Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C/2024/03534

Udvælgelsesprøve PE/AD/305/2024 — Administratorer med cypriotisk statsborgerskab (AD 6)

EUT C, C/2024/3534, 16.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3534/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3534/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/3534

16.12.2024

UDVÆLGELSESPRØVE PE/AD/305/2024

Administratorer med cypriotisk statsborgerskab (AD 6)

(C/2024/3534)

Inden ansøgningsskemaet udfyldes, bør du nøje læse den vejledning for ansøgere, der er vedføjet denne meddelelse om udvælgelsesprøve. Vejledningen er en integreret del af meddelelsen om udvælgelsesprøve og vil hjælpe dig med at forstå reglerne for udvælgelsesprøver og -procedurer, og hvordan man ansøger.

INDHOLDSFORTEGNELSE

A.

STILLINGSBESKRIVELSE OG ADGANGSBETINGELSER

B.

PROCEDURE

C.

INDGIVELSE AF ANSØGNINGER

BILAG:

VEJLEDNING FOR ANSØGERE I FORBINDELSE MED ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER/UDVÆLGELSESPROCEDURER AFHOLDT AF EUROPA-PARLAMENTET

A.   STILLINGSBESKRIVELSE OG ADGANGSBETINGELSER

1.   Generelt

Europa-Parlamentet har besluttet at afholde en almindelig udvælgelsesprøve (lønklasse AD 6) med henblik på at opstille en liste over egnede ansøgere, hvorfra det kan rekruttere personer med statsborgerskab i Republikken Cypern.

Der søges administratorer til Europa-Parlamentets Generalsekretariat. Målet er at finde 15 egnede ansøgere.

Denne udvælgelsesprøve afholdes på grundlag af artikel 29, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »vedtægten«) og på grundlag af Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 21. november 2022 om gennemførelse af vedtægtens artikel 27 gennem vedtagelse af almindelige gennemførelsesbestemmelser (i det følgende benævnt »præsidieafgørelsen«) (1).

I henhold til artikel 27 i vedtægten skal »Det [...] ved ansættelse tilstræbes, at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Unionens medlemsstater. Ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat.« Europa-Parlamentet bestræber sig hele tiden på at udvælge sine ansatte på et så bredt geografisk grundlag som muligt for at sikre en EU-forvaltning, der er baseret på en rig kulturel og sproglig mangfoldighed. Parlamentets pluralistiske karakter er en vigtig del af institutionens image og mission. Med et geografisk afbalanceret personale kan Parlamentet fuldt ud drage fordel af Den Europæiske Unions mangfoldighed.

Parlamentets Generalsekretariat er imidlertid kendetegnet ved en betydelig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationaliteter, som ikke er objektivt begrundet. For at afhjælpe denne skævhed har Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) og andre EU-institutioner samt medlemsstaternes myndigheder afprøvet forskellige kommunikations- og outreachstrategier. Desværre har disse initiativer ikke givet de ønskede resultater, navnlig med hensyn til at tiltrække flere ansøgere fra underrepræsenterede medlemsstater.

I henhold til vedtægtens artikel 27 giver princippet om, at Unionens statsborgere er lige, institutionerne mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet.

Parlamentets Præsidiums vedtagelse den 21. november 2022 af almindelige bestemmelser til gennemførelse af vedtægtens artikel 27 giver Parlamentet mulighed for at træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe en væsentlig skævhed i sine tjenestemænds fordeling på nationalitet. I henhold til disse bestemmelser kan generalsekretæren, hvis Præsidiet konstaterer en betydelig skævhed i personalets sammensætning for én eller flere nationaliteters vedkommende, afholde udvælgelsesprøver, der er forbeholdt ansøgere af disse underrepræsenterede nationaliteter. Herved vil puljen af egnede ansøger fra de pågældende lande blive øget, og Parlamentet vil kunne foretage ansættelser på et så bredt geografisk grundlag som muligt.

Republikken Cypern er en af de medlemsstater, hvis statsborgere er mest underrepræsenterede blandt tjenestemændene i Parlamentets Generalsekretariat.

Det skal bemærkes, at Parlamentet strengt overholder princippet om, at ansættelser er baseret på fortjeneste. Ingen stillinger vil blive forbeholdt statsborgere fra en bestemt medlemsstat, og den liste over egnede ansøgere, som opstilles på grundlag af denne udvælgelsesprøve, vil blive anvendt på lige fod med alle Europa-Parlamentets og EPSO's andre lister over egnede ansøgere.

Den overvejende del af Europa-Parlamentets stillinger er baseret i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg (Parlamentets primære arbejdssteder) i overensstemmelse med behovet i Parlamentets tjenestegrene. Opgaverne kan indbefatte rejser mellem Parlamentets arbejdssteder.

Ansættelsen sker i lønklasse AD 6, første løntrin, hvor den månedlige grundløn er 6 681,51 EUR. Fra dette vederlag trækkes der EU-skat og andre tilbageholdelser i overensstemmelse med vedtægten. Vederlaget er fritaget for national beskatning. Det løntrin, hvori de egnede ansøgere ansættes, kan dog tilpasses i overensstemmelse med de pågældendes erhvervserfaring. I visse tilfælde vil grundlønnen endvidere blive forhøjet med tillæg.

Europa-Parlamentet har en ligestillingspolitik og tager imod ansøgninger uden forskelsbehandling på grund af køn, etnicitet, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, civilstand eller familiesituation.

2.   Stillingsbeskrivelse

Administratorer i Europa-Parlamentets Generalsekretariat varetager en lang række forskellige opgaver. De udfører ledelses-, planlægnings- og forskningsopgaver, der — afhængigt af hvilken afdeling i Generalsekretariatet, den egnede ansøger bliver placeret i — kan omfatte en eller flere af følgende aktiviteter:

a)

Rådgivning af og støtte til Europa-Parlamentets medlemmer og parlamentsorganer

udarbejde forudsigelser af arbejdet i de parlamentariske organer på kort, mellemlangt og langt sigt og styre dette arbejde

håndtere spørgsmål, der opstår i et parlamentsorgan, og ved hjælp af rapporter, analyser og specialiseret forskning bidrage til at udarbejde og fastlægge Europa-Parlamentets holdninger

etablere netværk af kontakter, navnlig mellem MEP'er og andre EU-institutioner eller -organer og økonomiske og sociale kredse i medlemsstaterne

hjælpe med afholdelsen af eksterne arrangementer (konferencer, seminarer osv.) og tale offentligt.

b)

Ressourceforvaltning

bidrage til forvaltningen af Parlamentets personale, herunder ved at vurdere personalebehovet, udarbejde stillingsbeskrivelser, udforme, forvalte og overvåge uddannelsesprogrammer, anvende og håndhæve personalevedtægten, føre tilsyn med eller koordinere specifikke projekter og samarbejde med de involverede tjenestegrene og/eller de tilsvarende tjenestegrene på interinstitutionelt plan

medvirke til forvaltningen af Parlamentets finansielle midler, f.eks. ved at bidrage til udarbejdelsen af budgetoverslag, overvåge, koordinere og kontrollere budget- og kontraktforvaltningen, planlægge og gennemføre intern finansiel kontrol og sikre, at finansielle kanaler og procedurer er i overensstemmelse med EU's finansforordning og de relevante gennemførelsesbestemmelser.

c)

Det retlige område

følge udviklingen i retspraksis ved domstole i Den Europæiske Union og orientere Generalsekretariatets tjenestegrene

følge med i vigtige politiske spørgsmål i lyset af de juridiske virkninger af disse

udarbejde studier, notater og sammendrag

på anmodning af den øverste ledelse analysere, koncipere og udarbejde udkast til regler inden for deres ansvarsområde og om alle emner, som vedrører afdelingens forvaltning

undersøge og overvåge regler og retspraksis, orientere og rådgive ledelsen og tjenestegrenene om lovgivningsmæssig udvikling og visse specifikke sager

sikre kvaliteten af affattelsen af retsakter i juridisk henseende.

d)

Informations- og kommunikationspolitik

forberede, udarbejde, offentliggøre og formidle oplysninger om Europa-Parlamentets virksomhed til medierne og offentligheden, herunder udarbejde pressemeddelelser, bistå og orientere medierepræsentanter, bistå medlemmerne i deres kontakt med pressen (pressekonferencer osv.)

tilrettelægge og afholde seminarer om EU-spørgsmål for opinionsdannere

forberede og overvåge kommunikationsaktiviteter, herunder udforme, tilrettelægge og/eller deltage i arrangementer med henblik på at øge offentlighedens kendskab, tilrettelægge og styre besøg (af grupper eller enkeltpersoner), holde oplæg, udforme og tilpasse kommunikationsmateriale osv.

e)

IT, IT-sikkerhed og sikkerhed

bidrage til at fastlægge IT-standarder, udføre teknologiske overvågningsopgaver og yde teknisk rådgivning på dette område

udforme, definere, skræddersy, iværksætte og føre tilsyn med processer vedrørende IT-servicemanagement og den stadige forbedring af disse

udvikle IT-sikkerhedsstandarder og politikker og retningslinjer for gennemførelsen af dem, der omfatter personer, ejendom og oplysninger

analysere alle sikkerhedstrusler og -risici i forbindelse med institutionernes interesser og virksomhed

iværksætte trusselsvurderings- og risikoanalyseprocedurer i forbindelse med tekniske specifikationer eller organisatoriske/operationelle procedurer for komplekse systemer, herunder IT-systemer

gennemføre og føre tilsyn med koordineringen af operationelle sikkerhedstjenester, såsom forebyggelse og overvågning, overvågningstjenester udført af sikkerhedsvagter og VIP-nærbeskyttelsestjenester.

f)

Projektledelse

føre tilsyn med og koordinere specifikke projekter

forberede og lette ledelsens beslutningstagning ved at foreslå innovative løsninger

udarbejde analyser, rapporter, notater, skrivelser, statistikker og enhver anden form for dokument, herunder udkast til regler

bistå med at affatte og følge op på opfordringer til at afgive tilbud

ledsage den øverste ledelse til eller repræsentere ledelsen på møder og i interne og eksterne arbejdsgrupper og deltage i eller forestå administrative møder.

