This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C/2024/06309
Vacancy Notice for establishing a reserve list
Stillingsopslag med henblik på oprettelse af en reserveliste
Stillingsopslag med henblik på oprettelse af en reserveliste
EUT C, C/2024/6309, 24.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6309/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/6309 |
24.10.2024 |
Stillingsopslag med henblik på oprettelse af en reserveliste
Administrerende direktør
(C/2024/6309)
|
Stillingsbetegnelse: |
Administrerende direktør |
|
Referencenummer: |
EPPO/2024/AD/019 |
|
Kontrakttype: |
Midlertidigt ansat (indledende kontrakt på 4 år, der kan forlænges én gang for en periode på højst 4 (fire) år), fuldtid, flekstidsbestemmelser. |
|
Ansættelsesgruppe og lønklasse: |
AD 14 |
|
Løn: |
Laveste månedlige grundløn 17 237,05 EUR og tillæg. Se yderligere information nedenfor |
|
Arbejdssted: |
Luxembourg, hybride arbejdsmetoder mulige. |
|
Ansøgningsfrist: |
den 25.november 2024 kl. 23:59 (CET) |
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) søger egnede ansøgere til stillingen som administrerende direktør med dokumenteret erhvervserfaring med at yde administrativ støtte af høj kvalitet til store organisationer.
Den administrerende direktør udpeges af EPPO's kollegium på grundlag af en liste over godkendte ansøgere foreslået af den europæiske chefanklager.
Den administrerende direktør er EPPO's retlige repræsentant i administrative og budgetmæssige anliggender og gennemfører EPPO's budget som anvisningsberettiget.
Hvis du er interesseret i at blive en del af en blomstrende multikulturel organisation, så tjek vores hjemmeside (1), hvor du kan finde mere information om vores aktiviteter, karrieremuligheder hos EPPO og om at bo og arbejde i Luxembourg.
1. OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER
Den administrerende direktør skal være uafhængig i udøvelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen myndighed eller noget andet organ.
Den administrerende direktørs opgaver omfatter bl.a. følgende:
|
— |
håndtere den daglige forvaltning af EPPO og personaleforvaltning |
|
— |
gennemføre de afgørelser, der træffes af den europæiske chefanklager eller kollegiet |
|
— |
udarbejde beslutninger og tiltag for at sikre effektiv ydelse af tjenester inden for menneskelige ressourcer, finansiering og indkøb, sikkerhed og digitale tjenester |
|
— |
udarbejde et forslag til det årlige og flerårige programmeringsdokument og forelægge det for den europæiske chefanklager |
|
— |
gennemføre de årlige og flerårige arbejdsprogrammer og rapportere til kollegiet om deres gennemførelse |
|
— |
udarbejde de administrative og budgetmæssige dele af årsberetningen om EPPO's virksomhed |
|
— |
udarbejde en handlingsplan til opfølgning på konklusionerne af interne eller eksterne revisionsrapporter, evalueringer og undersøgelser, herunder fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og OLAF, og gennemføre henstillinger i bemærkningerne og rapportere til revisionsorganerne og kollegiet |
|
— |
gennemføre EPPO's interne strategier til bekæmpelse af svig, strategier for intern kontrol og risikostyring og regelmæssig rapportering til kollegiet |
|
— |
udarbejde EPPO's konsoliderede årlige aktivitetsrapport (CAAR), der indeholder hans/hendes forvaltningserklæring om lovlig og regelmæssig anvendelse af EPPO's budget, og forelægge den for den europæiske chefanklager og kollegiet til vedtagelse |
|
— |
gennemføre budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med EPPO's finansielle bestemmelser og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning på eget ansvar og inden for rammerne af de godkendte bevillinger, udarbejde et forslag til EPPO's udkast til overslag over indtægter og udgifter og forelægge det for den europæiske chefanklager |
