af socioøkonomiske og/eller finansielle data, analyse af den økonomiske udvikling uden for EU.

x)

Sikkerhed og socioteknisk forskning: Vurdering af sikkerhedsforanstaltningernes indvirkning på samfundet, de sociale virkninger af moderne teknologier, forskning i sociotekniske spørgsmål med henblik på at støtte den politiske beslutningstagning.

i)

1200 Kunst og humaniora

ii)

1300 Biokemi, genetik og molekylærbiologi

iii)

1400 Virksomhed, ledelse og regnskab

iv)

1800 Beslutningsvidenskab

v)

2000 Økonomi, økonometri og finans

vi)

2200 Ingeniørvidenskab

vii)

2300 Miljøvidenskab

viii)

2600 Matematik

ix)

2800 Neurovidenskab

x)

3300 Samfundsvidenskab

i)

Økonomi

ii)

Pædagogik

iii)

Statskundskab

iv)

Psykologi

v)

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

vi)

Statistik

i)

Forskning på uddannelsesområdet: Udformning, vejledning, overvågning og gennemførelse af forskning på uddannelsesområdet.

ii)

Adfærdsanalyse: Undersøgelse af menneskelig adfærd og beslutningsprocesser, analyse af adfærdsmæssig evidens, undersøgelse af risikoopfattelsens psykologi, udvikling af interventioner til fremme af positive adfærdsændringer og analyse af de adfærdsmæssige aspekter af offentlige politikinitiativer.

iii)

Eksperimentelt og kvasieksperimentelt design: Udarbejdelse af forsøg og undersøgelser, herunder ved hjælp af kontrafaktiske konsekvensanalysemetoder til vurdering af virkningen af politiske tiltag.

iv)

Kommunikation og samarbejde: Støtte til udformning af kommunikationskampagner, der er direkte relateret til område 10. Dette omfatter samarbejde med interessenter om at tackle samfundsmæssige udfordringer og samarbejde med EU-institutioner, nationale, regionale og/eller lokale myndigheder, industrielle partnere, forskere, interessenter og/eller borgere. Formidling af videnskabelige oplysninger om adfærdsvidenskab, økonomi og/eller uddannelse til forskellige målgrupper, udarbejdelse af tekster til politiske beslutningstagere og formidling af videnskabelige resultater og tekniske emner til personer, der ikke er specialister.

v)

Udformning og gennemførelse af politikker: Anvendelse af adfærdsmæssig indsigt i politikudformning og -gennemførelse og fremme af brugen af adfærdsvidenskab på forskellige politikområder.

vi)

Dataanalyse: Analysere, fortolke og visualisere data fra markeder, virksomheder og/eller enkeltpersoner. Sammenkædning og analyse af data fra forskellige kilder, herunder undersøgelser, registre og administrative kilder.