For at udføre disse opgaver skal man være i stand til at finde passende løsninger på forskellige og ofte komplekse problemer, kunne reagere hurtigt på skiftende omstændigheder og kommunikere effektivt. Ansøgerne skal være i besiddelse af initiativ, kreativitet og en stærk motivation. De skal være i stand til at påvirke andre, arbejde intenst både alene og som del af et team og danne netværk i et multikulturelt arbejdsmiljø. Ansøgerne bør også have lyst til fortsat læring og udvikling gennem hele deres karriere.

3.   Adgangsbetingelser

Ved ansøgningsfristens udløb skal du opfylde alle de generelle og specifikke adgangsbetingelser, der er anført nedenfor:

a)   Almindelige betingelser

I overensstemmelse med artikel 28 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og med artikel 1, stk. 1, litra i), i bilag III til vedtægten, og under hensyntagen til Præsidiets afgørelse skal du:

være statsborger i Republikken Cypern

være i fuld besiddelse af dine borgerlige rettigheder

have opfyldt dine forpligtelser efter de gældende love om værnepligt

opfylde de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende hverv.

Bemærk:

I den forbindelse skal du på tro og love erklære, at du er statsborger i Republikken Cypern, ved at vælge »Cypern« som det land, hvori du har »statsborgerskab«. Du skal ligeledes afkrydse det relevante felt i Apply4EP for at bekræfte, at du er »statsborger i en af medlemsstaterne«.

Du vil senere i proceduren blive bedt om at fremlægge en kopi af dit cypriotiske pas eller dit nationale cypriotiske ID-kort.

b)   Særlige betingelser

i)   Nødvendige eksamensbeviser og kvalifikationer

Ansøgerne skal kunne dokumentere, at de har et uddannelsesniveau, der svarer til afsluttede universitetsstudier af mindst tre års varighed, som er afsluttet med et eksamensbevis, der er officielt anerkendt i en af Den Europæiske Unions medlemsstater.

Eksamensbeviser skal, uanset om de er udstedt i en medlemsstat eller i et tredjeland, være anerkendt af et officielt organ i en EU-medlemsstat, f.eks. undervisningsministeriet.

Ansøgere med eksamensbeviser, der er udstedt i et land uden for EU, skal vedlægge deres ansøgning en EU-ækvivalent for deres eksamensbeviser. Yderligere oplysninger om anerkendelse af kvalifikationer fra lande uden for EU findes i ENIC-NARIC-netværkene og kan tilgås via følgende link: https://www.enic-naric.net. Udvælgelseskomitéen vil i denne forbindelse tage højde for forskelle mellem uddannelsessystemerne. Tabellen i vejledningen for ansøgere indeholder eksempler på de minimumskvalifikationer, som kræves. Ansøgere, der ikke har vedlagt en EU-ækvivalent for deres eksamensbeviser og/eller ansøgere med eksamensbeviser, der ikke er anerkendt af et officielt organ i en EU-medlemsstat, får ikke adgang til udvælgelsesprøven.

ii)   Nødvendig erhvervsfaring

Efter at have opnået de kvalifikationer, der giver adgang til udvælgelsesprøven (jf. nr. i) ovenfor), skal du have erhvervet mindst to års erhvervserfaring, der er relevant for de opgaver, som er anført i stillingsbeskrivelsen (dvs. inden for arbejdsområderne: rådgivning af og støtte til Europa-Parlamentets medlemmer og parlamentsorganer, ressourceforvaltning, det retlige område, informations- og kommunikationspolitik, IT, IT-sikkerhed og sikkerhed, projektledelse). Stillingsbeskrivelsen i afsnit A.2 indeholder generelle opgaver, der er specifikke for en administrators arbejde i Europa-Parlamentets Generalsekretariat, men udvælgelseskomitéen vil også tage relevansen af erhvervserfaring, der er erhvervet uden for Europa-Parlamentet og EU-institutionerne, i betragtning.

iii)   Sprogkundskaber

Du skal have et indgående kendskab (minimum C1-niveau) til græsk (sprog 1)

og

et tilfredsstillende kendskab (minimum B2-niveau) til et af Den Europæiske Unions øvrige officielle sprog (sprog 2): bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk eller ungarsk.

Bemærk, at de minimumsniveauer, der kræves ovenfor, gælder for alle sproglige færdigheder (tale, skrivning, læsning og lytning), som omtales i ansøgningsskemaet. Disse færdigheder svarer til dem, der er angivet i den fælles europæiske referenceramme for sprog (https://europass.europa.eu/da/common-european-framework-reference-language-skills). Bemærk, at niveau C2 er det højeste niveau i rammen og A1 det laveste.

B.   PROCEDURE

Ansættelsesmyndigheden opstiller en liste over ansøgere, der erklærer, at de opfylder betingelserne i afsnit A.3, litra a), og som har indgivet deres ansøgning i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser og inden for den frist, der er fastsat i meddelelsens afsnit C. Denne liste bliver sendt til udvælgelseskomitéens formand.

Udvælgelsesprøven er baseret på prøver. Den består af to etaper:

1.

Forhåndsudvælgelse (multiple choice-prøve) og kontrol af, om ansøgeren opfylder adgangsbetingelserne

a)

Forhåndsudvælgelse (multiple choice-prøve)

b)

Kontrol af specifikke adgangsbetingelser

2.

Prøver

a)

Prøve i skriftlig fremstilling

b)

Samtale

1.   Forhåndsudvælgelse (multiple choice-prøve) og kontrol af, om ansøgeren opfylder adgangsbetingelserne

a)   Forhåndsudvælgelse (multiple choice-prøve)

De ansøgere, hvis navne står på ansættelsesmyndighedens liste, vil blive opfordret til at deltage i forhåndsprøven, som har form af en række computerbaserede multiple choice-spørgsmål.

Multiple choice-prøven er på græsk (sprog 1).

Multiple choice-prøven består af maksimalt 40 spørgsmål, som har til formål at vurdere ansøgerens viden om følgende fire områder: viden om Den Europæiske Union, viden om Europa-Parlamentet, verbalt ræsonnement og numerisk ræsonnement. Ansøgerne vil få tilsendt eksempler på spørgsmål i god tid inden prøvedatoen.

Denne prøve varer maksimalt 60 minutter og foregår online. Ansøgerne vil modtage instruktioner om prøverne i god tid. Prøverne vil finde sted på et bestemt tidspunkt på en bestemt dato. Ansøgerne får oplyst prøvens nøjagtige varighed, når de modtager invitationen og instruktionerne.

b)   Kontrol af specifikke adgangsbetingelser

Udvælgelseskomitéen kontrollerer, om de ansøgere, der har opnået flest point i multiple choice-prøven, opfylder adgangsbetingelserne. Dette vil ske i faldende orden begyndende med dokumenterne for de ansøgere, der har opnået det højeste antal point. Udvælgelseskomitéen stopper sin kontrol af, om adgangsbetingelserne er opfyldt, når antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne, er fire gange højere end det ønskede antal egnede ansøgere. Hvis der til den sidste plads er flere ansøgere med samme antal point, medtager udvælgelseskomitéen alle disse ansøgere.

Udvælgelseskomitéen opstiller en liste over ansøgere, der opfylder de særlige adgangsbetingelser, som er anført i afsnit A.3., litra b), i denne meddelelse. Ansøgerne på denne liste får adgang til udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen afgør, om en ansøger opfylder betingelserne, ved at sammenligne a) erklæringerne i ansøgningsskemaet og b) de dokumenter, der er uploadet til ansøgningsskemaet i Apply4EP til støtte herfor.

Udvælgelseskomitéen tager ved sin afgørelse udelukkende hensyn til de oplysninger i ansøgningen, der er dokumenteret med bilag. (Se vejledningen for ansøgere for yderligere oplysninger.)

2.   Prøver

Alle ansøgere, der får adgang til udvælgelsesprøven, indkaldes til prøven i skriftlig fremstilling. På dette tidspunkt i forløbet vil udvælgelseskomitéen anmode ansøgerne om dokumentation for deres cypriotiske statsborgerskab. Ansøgere, der ikke fremlægger den nødvendige dokumentation, udelukkes fra udvælgelsesprøven.

a)

Prøve i skriftlig fremstilling på græsk (sprog 1) på grundlag af et dossier med henblik på at vurdere ansøgernes evne til at analysere og sammenfatte oplysninger samt deres evne til at udtrykke sig på skrift. Ved den skriftlige prøve kan der ikke vælges mellem flere emner.

Afsat tid (maksimalt): 120 minutter

Point: 0 til 50

Mindste antal point for at bestå: 25

Prøven kan afvikles online eller ved fysisk fremmøde.