|
— |
yde den nødvendige administrative støtte for at lette EPPO's operative arbejde |
|
— |
yde støtte til den europæiske chefanklager og de europæiske vicechefanklagere i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver. |
2. GRUNDLÆGGENDE ADGANGSKRITERIER
For at kunne komme i betragtning skal du opfylde alle nedenstående adgangskriterier inden for fristen for indgivelse af ansøgninger:
Et uddannelsesniveau, der svarer til enten:
|
— |
afsluttede universitetsstudier med bevis for afsluttet uddannelse, hvor den normale varighed af universitetsuddannelsen er fire (4) år eller mere, og mindst femten (15) års relevant erhvervserfaring efter den afsluttende eksamen, eller |
|
— |
afsluttede universitetsstudier med bevis for afsluttet uddannelse, hvor den normale varighed af universitetsuddannelsen er tre (3) år eller mere, og mindst seksten (16) års relevant erhvervserfaring efter den afsluttende eksamen. |
Du skal også opfylde følgende betingelser:
|
— |
være statsborger i en af EU's medlemsstater og være i besiddelse af alle dine borgerlige rettigheder |
|
— |
have opfyldt eventuelle forpligtelser i henhold til gældende love om værnepligt |
|
— |
opfylde de vandelskrav, der stilles for at varetage hvervet (2). |
|
— |
opfylde de for hvervet nødvendige fysiske krav (3) og fremlægge dokumentation for indgående kendskab til et af EU's officielle sprog (4) og tilfredsstillende kendskab til et andet af EU's officielle sprog i det omfang, det er nødvendigt for at kunne varetage hvervet. |
3. UDVÆLGELSESKRITERIER
Følgende erfaring og kompetencer vil blive vurderet i de forskellige faser af udvælgelsesproceduren.
Bemærk:
Alle væsentlige kriterier er obligatoriske, hvilket betyder, at en ansøgning ikke vil blive vurderet yderligere, hvis en ansøger ikke opfylder alle de væsentlige kriterier.
Du skal give konkrete eksempler på, hvordan du opfylder både de væsentlige krav, og de krav, der betragtes som en fordel, i ansøgningsskemaet.
|
— |
Væsentligt:
|
|
— |
Fordelagtigt:
|
|
— |
Interpersonelle kompetencer:
|
4. LØN OG TILLÆG
Den udvalgte ansøger får tilbudt en kontrakt som midlertidigt ansat af type 2(a) i henhold til ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte for en indledende periode på 4 (fire) år, der kan forlænges én gang med højst 4 (fire) år.
Udvalgte ansøgere, som får tilbudt en ansættelseskontrakt, vil ved ansættelsen blive placeret i ansættelsesgruppe AD, lønklasse 14 (trin 1 eller 2), afhængigt af hvor lang erhvervserfaring, de har. Den nuværende månedlige grundløn for ansættelsesgruppe AD, lønklasse 14, er 17 237,05 EUR (trin 1).
Den anslåede startdato er den 1. marts 2025.
Udover grundlønnen kan der være tillæg:
|
— |
Yderligere særlige tillæg (f.eks. udlandstillæg, husstandstillæg, børnetilskud og bosættelsespenge), afhængigt af den enkeltes familiemæssige situation og oprindelsessted |
|
— |
Fleksible arbejdsordninger (f.eks. deltidsarbejde, fleksible arbejdstider, telearbejde) |
|
— |
Uddannelses- og udviklingsmuligheder |
|
— |
Årlig ferie på mindst 24 dage |
|
— |
Barselsorlov og forældreorlov under visse betingelser |
|
— |
Sygesikrings- og arbejdsløshedsforsikringsordning, som giver adgang til pleje i hele verden |
|
— |
EU-tjenestemænds pensionsrettigheder efter 10 års tjeneste. |
|
— |
Muligheder for karriereudvikling for ledere i EU-administrationen. |
Den ansatte betaler skat til EU i form af kildeskat, og lønnen er ikke underlagt national beskatning.
Nærmere oplysninger om hele lønpakken findes i artikel 62-70 og bilag VII i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (6).