De ansøgere, der opnår det højeste antal point ved prøven i skriftlig fremstilling, bliver indkaldt til samtalen, forudsat at de ved prøven i skriftlig fremstilling har opnået det antal point, som mindst kræves for at bestå. Til samtalen indkaldes maksimalt dobbelt så mange ansøgere som det antal egnede ansøgere, der ønskes. Hvis der til den sidste plads er flere ansøgere med samme antal point, medtager udvælgelseskomitéen alle disse ansøgere.

b)

Samtale med udvælgelseskomitéen på græsk (sprog 1) med henblik på at vurdere, om ansøgerne er i besiddelse af Parlamentets kernekompetencer: evne til løbende udvikling, fleksibilitet, holdånd og samarbejdsevne, resultatorienterethed og pålidelighed. Udvælgelseskomitéen kontrollerer desuden kendskabet til det sprog, som ansøgerne har angivet som sprog 2 på ansøgningsskemaet.

Maksimal varighed: 60 minutter

Point: 0 til 50

Mindste antal point for at bestå: 25

Prøven kan afholdes ved fysisk fremmøde.

Ansøgerne vil modtage instruktioner om prøverne i god tid. Prøverne vil finde sted på et bestemt tidspunkt på en bestemt dato. Ansøgere, som ikke besvarer en invitation, ikke kan kontaktes pr. e-mail eller ikke møder op til en prøve, udelukkes, medmindre der er tale om force majeure. Ansøgerne skal nøje følge instruktionerne. Enhver undladelse af at følge instruktionerne eller afvigelse herfra medfører øjeblikkelig udelukkelse.

3.   Liste over egnede ansøgere

Udvælgelseskomitéen opstiller en liste over egnede ansøgere med navnene på de 15 ansøgere, der har opnået det højeste samlede pointtal ved prøverne, som anført i punkt A.1 (»Generelt«). Det samlede pointtal er det antal point, der er opnået ved prøven i skriftlig fremstilling og samtalen med udvælgelseskomitéen i henholdsvis afsnit B.2, litra a), og B.2, litra b), forudsat at ansøgeren ved begge disse prøver mindst har opnået det antal point, som kræves for at bestå. Hvis der til den sidste plads på listen er flere ansøgere med samme antal point, medtages alle disse ansøgere. Navnene på de egnede ansøgere opføres på listen i alfabetisk rækkefølge.

Listen over egnede ansøgere er gyldig indtil den 31. december 2028. Gyldigheden kan forlænges ved afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden. Såfremt den forlænges, vil ansøgerne på listen blive underrettet herom i god tid.

De beståede ansøgere vil blive underrettet individuelt om deres resultater, og listen over egnede ansøgere vil blive offentliggjort på Europa-Parlamentets officielle websted.

En ansøger, der får tilbudt en stilling, skal forevise originalerne af alle de krævede dokumenter, herunder eksamensbeviser og arbejdsattester, med henblik på kontrol af deres ægthed.

Optagelse på en liste over egnede ansøgere udgør hverken en ret til eller en garanti for ansættelse.

Det er vigtigt at bemærke, at det af artikel 3 (»Ansættelse«) i Præsidiets afgørelse fremgår, at »Med henblik på at sikre overholdelse af forpligtelsen til, at ingen stillinger forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat, jf. vedtægtens artikel 27, og uden at det berører udvælgelsesprøver, der afholdes i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 3, skal de udvalgte ansøgere fra de udvælgelsesprøver, der afholdes på grundlag af artikel 2 i nærværende bestemmelser, ligestilles med de udvalgte ansøgere fra andre udvælgelsesprøver, der afholdes af Europa-Parlamentet eller EPSO«.

C.   INDGIVELSE AF ANSØGNINGER

Ansøgningsvilkår

Ansøgninger indgives via Apply4EP-platformen: https://apply4ep.gestmax.eu/search/index/lang/da_DA

Inden ansøgningsskemaet udfyldes, er det nødvendigt nøje at læse vejledningen for ansøgere til udvælgelsesprøver, der afholdes af Europa-Parlamentet. Husk endvidere at vedlægge de relevante bilag.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen udløber den

31. januar 2025, kl. 12.00, lokal tid i Bruxelles.

Der vil automatisk blive sendt en kvittering for modtagelsen, så snart ansøgningsskemaet er blevet valideret.

Du bør kun kommunikere om denne udvælgelsesprøve via din Apply4EP-konto. RING VENLIGST IKKE til Europa-Parlamentet for at stille spørgsmål om denne udvælgelsesprøve.

Det er dit ansvar regelmæssigt at tjekke den e-mailkonto, som du har angivet på din Apply4EP-konto.


(1)   https://circabc.europa.eu/ui/group/47001db4-d61c-4677-af45-0b5ce0d388fc/library/55a654c7-f358-44cb-b527-a2baa4dd5e71/details (tilgængelig på engelsk, fransk og tysk).


BILAG

Vejledning for ansøgere i forbindelse med almindelige udvælgelsesprøver/udvælgelsesprocedurer afholdt af Europa-Parlamentet

I dette dokument henviser udtrykket »meddelelse« til »meddelelse om udvælgelsesprøve« i forbindelse med en udvælgelsesprøve og til »bekendtgørelse om ledige stillinger« i forbindelse med en udvælgelsesprocedure.

1.   INDLEDNING

Hvordan forløber en udvælgelsesprøve/udvælgelsesprocedure?

En udvælgelsesprøve/udvælgelsesprocedure omfatter flere etaper, som ansøgerne skal igennem, og den er åben for alle borgere i Den Europæiske Union, som ved ansøgningsfristens udløb opfylder adgangsbetingelserne, hvorved der gives alle ansøgere lige muligheder for at vise deres færdigheder, samtidig med at der sikres en kompetencebaseret udvælgelse og overholdelse af princippet om ligebehandling.

De ansøgere, der består en udvælgelsesprøve/udvælgelsesprocedure, opføres på en liste over egnede ansøgere, som Europa-Parlamentet benytter til at besætte stillinger, når behovet opstår.

Der nedsættes en udvælgelseskomité for hver udvælgelsesprøve/udvælgelsesprocedure. Dens medlemmer udnævnes af administrationen og personaleudvalget. Komitéens arbejde er fortroligt og varetages i overensstemmelse med bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (1).

Udvælgelseskomitéen tager nøje hensyn til de adgangsbetingelser, der er fastsat i meddelelsen, når den træffer afgørelse om, hvorvidt den enkelte ansøger kan få adgang til udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren. Ansøgerne kan ikke påberåbe sig, at de har fået adgang til en tidligere udvælgelsesprøve eller en tidligere udvælgelsesprocedure.

Med henblik på at udvælge de bedste ansøgere sammenligner udvælgelseskomitéen ansøgernes resultater for at vurdere deres evne til at udfylde de funktioner, der er beskrevet i meddelelsen. Den skal således ikke kun vurdere den enkelte ansøgers vidensniveau, men også finde frem til de bedst kvalificerede personer.

Bemærk, at udvælgelsesprøverne/udvælgelsesprocedurerne generelt strækker sig over en periode på seks til tolv måneder afhængigt af antallet af ansøgere.

2.   ETAPERNE I EN UDVÆLGELSESPRØVE/UDVÆLGELSESPROCEDURE

Udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren omfatter følgende etaper:

modtagelse af ansøgningerne

stopprøve (hvis en sådan er fastsat i meddelelsen) og adgang (vurdering af, om adgangsbetingelserne er opfyldt)

bedømmelse af kvalifikationer (hvis sådanne fremgår af meddelelsen)

prøver

opførelse på listen over egnede ansøgere.

2.1.   Modtagelse af ansøgningerne

Ansøgningen kan udelukkende indsendes via Apply4EP-onlineplatformen under nøje overholdelse af alle trin frem til den endelige elektroniske validering af ansøgningen (se afsnit 3 i denne vejledning). Der vedhæftes - helst i PDF-format - al relevant dokumentation, som er nødvendig for at bevise, at betingelserne i meddelelsen er opfyldt. Disse dokumenter gør det muligt for udvælgelseskomitéen at kontrollere oplysningernes rigtighed. Det er ansøgerens ansvar, at dokumenterne er af læsbar kvalitet.

Bemærk, at Apply4EP-platformen giver mulighed for at uploade dokumenter i DOC, DOCX, GIF, JPG, TXT, PDF, PNG og RTF, som dokumenterer den erhvervserfaring, det eller de eksamensbevis(er) og i givet fald de sprogkundskaber, der er nævnt i ansøgningsskemaet. Intet dokument må være større end 5 MB.

Ansættelsesmyndigheden opstiller en liste over de ansøgere, der har indgivet deres ansøgninger efter den fremgangsmåde, der er fastsat i meddelelsen, og inden for den fastsatte ansøgningsfrist, og videregiver så listen sammen med ansøgningerne til udvælgelseskomitéen.

2.2.   Stopprøve og adgang (vurdering af, om adgangsbetingelserne er opfyldt)

2.2.1.   Stopprøve

Hvis der i meddelelsen er nævnt en stopprøve, kan den bestå af en eller to underetaper:

a.

et sæt multiple choice-spørgsmål og/eller

b.

en talent screener

Scenarie 1: Der arrangeres kun multiple choice-test

Ansøgere, der har indsendt deres ansøgning i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser, vil blive indkaldt til at deltage i stopprøven i form af et sæt multiple choice-spørgsmål på computer. Prøven rettes maskinelt. Ansøgeren modtager via sin Apply4EP-konto eksempler på spørgsmål og instrukser om, hvordan multiple choice-testen tages.

Udvælgelseskomitéen vurderer, om de generelle og specifikke adgangsbetingelser er opfyldt (se afsnit 2.2.2 i denne vejledning), og ansøgernes ansøgninger udvælges i faldende orden efter de point, de har opnået ved multiple choice-testen. Udvælgelseskomitéen afslutter sin vurdering, når det maksimale antal ansøgere, der kan få adgang til næste etape i udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren, er nået. Hvis der til den sidste plads er flere ansøgere med samme score, medtager udvælgelseskomitéen dem alle.

Scenarie 2: Der arrangeres kun en underetape med en talent screener

Talent screeneren (formularen) er vedhæftet meddelelsen. Ansøgeren skal udfylde den og uploade den på det rette sted i Apply4EP, når vedkommende indgiver sin ansøgning på platformen

For at udvælge de ansøgere, der skal deltage i næste etape af udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren, vurderer udvælgelseskomitéen ansøgernes kvalifikationer (navnlig eksamensbeviser, sprogkundskaber og erhvervserfaring) og deres relevans for de arbejdsopgaver, der skal udføres, og de udvælgelseskriterier, der er fastsat i meddelelsen. Udvælgelseskomitéen giver udelukkende point på grundlag af de svar, som ansøgerne har givet i talent screeneren. Udvælgelseskomitéen vurderer også, om de generelle og specifikke adgangsbetingelser er opfyldt (se afsnit 2.2.2 i denne vejledning). Antallet af ansøgere, som udvælgelseskomitéen giver adgang til næste etape, er angivet i meddelelsen (herunder eventuelle ansøgere med samme score til den sidste plads).

Scenarie 3: Der arrangeres både multiple choice-test og talent screener

Talent screeneren (formularen) er vedhæftet meddelelsen. Ansøgeren skal udfylde den og uploade den på det rette sted i Apply4EP, når vedkommende indgiver sin ansøgning på platformen

Ansøgere, der har indgivet deres ansøgning i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser, vil blive indkaldt til at deltage i stopprøven i form af et sæt multiple choice-spørgsmål på computer. Prøven rettes maskinelt. Ansøgeren modtager via sin Apply4EP-konto eksempler på spørgsmål og instrukser om, hvordan multiple choice-testen tages.

For at udvælge de ansøgere, der skal deltage i næste etape af udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren, vurderer udvælgelseskomitéen derefter ansøgernes kvalifikationer (navnlig eksamensbeviser, sprogkundskaber og erhvervserfaring) og deres relevans for de arbejdsopgaver, der skal udføres, og de udvælgelseskriterier, der er angivet i meddelelsen.

Derudover vurderer udvælgelseskomitéen kun talent screeneren for de ansøgere, der har opnået flest point i multiple choice-testen (herunder eventuelle ansøgere med samme score til den sidste plads); antallet af ansøgere, der kan gå videre til næste etape, er angivet i meddelelsen. Ansøgninger og talent screenere fra ansøgere, der ligger under tærsklen, vil ikke blive taget i betragtning.

Udvælgelseskomitéen giver udelukkende point på grundlag af de svar, som ansøgerne har givet i talent screeneren. Udvælgelseskomitéen vurderer også, om de generelle og specifikke adgangsbetingelser er opfyldt (se afsnit 2.2.2 i denne vejledning). Hvis der til den sidste plads er flere ansøgere med samme score, medtager udvælgelseskomitéen dem alle.

2.2.2.   Adgang (undersøgelse af opfyldelse af adgangsbetingelserne)

Udvælgelseskomitéen gennemgår ansøgningerne og opstiller en liste over ansøgere, der opfylder adgangsbetingelserne i meddelelsen. Ved opstillingen af denne liste tager udvælgelseskomitéen udelukkende udgangspunkt i de oplysninger, som er anført i ansøgningsskemaet og dokumenteret med bilag. Hvis der er en stopprøve (se afsnit 2.2.1 i denne vejledning), tager denne liste hensyn til resultatet af stopprøven i henhold til betingelserne i meddelelsen.

Alle oplysninger om studier, uddannelse og erhvervserfaring samt sprogkundskaber skal være udførligt angivet i ansøgningsskemaet, dvs.

med hensyn til studier: begyndelses- og afslutningstidspunkt og eksamensbevisets/eksamensbevisernes art samt fag

med hensyn til erhvervserfaring: begyndelses- og afslutningstidspunkt for arbejdet og en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne. Arbejdstiden eller antallet af arbejdstimer pr. dag/uge/måned skal også angives

med hensyn til sprog: ansøgerens sprog 1 og færdighedsniveau, ansøgerens sprog 2 og færdighedsniveau samt de øvrige sprog, vedkommende behersker. For så vidt angår sprogeksperter, og såfremt det kræves i meddelelsen: også ansøgerens sprog 3 og færdighedsniveau og ansøgerens sprog 4 og færdighedsniveau. Ansøgerne skal angive deres niveau i henhold til den fælles europæiske referenceramme for sprog (https://europa.eu/europass/common-european-framework-reference).

Ansøgere, der har offentliggjort undersøgelser, artikler, rapporter eller andre tekster af relevans for stillingsbeskrivelsen i meddelelsen, skal anføre dem i ansøgningsskemaet.

I denne etape vil ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne i meddelelsen, ansøgere, hvis bilag ikke på en tilstrækkelig og/eller præcis måde understøtter oplysningerne i ansøgningsskemaet, og ansøgere, hvis bilag ikke gør det muligt for udvælgelseskomitéen at kontrollere, om de opfylder adgangsbetingelserne i meddelelsen, ikke få adgang.

Ansøgerne underrettes pr. e-mail om udvælgelseskomitéens afgørelse om, hvorvidt de har fået adgang til udvælgelsesproceduren.

2.3.   Bedømmelse af kvalifikationer

Hvis det er anført i meddelelsen, foretager udvælgelseskomitéen nu en bedømmelse af kvalifikationerne for de ansøgere, der har fået adgang, med henblik på at udvælge de ansøgere, der indkaldes til prøverne. Den tager i forbindelse hermed udelukkende udgangspunkt i de oplysninger, som er anført i ansøgningsskemaet og dokumenteret med relevante bilag (helst i PDF-format). Udvælgelseskomitéen baserer sig på de kriterier, den har fastsat på forhånd, under hensyntagen til de kvalifikationer, der er anført i meddelelsen.

Ansøgerne underrettes pr. e-mail om udvælgelseskomitéens afgørelse om, hvorvidt de har fået adgang til prøverne.

2.4.   Prøver

Alle prøver er obligatoriske stopprøver. Det maksimale antal ansøgere, der får adgang til prøverne, fremgår af meddelelsen. Udformningen og bedømmelsen af prøverne er beskrevet i meddelelsen.

Tekniske specifikationer – Online-prøver (multiple choice-test og skriftlig prøve)

Europa-Parlamentet samarbejder med en tjenesteyder (TestWe) om at gennemføre online-prøverne.

Bemærk, at softwaren til online-prøverne i øjeblikket ikke er digitalt tilgængelig (se afsnit 3.1.1 i denne vejledning for yderligere oplysninger).

Ansøgeren har brug for en computer (desktop eller laptop) med:

Microsoft Windows 10 eller senere operativsystemer, eller Apple OS X 10.13 eller senere til Mac

1 GB fri plads på harddisken

et webcam, enten indbygget i eller tilsluttet computeren

en internetforbindelse

4 GB RAM.

Ansøgerne vil forud for prøven/prøverne blive underrettet om eventuelle ændringer af ovennævnte tekniske minimumskrav som følge af en opdatering af softwaren.

Operativsystemerne XP, Vista og tidligere versioner, Windows 10 S, Windows ARM (RT), MacOS i tidligere versioner end 10.11, IOS (Ipad, Iphone), Android, Chromebook, virtuelle maskiner, Linux (Debian, Ubuntu mv.) og 32-bit OS er ikke brugbare.

Ansøgerne skal ligeledes have administratorrettigheder til den pågældende computer for at kunne blokere adgangen til alle andre applikationer (dokumenter, anden software, websteder osv.) end tjenesteudbyderens software under prøven/prøverne.

Ansøgerne skal sikre sig, at deres computer viser den rette dato og det rette klokkeslæt, og at skærmopløsningen er korrekt.

Ansøgerne skal downloade, installere, kontrollere og afprøve platformen så snart som muligt (mindst en uge før prøven/prøverne). For at kunne afprøve platformen efter installeringen anmodes ansøgerne om at foretage en nødvendig test, når de skal have adgang til den. Denne nødvendige test er obligatorisk og skal udføres på den computer, der skal anvendes på prøvedagen. Testen vil ikke blive bedømt. Den giver ansøgerne mulighed for at gøre sig fortrolige med platformen og brugen heraf.

Antivirussystemer på laptop eller desktopcomputer skal være deaktiveret, mens platformen benyttes.

Der vil blive sendt flere oplysninger og instrukser om selve prøven sammen med den e-mail, hvori ansøgerne indkaldes til at deltage i prøven/prøverne.

Prøvedagen: Hvis der opstår et problem under prøven, så kontakt straks tjenesteyderen telefonisk på + 33 1 76 41 14 88 for at få løst problemet og fortsætte prøven.

Hvis en ansøger opgiver undervejs, bliver vedkommendes prøve ikke bedømt.

Den dato og det klokkeslæt, der er angivet i indkaldelsen til multiple choice-testen eller den/de skriftlige onlineprøve(r), er den eneste mulige dato og det eneste mulige klokkeslæt. Er ansøgeren ikke i stand til at deltage i prøven/prøverne på dette tidspunkt, vil der ikke være andre muligheder for at deltage i den/dem.

2.5.   Liste over egnede ansøgere

Listen over egnede ansøgere offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i meddelelsen.