5. SÅDAN ANSØGER DU
|
1. |
Download, og udfyld EPPO's ansøgningsskema — det findes på vores websted: https://www.eppo.europa.eu/how-to-apply |
|
2. |
Gem dit udfyldte skema på følgende måde:
EFTERNAVN_Fornavn_Referencenummer |
|
3. |
Send det udfyldte EPPO-ansøgningsskema i PDF-format til vores udvælgelses- og rekrutteringsteam eu-eppo-recruitment@ec.europa.eu senest den 25. november 2024 kl. 23:59 (CET). |
|
4. |
I e-mailens emnefelt skal du angive referencen for dette stillingsopslag, efterfulgt af dit efternavn (Vedr.: Referencenummer_EFTERNAVN)
Bemærk, at listen over udvalgte ansøgere vil være gyldig indtil den 31. december 2026 og kan blive forlænget. |
(1) https://www.eppo.europa.eu/en.
(2) Inden ansættelsen skal du fremlægge en ren straffeattest.
(3) Inden udnævnelsen skal den udvalgte ansøger gennemgå en lægeundersøgelse foretaget af en af institutionernes læger for at bekræfte, at ansøgeren opfylder kravene i artikel 12, stk. 2, litra d), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.
(4) EU's officielle sprog er: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.
(5) Jf. sprogniveauer i den fælles europæiske referenceramme: https://europass.europa.eu/da/common-european-framework-reference-language-skills.
(6) Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1), konsolideret udgave findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A01962R0031-20240101.
BILAG
1. Ansøgningsprocedure
Se jobbeskrivelsen under »Opgaver og ansvarsområder« for detaljerede ansøgningsinstruktioner.
|
— |
Adgangskrav: Ansøgerne skal, inden de indsender en ansøgning, nøje kontrollere, om de opfylder alle kriterierne for at komme i betragtning — især hvad angår de krævede typer af eksamensbeviser og erhvervserfaring samt deres sprogfærdigheder. |
|
— |
Sikkerhedsgodkendelse: Ansøgeren skal enten være i besiddelse af en gyldig sikkerhedsgodkendelse op til klassifikationsgraden »SECRET UE/EU SECRET« eller være villig til at underkaste sig den nationale sikkerhedsundersøgelse (for at få tilladelse til at udføre arbejdet). |
|
— |
Sprog: Alle ansøgninger skal være på engelsk. Samtalen vil blive afholdt på engelsk og eventuelt på et andet ønsket sprog. Engelsk er arbejdssproget for EPPO's operative og administrative aktiviteter som fastlagt i EPPO's kollegiums afgørelse 2/2020 af 30. september 2020 om interne sprogordninger. |
|
— |
Ansøgningsskema: Ansøgninger, som indsendes uden brug af EPPO's ansøgningsskema vil blive afvist og anset for ikke at opfylde kravene. Det samme gælder ufuldstændige og/eller ulæselige ansøgninger, der ikke sendes i PDF-format. |
|
— |
Erhvervserfaring: En given periode må kun medregnes én gang (for at medregnes må år med studier eller erhvervserfaring ikke overlappe med andre perioder med studier eller erhvervserfaring; hvis ansøgeren f.eks. har haft et fuldtidsjob og udført freelancekonsulentarbejde om aftenen og i weekenden, vil den tid, der er anvendt dertil, ikke blive tillagt perioden). Erfaring fra deltidsarbejde vil blive talt med i forhold til antallet af arbejdede timer på fuldtid, og ansøgerne bedes om at angive, hvor mange procent af arbejdstiden, der udgøres af deltidsarbejde. Obligatorisk militærtjeneste eller tilsvarende civiltjeneste, der er udført efter erhvervelsen af ovennævnte minimumskvalifikationer, tages i betragtning som erhvervserfaring, hvis der fremlægges officiel dokumentation herfor. Ansøgere, der har arbejdet freelance eller som selvstændige, skal fremlægge enten en arbejdsattest (eller tilsvarende), en kopi af dokumentation for optagelse i handelsregistret, eller eventuelle andre officielle dokumenter (f.eks. skattedokumenter), der tydeligt viser varigheden af den relevante erhvervserfaring. |