Det forhold, at en ansøgers navn bliver opført på listen over egnede ansøgere, betyder, at ansøgeren kan blive indkaldt til samtale af en af institutionens tjenestegrene, men det udgør hverken en ret til eller en garanti for ansættelse i institutionen.

3.   INDGIVELSE AF ANSØGNINGER

3.1.   Generelt

Ansøgerne skal, inden de ansøger, nøje kontrollere, at de opfylder alle adgangsbetingelserne, ved at læse meddelelsen og denne vejledning og ved at acceptere betingelserne.

Europa-Parlamentet har en onlineplatform, Apply4EP, hvor man kan tilmelde sig Europa-Parlamentets udvælgelsesprøver/udvælgelsesprocedurer. Det er muligt at få adgang til denne platform på følgende adresse: https://apply4ep.gestmax.eu. For at oprette en konto i Apply4EP skal ansøgeren klikke på knappen »Søg online«, som befinder sig nederst i den meddelelse, vedkommende ønsker at reagere på, og følge instrukserne.

Det er kun muligt at oprette én konto. Ansøgerne kan dog ændre i registrerede data for at ajourføre oplysninger, der vedrører dem selv.

Bemærk:

Hvis ansøgeren forlader siden uden at gemme sin ansøgning, inden den er afsluttet, eller hvis sessionen på Apply4EP bliver afbrudt (maks. 120 minutter), vil alle uploadede oplysninger gå tabt, og det vil være nødvendigt at starte forfra. Man bør derfor have alle bilag, der skal vedhæftes tilmeldingen, parat på forhånd.

Ansøgeren skal udfylde ansøgningsskemaet online og vedhæfte samtlige nødvendige bilag, helst i PDF-format. Bilagene skal tilvejebringe dokumentation for, at ansøgeren opfylder alle betingelserne i meddelelsen, og således give udvælgelseskomitéen mulighed for at kontrollere, at oplysningerne er korrekte. Det er ansøgerens ansvar, at dokumenterne er af læsbar kvalitet.

Det er ikke muligt at ansøge efter udløbet af ansøgningsfristen, der fremgår af meddelelsen. Der opfordres på det kraftigste til, at man ikke venter til den sidste dag med at indgive sin ansøgning. Europa-Parlamentet kan ikke drages til ansvar for en eventuel funktionsforstyrrelse i sidste øjeblik, der bl.a. kan skyldes en overbelastning af systemet.

Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter tager ikke imod ansøgninger, der indleveres fysisk.

3.1.1.   Rimelige tilpasninger

Ansøgere, der har et handicap, eller som befinder sig i en særlig situation, der kunne give anledning til vanskeligheder ved afviklingen af prøverne (f.eks. graviditet, amning, helbredstilstand, nødvendig medicinsk behandling osv.), bør oplyse dette i ansøgningsskemaet. Ansøgere, der ønsker at anmode om rimelige tilpasninger, skal i rette tid udfylde en anmodningsformular ledsaget af en attest fra deres nationale myndighed af nyere dato eller en lægeerklæring af nyere dato. Den skal indeholde ansøgerens personlige diagnose eller tydeligt forklare eller bekræfte vedkommendes situation eller tilstand som anerkendt af vedkommendes nationale sundhedssystem. Hvis det er relevant, bør den indeholde ansøgerens (fysiske eller mentale) invaliditetsgrad. Denne dokumentation vil blive behandlet, således at der kan foretages rimelige tilpasninger efter behov. Disse oplysninger bør kunne være klar med kort varsel, således at Parlamentets Lægetjeneste kan behandle ansøgerens anmodning i god tid inden prøven/prøverne.

Hvis ansøgeren ikke har angivet i ansøgningsskemaet, at vedkommende kan få brug for rimelige tilpasninger, og hvis vedkommende mener, at det bliver nødvendigt senere i proceduren, er det vedkommendes eget ansvar at underrette Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter i god tid inden prøverne via sin Apply4EP-konto. Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter skal ikke have tilsendt lægelige oplysninger.

Bemærk, at softwaren til online-prøverne (TestWe) i øjeblikket ikke er digitalt tilgængelig. Hvis der opstår et problem under prøven, kontaktes tjenesteyderens helpline telefonisk. Der vil derfor, hvor det er relevant, blive truffet alternative foranstaltninger for ansøgere (f.eks. med et syns- eller hørehandicap eller personer med tale- og/eller sprogproblemer), der har anmodet om rimelige tilpasninger, og forudsat at deres anmodning er godkendt af Parlamentets Lægetjeneste.

3.2.   Hvordan indgives ansøgningen?

1.

Ansøg online ved hjælp af linket i meddelelsen, og udfyld omhyggeligt alle afsnit. For at indgive en ansøgning skal ansøgeren råde over ÉN ENKELT konto på Apply4EP-platformen, og en sådan konto kan oprettes ved at klikke på »Søg online«.

2.

Ansøgeren vedhæfter alle de krævede bilag, som helst skal være konverteret til PDF-format. Det er ansøgerens ansvar, at dokumenterne er af læsbar kvalitet. Apply4EP-platformen tillader upload af dokumenter på indtil 5 MB pr. dokument.

3.

Ansøgeren validerer sin ansøgning ved at følge instrukserne i Apply4EP og inden for den frist, der er angivet i meddelelsen. Sørg for, at ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt og ledsaget af alle de krævede bilag, inden det indsendes. Når ansøgningen er valideret, kan der ikke længere foretages ændringer eller tilføjes dokumenter.

3.3.   Hvilke bilag skal vedlægges ansøgningen?

3.3.1.   Generelt

De dokumenter, helst i PDF-format, som ansøgeren uploader sammen med sin onlineansøgning, behøver ikke nødvendigvis at være bekræftede.

Henvisninger til hjemmesider og sider på sociale medier anses ikke for gyldig dokumentation.

Udskrivning af internetsider betragtes ikke som dokumentation, men kan udelukkende vedlægges som supplerende oplysninger.

Et curriculum vitæ betragtes ikke som dokumentation for erhvervserfaring, eksamensbevis(er) eller, hvis relevant, sprogkundskaber.

Ansøgerne kan ved opstillingen af deres ansøgning ikke henvise til dokumenter, ansøgninger eller andre dokumenter, der er uploadet i forbindelse med tidligere ansøgninger.

3.3.2.   Dokumentation vedrørende de generelle adgangsbetingelser

I denne fase skal der ikke vedlægges bevis for, at ansøgeren:

er statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

er i besiddelse af sine borgerlige rettigheder

har opfyldt sine forpligtelser efter de gældende love om værnepligt

opfylder de vandelskrav, der stilles for at udføre de planlagte opgaver.

Ansøgeren skal sætte kryds i rubrikken »Erklæring på tro og love« for at erklære, at vedkommende opfylder disse betingelser, og at de afgivne oplysninger er korrekte og fuldstændige. Ansøgeren vil blive anmodet om at forelægge disse dokumenter i forbindelse med en eventuel ansættelse.

3.3.3.   Dokumentation vedrørende de specifikke adgangsbetingelser, stopprøven og bedømmelse af kvalifikationer

Det påhviler den enkelte ansøger at give udvælgelseskomitéen alle de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for, at den kan kontrollere, at oplysningerne i ansøgningsskemaet er korrekte.

Eksamensbeviser og/eller andre beviser til dokumentation for afsluttede studier

Ansøgerne skal sammen med deres onlineansøgning indsende kopier, helst i PDF-format, af eksamensbeviser for uddannelse på gymnasialt niveau, eksamensbeviser for videregående uddannelse eller attester, der viser, at de har afsluttet en uddannelse på det niveau, som kræves i meddelelsen. Det er ansøgerens ansvar, at dokumenterne er af læsbar kvalitet.

Udvælgelseskomitéen tager hensyn til, at uddannelsessystemerne i EU's medlemsstater kan være forskellige (jf. bilag I og II til denne vejledning). Eksamensbeviser, der er udstedt i en medlemsstat eller et land uden for EU, skal være anerkendt af en kompetent myndighed i en af Unionens medlemsstater som f.eks. undervisningsministeriet. Ansøgere med eksamensbeviser, der er udstedt i et land uden for EU, skal vedlægge deres ansøgning en EU-ækvivalent for eksamensbeviserne. Der findes yderligere oplysninger om anerkendelse af kvalifikationer fra lande uden for EU i ENIC-NARIC-netværkene (https://www.enic-naric.net/).

Hvad angår eksamensbeviser fra højere læreanstalter skal der, hvis dette fremgår af meddelelsen, vedlægges så detaljerede oplysninger som muligt, bl.a. angående fag og studiets varighed, så udvælgelseskomitéen kan vurdere, om eksamensbeviserne er relevante for arbejdsopgaverne.

Ved erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelseskurser skal det angives, om der er tale om fuldtids- eller deltidsuddannelse eller aftenkurser, hvilke fag der er undervist i, og uddannelsens/kursernes officielle varighed. Ansøgerne anmodes om at uploade disse oplysninger i ét enkelt dokument, helst i PDF-format.

Erhvervserfaring

Hvis der i meddelelsen kræves erhvervserfaring, tages der kun hensyn til den erfaring, der ligger efter det tidspunkt, hvor ansøgeren har erhvervet det eksamensbevis eller kvalifikationsbevis, der kræves. Det er et krav, at de forelagte dokumenter dokumenterer erhvervserfaringens varighed og niveau, og at arten af de udførte arbejdsopgaver beskrives så detaljeret som muligt, således at udvælgelseskomitéen er i stand til at vurdere, om erfaringen er relevant for arbejdsopgaverne. Hvis ansøgeren råder over flere dokumenter vedrørende det samme arbejdsforhold, skal disse dokumenter uploades i ét enkelt dokument. Apply4EP-platformen tillader upload af dokumenter på indtil 5 MB pr. dokument.

Det er et krav, at der vedlægges dokumentation for alle de relevante perioder med erhvervsvirksomhed, herunder:

attester fra tidligere arbejdsgivere og den nuværende arbejdsgiver som dokumentation for, at ansøgeren har den krævede erhvervserfaring for at få adgang til udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren

hvis ansøgeren af fortrolighedshensyn ikke kan vedlægge den nødvendige arbejdsdokumentation, skal vedkommende i stedet indsende fotokopi af arbejdskontrakten eller ansættelsesbrevet og/eller den første og seneste lønseddel

ved selvstændig erhvervsvirksomhed (selvstændige, liberale erhverv osv.) kan der som dokumentation vedlægges fakturaer, der beskriver de udførte opgaver, eller anden relevant officiel dokumentation.

Hver periode med erhvervserfaring kan kun tages i betragtning én gang. Erhvervserfaringen skal være relevant for de arbejdsopgaver, som skal udføres, udgøre et reelt og faktisk arbejde og være lønnet. Særlig erhvervserfaring tages dog i betragtning i følgende tilfælde:

erhvervserfaring som frivillig: hvis den er omfattet af en kontrakt eller en tilsvarende formel aftale og har en varighed af mindst fem måneder på fuld tid. Den samlede godskrivning af erfaring som frivillig må ikke overstige et år

lønnede eller ulønnede praktikophold: hvis de ikke indgik i et studium, og hvis de varede mindst fem måneder på fuld tid. Den samlede godskrivning af praktikophold må ikke overstige et år. Kun den praktik, der som minimum skal gennemføres for at få adgang til et erhverv, medregnes som relevant erhvervserfaring, og kun hvis den pågældende person rent faktisk opnåede ret til at udøve det pågældende erhverv

obligatorisk militær- eller militærnægtertjeneste: Den faktisk aftjente periode godskrives. I dette særlige tilfælde tages der hensyn til denne erfaring, uanset hvornår det eksamensbevis, der giver adgang til den relevante ansættelsesgruppe og lønklasse, er opnået

barselsorlov/adoptionsorlov/forældreorlov/familieorlov: hvis orloven var omfattet af en ansættelseskontrakt. Den betragtes som 100 % arbejde, uanset om den var på fuld tid eller halv tid

ph.d-grad: højst tre år, forudsat at ph.d.-graden faktisk blev opnået

deltidsarbejde: beregnes pro rata på grundlag af antallet af arbejdstimer (to dage i en femdages arbejdsuge i ti måneder tæller således som fire måneder). Udvælgelseskomitéen kan dog under udøvelse af sine skønsmæssige beføjelser beslutte at betragte en erhvervserfaring, der mindst udgør en arbejdserfaring på halv tid, som fuldtidserfaring. En erhvervserfaring på mindst 50 % af den normale arbejdstid i forhold til fuldtidsarbejde kan således beregnes som fuldtidsbeskæftigelse (dvs. 100 %).

Sprogkundskaber

Der kræves ingen dokumentation i ansøgningen for, at ansøgeren har kendskab til de sprog, der er angivet i ansøgningsskemaet, undtagen i særlige tilfælde, hvor dette udtrykkeligt er nævnt i meddelelsen. For så vidt angår sprogeksperter, skal ansøgeren dog dokumentere sit tredje og eventuelt fjerde sprog blandt Den Europæiske Unions 24 officielle sprog og angive sit sprogfærdighedsniveau

Talent screener

For så vidt angår sprogeksperter, og såfremt det kræves i meddelelsen, skal ansøgerne besvare en række spørgsmål. Spørgsmålene er baseret på de kriterier, der er anført i meddelelsen, og ansøgernes svar vil blive vurderet af udvælgelseskomitéen. Alle ansøgere i en udvælgelsesprøve/udvælgelsesprocedure skal besvare alle spørgsmålene. Når ansøgeren har udfyldt dokumentet, skal det uploades sammen med vedkommendes ansøgning på det sted, der er angivet til dette formål. Hver ansøgers svar vil blive forelagt udvælgelseskomitéen i samme format, så udvælgelseskomitéen kan udarbejde en detaljeret og objektiv vurdering af alle ansøgernes kvalifikationer holdt op mod hinanden.

Erklæringsformular

Hvis det i meddelelsen kræves, at ansøgeren udfylder en erklæring, skal denne downloades og behørigt udfyldes i overensstemmelse med meddelelsen og uploades i feltet »Erklæring«, der er angivet til dette formål, når onlineansøgningsformularen indsendes. Bemærk, at en manglende erklæring eller indgivelse af en ufuldstændig erklæring medfører, at ansøgningen ikke kan accepteres.

4.   DISKVALIFIKATION

Ansøgeren bliver diskvalificeret på et hvilket som helst trin i en udvælgelsesprøve/udvælgelsesprocedure, hvis vedkommende:

har oprettet mere end én konto

har afgivet urigtige oplysninger eller fremlagt falske dokumenter

har undladt at aflægge en eller flere prøver

har snydt under prøverne

har forsøgt at kontakte et medlem af udvælgelseskomitéen på en uautoriseret måde

har underskrevet eller anført en form for kendingsmærke på skriftlige eller praktiske prøver, der rettes anonymt.

Ansøgeren risikerer at blive diskvalificeret, hvis vedkommende ikke har overholdt instrukserne for onlineprøverne.

Ansøgeren skal udvise den højest mulige integritet. Alle former for svig eller forsøg på svig vil kunne retsforfølges.

5.   MEDDELELSE

Ansøgeren er selv ansvarlig for at sikre, at den behørigt udfyldte onlineansøgning, ledsaget af den nødvendige dokumentation, valideres i Apply4EP inden udløbet af den ansøgningsfrist, der er angivet i meddelelsen.

Ansøgninger, der indgives via Apply4EP, vil blive bekræftet pr. e-mail med angivelse af, at ansøgningen er blevet registreret. Ansøgeren anmodes om at tjekke sin spammail.

Hvis det ikke lykkes at få oprettet en Apply4EP-konto, eller hvis der er tekniske problemer, bedes ansøgeren skrive til: PERS-APPLY4EPContacts@europarl.europa.eu.

Kun ansøgninger, der indgives i Apply4EP, vil blive taget i betragtning. Der er derfor ingen grund til at sende ansøgninger med posten, heller ikke som rekommanderet brev. Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter tager heller ikke imod ansøgninger, der indleveres fysisk.

Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter varetager al kommunikation med ansøgerne, indtil udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren er afsluttet.

Enhver korrespondance, som Europa-Parlamentet fremsender vedrørende udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren, herunder indkaldelse til prøverne og meddelelse om resultaterne, vil blive sendt pr. e-mail til den adresse, ansøgeren har oplyst i ansøgningsskemaet i forbindelse med onlineansøgningen i Apply4EP. Det er ansøgernes ansvar regelmæssigt at tjekke for mails i deres mailboks og ajourføre deres personoplysninger på deres Apply4EP-konto.

Ansøgerne opfordres til ikke at ringe til Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter. Eventuelle spørgsmål kan stilles ved at svare på den bekræftelses-e-mail, der er sendt i forbindelse med onlineansøgningen.

Hvis ansøgeren har brug for et bevis for deltagelse i prøven/prøverne, skal anmodningen herom sendes til Enheden for Udvælgelse af og Forbindelser med Talenter ved efter prøven/prøverne at svare på den e-mail, hvori ansøgeren blev indkaldt.

Af hensyn til udvælgelseskomitéens uafhængighed er alle direkte og indirekte henvendelser fra ansøgeren til udvælgelseskomitéen strengt forbudt og kan føre til udelukkelse.

6.   GENERELLE OPLYSNINGER

6.1.   Lige muligheder

Europa-Parlamentet sørger for at undgå enhver form for forskelsbehandling.

Det har en ligestillingspolitik og ser positivt på ansøgninger uden forskelsbehandling på grund af køn, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, civilstand eller familiesituation.

6.2.   Anmodninger fra ansøgere om adgang til oplysninger, som berører dem

Ansøgerne har i forbindelse med udvælgelsesprøver og udvælgelsesprocedurer en særlig ret til på nedenstående betingelser at få adgang til visse oplysninger, som berører dem umiddelbart og individuelt. Denne ret indebærer, at Europa-Parlamentet efter anmodning kan give en ansøger følgende oplysninger:

(a)

Hvis der ifølge meddelelsen skal gennemføres en multiple choice-test, kan ansøgere, der ikke har bestået testen, og som ikke ligger blandt de højest scorende, hvilket er en betingelse for at få adgang til næste etape af udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren, få udleveret en kopi af deres egne besvarelser og facitlisten. Anmodninger skal indgives via Apply4EP-kontoen inden for en frist på én måned regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen om afgørelsen.

(b)

Hvis der ifølge meddelelsen skal udfyldes en talent screener, kan ansøgere, der ikke er blandt dem, der får adgang til næste etape af udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren på grundlag af de point, de har fået i talent screeneren, få besked om de point, som de er blevet tildelt for hvert af spørgsmålene i talent screeneren. Afhængigt af proceduren, kan de også få en kopi af deres egne besvarelser og facitlisten til multiple choice-testen. Anmodninger skal indgives via Apply4EP-kontoen inden for en frist på én måned regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen om afgørelsen.