|
— |
Uddannelse: Kun kvalifikationsbeviser, der er udstedt i EU-medlemsstater, eller anerkendt af myndighederne i de pågældende medlemsstater som værende på tilsvarende niveau, tages i betragtning. Ansøgere, der har eksamensbeviser på lavere niveau fra lande uden for EU (f.eks. bachelorgrader) sammen med eksamensbeviser på højere niveau fra et universitet i en EU-medlemsstat (f.eks. mastergrader), behøver muligvis ikke at få godkendt deres eksamensbevis(er) på lavere niveau. Eksamensbeviser fra Det Forenede Kongerige, der er udstedt før den 31.12.2020, accepteres uden ækvivalenserklæring. Hvad angår eksamensbeviser, der opnået uden for EU, kræves anerkendelse gennem NARIC. Ph.d.-uddannelse kan kun tælle som erhvervserfaring, hvis ansøgerne har modtaget studiestøtte eller løn under hele ph.d.-programmet. Den maksimale varighed, der tæller for ph.d.-uddannelse, er tre år, forudsat at uddannelsen er afsluttet før tidsfristen for ansøgning om deltagelse i udvælgelsesproceduren. |
|
— |
Dokumentation: f.eks. bekræftede kopier af uddannelsesbeviser/eksamensbeviser, anbefalinger, dokumentation for erfaring mv.) skal ikke indsendes på nuværende tidspunkt, men først senere, når eller hvis EPPO anmoder om det. |
|
— |
Ansøgningsfrist: EPPO ser bort fra ansøgninger, der er sendt efter tidsfristens udløb. Ansøgere opfordres kraftigt til ikke at vente til den sidste dag med at indgive deres ansøgninger, da heftig internettrafik eller en fejl i internetforbindelsen kan føre til problemer med indgivelsen. EPPO kan ikke holdes ansvarligt for forsinkelser, som skyldes sådanne vanskeligheder. Bemærk: På grund af det store antal ansøgninger, der modtages i hver udvælgelsesprocedure, vil kun de ansøgere, der er udvalgt til samtale, blive kontaktet. Alle ansøgere vil blive underrettet, når en procedure er afsluttet. |
2. Udvælgelsesprocedure
|
1. |
Vurdering af ansøgninger: Udvælgelsespanelet, der ledes af den europæiske chefanklager, vil vurdere ansøgernes ansøgninger i forhold til adgangs- og udvælgelseskriterierne. |
|
2. |
Samtaler og skriftlige prøver: De bedst egnede ansøgere, som bedst svarer til den ønskede profil, og under forudsætning af at de har opnået en score på mindst 60 % under evalueringen af ansøgningerne, vil blive indbudt til en samtale med udvælgelsespanelet og til en skriftlig prøve. |
|
3. |
Liste over egnede ansøgere: Udvælgelsespanelet opstiller en liste over tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere, der skal medtages på en liste over egnede ansøgere, rangordner dem i prioriteret rækkefølge og sender listen med de tilsvarende vurderinger til EPPO's kollegium. |
|
4. |
Anden jobsamtale og assessmentcenter: Ansøgerne på listen kan blive indkaldt til endnu en samtale med kollegiet og til et forløb i et assessmentcenter. Den ansøger, der udvælges ved kollegiets afgørelse, vil blive tilbudt ansættelse. |
I overensstemmelse med artikel 11 og 11a i tjenestemandsvedtægten og artikel 11 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union skal den udvalgte ansøger før ansættelse afgive en interesseerklæring.
EPPO's ansættelsesmyndighed undersøger, om den udvalgte ansøger har personlige interesser, som kan påvirke vedkommendes uafhængighed, eller om der foreligger andre interessekonflikter, der vedrører den tilbudte stilling, og træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse hermed.
Alle ansøgninger behandles rimeligt. Ansøgere vil blive vurderet på grundlag af deres kvalifikationer og i nøje overholdelse af princippet om lige muligheder for at opnå det bedst match mellem ansøgerens profil og kravene til den pågældende stilling.