(c)

Hvis der ifølge meddelelsen skal foretages en bedømmelse af kvalifikationer, kan ansøgere, der ikke har fået adgang til prøverne, få besked om de point, de som de er blevet tildelt for hvert af hovedkriterierne i bedømmelsen af kvalifikationer. Afhængigt af proceduren, kan de også få en kopi af deres egne besvarelser og facitlisten til multiple choice-testen samt de point, som de er blevet tildelt for hvert af spørgsmålene i talent screeneren. Anmodninger skal indgives via Apply4EP-kontoen inden for en frist på én måned regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen om afgørelsen.

(d)

Hvis der ifølge meddelelsen skal gennemføres skriftlige prøver, kan ansøgere, der ikke har bestået de skriftlige prøver, eller som ikke er indkaldt til de mundtlige prøver, få en ikke-retttet kopi af disse skriftlige prøver sammen med deres individuelle bedømmelsesskema (som viser de point, der er opnået for hvert af hovedkriterierne i bedømmelsen). Afhængigt af proceduren, kan de også få en kopi af deres egne besvarelser og facitlisten til multiple choice-testen samt de point, som de er blevet tildelt for hvert af spørgsmålene i talent screeneren, og de point, som de er blevet tildelt for hvert af hovedkriterierne i bedømmelsen af kvalifikationer. Anmodninger skal indgives via Apply4EP-kontoen inden for en frist på én måned regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen om afgørelsen.

(e)

Ansøgere, der er blevet indkaldt til de mundtlige prøver, og som ikke er blevet opført på listen over egnede ansøgere, vil først få oplyst, hvor mange point de har opnået i de forskellige prøver, efter at udvælgelseskomitéen har udarbejdet listen. De vil efter anmodning kunne få udleveret en ikke-rettet kopi af deres skriftlige prøve(r) og, for hver prøve, skriftlig eller mundtlig, kopi af de individuelle bedømmelsesskemaer (med angivelse af de point, der er opnået for hvert af de vigtigste bedømmelseskriterier) og i givet fald, afhængigt af proceduren, en kopi af deres egne besvarelser og facitlisten til multiple choice-testen samt de point, som de er blevet tildelt for hvert af spørgsmålene i talent screeneren, og de point, som de er blevet tildelt for hvert af hovedkriterierne i bedømmelsen af kvalifikationer. Anmodninger skal indgives via Apply4EP-kontoen inden for en frist på én måned regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen om afgørelsen om ikke at optage ansøgeren på listen over egnede ansøgere.

(f)

Ansøgere, der er blevet opført på listen over egnede ansøgere, vil kun få meddelelse om, at de har bestået udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren. Disse ansøgere kan dog anmode om adgang til oplysninger i henhold til punkt (e) ovenfor. Anmodninger skal indgives via Apply4EP-kontoen inden for en frist på én måned regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen om afgørelsen om at optage ansøgeren på listen over egnede ansøgere.

Behandlingen af disse anmodninger skal være forenelig med den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (bilag III, artikel 6), som udelukker udbredelse af udvælgelseskomitéens stillingtagen og afsløring af ethvert forhold, der angår en personlig vurdering af de enkelte ansøgere eller af disse indbyrdes. Anmodningerne bliver også behandlet i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Parlamentet besvarer anmodningerne om adgang til oplysninger senest én måned efter modtagelsen.

6.3.   Beskyttelse af personoplysninger

Europa-Parlamentet, som er ansvarligt for afviklingen af udvælgelsesprøverne/udvælgelsesprocedurerne, sikrer, at ansøgernes personoplysninger behandles i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (2), især med hensyn til fortrolighed og sikkerhed.

6.4.   Rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med prøver, der kræver fysisk tilstedeværelse

Der ydes et bidrag til dækning af rejse- og opholdsudgifter til de ansøgere, der indkaldes til prøver, som afholdes ved fysisk tilstedeværelse. Ansøgerne vil blive informeret om de nærmere betingelser samt beløbsstørrelser i forbindelse med indkaldelsen til prøverne.

Bemærk: Tjenestemænd og øvrige ansatte, der er omfattet af vedtægten for tjenestemænd eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og som indkaldes til at deltage i prøver, kan kun få godtgjort udgifter til tjenesterejser, hvis de afholdes ved fysisk tilstedeværelse og som led i en udvælgelsesprøve eller en udvælgelsesprocedure.

Den adresse, ansøgeren har oplyst i ansøgningsskemaet i Apply4EP, vil blive betragtet som ansøgerens afrejsested i forbindelse med rejse til det sted, hvor prøverne afholdes. Hvis ansøgeren meddeler en adresseændring, efter at Europa-Parlamentet har afsendt indkaldelse til prøverne, vil denne ikke kunne tages i betragtning, medmindre Parlamentet finder, at de af ansøgeren angivne grunde svarer til force majeure eller hændelige omstændigheder.

7.   ANMODNINGER OM FORNYET BEHANDLING -KLAGER OG SØGSMÅL -KLAGER TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND

Der findes oplysninger om anmodninger om fornyet behandling, klager og søgsmål og klager til Den Europæiske Ombudsmand i bilag III til denne vejledning.


(1)  Se Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1), som ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 (EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1) og senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15).

(2)   EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.


Tillæg I

Vejledende oversigt over eksamensbeviser i Den Europæiske Union, som giver adgang til udvælgelsesprøver/udvælgelsesprocedurer i ansættelsesgruppe AD (1) (vurderes fra sag til sag)

LAND

Uddannelse på universitetsniveau – 4 år eller mere

Uddannelse på universitetsniveau – mindst 3 år

Belgique – België – Belgien

Licence/Licentiaat / Diplôme d’études approfondies (DEA) / Diplôme d’études spécialisées (DES) / Diplôme d’études supérieures spécialisées (DESS) / Gediplomeerde in de Voortgezette Studies (GVS) / Gediplomeerde in de Gespecialiseerde Studies (GGS) / Gediplomeerde in de Aanvullende Studies (GAS)

Agrégation de l’enseignement secondaire supérieur (AESS) / Aggregaat

Ingénieur industriel/Industrïeel ingenieur / Master — 60/120 ECTS / Master complémentaire — 60 ECTS ou plus

Agrégation de l’enseignement secondaire supérieur (AESS) — 30 ECTS

Doctorat/Doctoraal Diploma

Bachelor académique (dit ‘de transition’) — 180 ECTS

Academisch gerichte Bachelor — 180 ECTS

България

Диплома за висше образование Бакалавър — 240 ECTS / Магистър — 300 ECTS / Доктор

Магистър след Бакалавър — 60 ECTS / Магистър след Професионален бакалавър по … — 120 ECTS

 

Česko

Diplom o ukončení vysokoškolského studia / Magistr / Doktor

Diplom o ukončení bakalářského studia (Bakalář)

Danmark

Kandidatgrad/Candidatus / Master/Magistergrad (Mag.Art) / Licenciatgrad / Ph.d.-grad

Bachelorgrad (B.A or B. Sc) / Professionsbachelorgrad / Diplomingeniør

Deutschland

Master (alle Hochschulen) / Diplom (Univ.) / Magister / Staatsexamen / Doktorgrad

Bachelor / Fachhochschulabschluss (FH)

Staatsexamen (Regelstudienzeit 3 Jahre)

Eesti

Rakenduskõrghariduse diplom Bakalaureusekraad (160 ainepunkti) / Magistrikraad / Arstikraad / Hambaarstikraad / Loomaarstikraad / Filosoofiadoktor / Doktorikraad (120–160 ainepunkti)

Bakalaureusekraad (min 120 ainepunkti) / Bakalaureusekraad (< 160 ainepunkti)

Éire/Ireland

Céim Onórach Bhaitsiléara (4 bliana/240 ECTS) / Honours Bachelor Degree (4 years/240 ECTS) / Céim Ollscoile / University Degree / Céim Mháistir (60-120 ECTS) / Masters Degree (60-120 ECTS) / Céim Dochtúra / Doctorate

Céim Onórach Bhaitsiléara (3 bliana/180 ECTS) (BA, B.Sc, B. Eng) / Honours Bachelor Degree (3 years/180 ECTS) (BA, B.Sc, B. Eng)

Ελλάδα

Πτυχίο [ΑΕI (πανεπιστημίου, πολυτεχνείου), ΤΕI υποχρεωτικής τετραετούς φοίτησης] 4 χρόνια (1ος κύκλος)

Μεταπτυχιακό Δίπλωμα Ειδίκευσης (2ος κύκλος)

Διδακτορικό Δίπλωμα (3ος κύκλος)

 

España

Licenciado / Ingeniero / Arquitecto / Graduado / Máster Universitario / Doctor

Diplomado / Ingeniero técnico

Arquitecto técnico / Maestro

France

Maîtrise / MST (maîtrise des sciences et techniques) / MSG (maîtrise des sciences de gestion)

DEST (diplôme d’études supérieures techniques) / DRT (diplôme de recherche technologique)

DESS (diplôme d’études supérieures spécialisées) / DEA (diplôme d’études approfondies)

Master 1 / Master 2 professionnel / Master 2 recherche

Diplôme des grandes écoles / Diplôme d’ingénieur / Doctorat

Licence

Hrvatska

Baccalaureus / Baccalaurea (Sveučilišni prvostupnik / Prvostupnica)

Stručni specijalist

Master degree (magistar struke) 300 kredit min

Magistar inženjer/ magistrica inženjerka (mag. ing)