Ansøgerne må under ingen omstændigheder henvende sig direkte eller indirekte til udvælgelsespanelet vedrørende denne udvælgelsesprocedure. Ansættelsesmyndigheden forbeholder sig ret til at udelukke enhver ansøger, der overtræder dette forbud.
3. Lige muligheder
EPPO anvender en ligestillingspolitik og godkender ansøgninger uden forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk oprindelse eller social baggrund, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
4. Meddelelse om databeskyttelse
EPPO behandler de personoplysninger, som ansøgerne har indsendt som en del af ansøgningsskemaet, i alle indsendte støttedokumenter i alle faser af udvælgelses- og rekrutteringsprocessen og i kommunikation i forbindelse hermed. Formålet med denne behandling er at vurdere ansøgernes egnethed til at bestride en stilling i EPPO og administrere dokumentationen vedrørende udvælgelsen og/eller ansættelsen. Dette omfatter også behandling af indsendte data vedrørende relaterede administrative aspekter såsom finansielle godtgørelser, beregning af rettigheder osv.
Under denne behandling vil personoplysningerne blive stillet til rådighed for udvalgte medarbejdere, der arbejder i personaleafdelingen, økonomi-og udbudsafdelingen, og i tilfælde af appel- og klagesager, den juridiske afdeling. Desuden vil de blive gjort tilgængelig for medlemmerne af udvælgelseskomitéen, ansættelsesmyndigheden og det respektive støttepersonale. Endelig kan de også blive delt med andre parter i forbindelse med udførelsen af revisioner, inspektioner og interne undersøgelser, hvad enten de er interne eller foretages af tilsynsmyndigheder.
De personoplysninger, der indsamles til dette formål, vil blive opbevaret i højst tre (3) år efter den finansielle decharge for det år, hvor rekrutteringen blev afsluttet, for at opfylde revisionsforpligtelserne, medmindre verserende retssager, efterforskninger eller revisioner kræver fortsat opbevaring. Hvis proceduren førte til ansættelse af en ansøger, vil en del af dokumentationen og de personoplysninger i den, blive overført til personalemappen og omfattet af de bestemmelser, der gælder for den.
Behandlingen er nødvendig for at udvælge og rekruttere ansøgere, der er egnede til at varetage ledige stillinger ved EPPO, og dermed gøre det muligt for EPPO at udføre sine opgaver. Det retsgrundlag, der gennemføres og er bindende for EPPO's udvælgelses- og rekrutteringsprocedure, er vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Den gældende retlige ramme for databeskyttelse i forbindelse med denne behandling af administrative personoplysninger er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (1).
Ansøgerne har til enhver tid ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse, begrænsning eller sletning af deres personoplysninger. For at udøve disse rettigheder, anmode om bistand i forbindelse med udøvelsen af dem eller stille spørgsmål hertil eller indgive en klage kan de kontakte den dataansvarlige eller EPPO's databeskyttelsesansvarlige. De har også ret til at henvende sig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for at indgive en klage.
EPPO er dataansvarlig, og kan i forbindelse med denne proces, der koordineres af chefen for personaleafdelingen, kontaktes pr. e-mail på EU-EPPO-RECRUITMENT@ec.europa.eu.
Den databeskyttelsesansvarlige kan kontaktes på EPPO-DPO@eppo.europa.eu.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan kontaktes på edps@edps.europa.eu.
5. Klager
Ansøgere, som mener, at en beslutning vedrørende udvælgelsesproceduren har været til skade for deres interesser, kan indgive en administrativ klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union inden for den fastsatte frist til følgende adresse:
European Public Prosecutor’s Office (EPPO)
For the attention of the Appointing Authority (The College) via the European Chief Prosecutor as the chair of the College,
|
EPPO/2024/AD/019 — Administrative Director |
|
11, Avenue John F. Kennedy |
|
L-1855 Luxembourg |
|
LUXEMBOURG |
E-mail: eppo-executiveoffice@eppo.europa.eu
Klagen skal indbringes inden for en frist på tre (3) måneder. Fristen for denne procedure begynder at løbe fra tidspunktet for meddelelsen af den afgørelse, der klages over.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6309/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)