Doktor struke / Doktor umjetnosti

Baccalaureus / Baccalaurea (Sveučilišni prvostupnik / Prvostupnica)

Italia

Diploma di Laurea (DL) — da 4 a 6 anni / Laurea specialistica (LS) / Laurea magistrale (LM) / Master universitario di primo livello / Master universitario di secondo livello / Diploma di Specializzazione (DS) / Dottorato di ricerca (DR)

Diploma universitario (3 anni) / Diploma di Scuola diretta a fini speciali (3 anni) / Laurea — L180 crediti

Κύπρος

Πανεπιστημιακό Πτυχíο/Bachelor

Master / Doctorat

 

Latvija

Bakalaura diploms (160 kredīti) / Profesionālā bakalaura diploms / Maģistra diploms / Profesionālā maģistra diploms / Doktora grāds

Bakalaura diploms (min. 120 kredīti)

Lietuva

Aukštojo mokslo diplomas / Bakalauro diplomas / Magistro diplomas / Daktaro diplomas / Meno licenciato diplomas

Profesinio bakalauro diplomas Aukštojo mokslo diplomas

Luxembourg

Master / Diplôme d’ingénieur industriel / DESS en droit européen

Bachelor / Diplôme d’ingénieur technicien

Magyarország

Egyetemi oklevél / Alapfokozat – 240 kredit / Mesterfokozat / Doktori fokozat

Főiskolai oklevél / Alapfokozat – 180 kredit vagy annál több

Malta

Bachelor’s degree / Master of Arts / Doctorate

Bachelor’s degree

Nederland

HBO Bachelor degree

HBO/WO Master’s degree

Doctoraal examen / Doctoraat

Bachelor (WO)

Österreich

Master Magister/Magistra

Magister/Magistra (FH)

Diplom-Ingenieur/in

Diplom-Ingenieur/in (FH)

Doktor/in

PhD

Bachelor

Bakkalaureus/Bakkalaurea

Bakkalaureus/Bakkalaurea (FH)

Polska

Magister / Magister inżynier

Dyplom doktora

Licencjat / Inżynier

Portugal

Licenciado / Mestre / Doutor

Bacharel / Licenciado

România

Diplomă de Licenţă / Diplomă de inginer / Diplomă de urbanist / Diplomă de Master / Diplomă de Studii Aprofundate / Certificat de atestare (studii academice postuniversitare) / Diplomă de doctor

Diplomă de Licență

Slovenija

Univerzitetna diploma/ Magisterij / Specializacija / Doktorat

Diploma o pridobljeni visoki strokovni izobrazbi

Slovensko

Diplom o ukončení vysokoškolského štúdia / bakalár (Bc.) / magister / inžinier / ArtD

Diplom o ukončení bakalárskeho štúdia (bakalár)

Suomi/

Finland

Maisterin tutkinto — Magister-examen

Ammattikorkeakoulututkinto — Yrkeshögskoleexamen (min 160 opintoviikkoa — studieveckor)

Tohtorin tutkinto (Doktorsexamen) joko 4 vuotta tai 2 vuotta lisensiaatin tutkinnon jälkeen — antingen 4 år eller 2 år efter licentiatexamen / Lisensiaatti/Licentiat

Kandidaatin tutkinto — Kandidatexamen / Ammattikorkeakoulututkinto — Yrkeshögskoleexamen (min 120 opintoviikkoa — studieveckor)

Sverige

Magisterexamen (akademisk examen omfattande minst 160 poäng varav 80 poäng fördjupade studier i ett ämne + uppsats motsvarande 20 poäng eller två uppsatser motsvarande 10 poäng vardera) / Licentiatexamen / Doktorsexamen

Meriter på avancerad nivå: Magisterexamen, 1 år, 60 högskolepoäng / Masterexamen, 2 år, 120 högskolepoäng

Meriter på forskarnivå: Licentiatexamen, 2 år, 120 högskolepoäng / Doktorsexamen, 4 år, 240 högskolepoäng

Kandidatexamen (akademisk examen omfattande minst 120 poäng varav 60 poäng fördjupade studier i ett ämne + uppsats motsvarande 10 poäng)

Meriter på grundnivå:

Kandidatexamen, 3 år, 180 högskolepoäng (Bachelor)

United Kingdom

Honours Bachelor degree / Master’s degree (MA, MB, MEng, MPhil, MSc) / Doctorate

(Honours) Bachelor degree

NB: Master’s degree in Scotland

 

NOTE:

UK diplomas awarded until 31 December 2020 are accepted without an equivalence. UK diplomas awarded as from 1 January 2021 must be accompanied by an equivalence issued by a competent authority of an EU Member State.


(1)  Adgang til lønklasse 7-16 i ansættelsesgruppe AD er underlagt et supplerende krav om mindst et års relevant erhvervserfaring.


Tillæg II

Vejledende oversigt over eksamensbeviser i Den Europæiske Union, som giver adgang til udvælgelsesprøver/udvælgelsesprocedurer i ansættelsesgruppe AST (1) (vurderes fra sag til sag)

LAND

Uddannelse på sekundærtrinnet (der giver adgang til videregående uddannelse)

Videregående uddannelse (videregående uddannelse, som ikke er på universitetsniveau, eller kort universitetsuddannelse af mindst to års varighed)

Belgique – België – Belgien

Certificat de l’enseignement secondaire supérieur (CESS) / Diploma secundair onderwijs / Diplôme d’aptitude à accéder à l’enseignement supérieur (DAES) / Getuigschrift van hoger secundair onderwijs / Diplôme d’enseignement professionnel / Getuigschrift van het beroepssecundair onderwijs

Candidature — Kandidaat

Graduat — Gegradueerde

Bachelier (dit ‘professionnalisant’ ou de ‘type court’) / Professioneel gerichte Bachelor — 180 ECTS

България

Диплома за средно образование / Свидетелство за зрелост / Диплома / Диплома за завършено средно образование / Диплома за средно специално образование

Специалист по …

Česko

Vysvědčení o maturitní zkoušce

Vysvědčení o absolutoriu (Absolutorium) + diplomovaný specialista (DiS.)

Danmark

Bevis for: Studentereksamen

Højere Forberedelseseksamen (HF) / Højere Handelseksamen (HHX) / Højere Afgangseksamen (HA) / Bevis for Højere Teknisk Eksamen (HTX)

Videregående uddannelser = Bevis for = Eksamensbevis som (erhversakademiuddannelse AK)

Deutschland

Allgemeine Hochschulreife / Abitur / Fachgebundene Hochschulreife / Fachhochschulreife / Hochschulzugang für beruflich Qualifizierte

 

Eesti

Gümnaasiumi lõputunnistus + riigieksamitunnistus

Lõputunnistus kutsekeskhariduse omandamise kohta

Tunnistus keskhariduse baasil kutsekeskhariduse omandamise kohta

Éire/Ireland

Ardteistiméireacht Grád D3 i 5 ábhar / Leaving Certificate Grade D3 in 5 subjects / Gairmchlár na hArdteistiméireachta (GCAT) / Leaving Certificate Vocational Programme (LCVP)

Teastas Náisiúnta / National Certificate / Céim Bhaitsiléara / Ordinary Bachelor Degree / Dioplóma Náisiúnta (ND, Dip.) / National Diploma (ND, Dip.) / Dámhachtain Ardteastas Ardoideachais (120 ECTS) / Higher Certificate (120 ECTS)

Ελλάδα

α)

Απολυτήριο Γενικού Λυκείου

β)

Απολυτήριο Κλασικού Λυκείου

γ)

Απολυτήριο Τεχνικού — Επαγγελματικού Λυκείου

δ)

Απολυτήριο Ενιαίου Πολυκλαδικού Λυκείου

Απολυτήριο Ενιαίου Λυκείου / Απολυτήριο Τεχνολογικού Επαγγελματικού Εκπαιδευτηρίου / Απολυτήριο Γενικού Λυκείου / Απολυτήριο Επαγγελματικού Λυκείου

Δίπλωμα επαγγελματικής κατάρτισης (IΕΚ)

España

Bachillerato Unificado y Polivalente (BUP) + Curso de Orientación Universitaria (COU) / Bachillerato

Técnico superior / Técnico especialista

France

Baccalauréat / Diplôme d’accès aux études universitaires (DAEU) / Brevet de technicien

Diplôme d’études universitaires générales (DEUG) / Brevet de technicien supérieur (BTS) / Diplôme universitaire de technologie (DUT) / Diplôme d’études universitaires scientifiques et techniques (DEUST)

Hrvatska

Svjedodžba o državnoj maturi

Svjedodžba o zavrsnom ispitu

Associate degree

Graduate specialist

Stručni pristupnik / Pristupnica

Italia

Diploma di scuola secondaria superiore (diploma di maturità o esame di Stato conclusivo dei corsi di studio di istruzione secondaria superiore)

Certificato di specializzazione tecnica superiore/attestato di competenza (4 semestri) / Diploma di istruzione e formazione tecnica superiore (IFTS) / Diploma di istruzione tecnica superiore (ITS) / Diploma universitario (2 anni) / Diploma di Scuola diretta a fini speciali (2 anni)

Κύπρος

Απολυτήριο

Δίπλωμα = Programmes offered by Public/Private Schools of Higher Education (for the latter accreditation is compulsory) / Higher Diploma

Latvija

Atestāts par vispārējo vidējo izglītību

Diploms par profesionālo vidējo izglītību

Diploms par pirmā līmeņa profesionālo augstāko izglītību

Lietuva

Brandos atestatas

Aukštojo mokslo diplomas

Aukštesniojo mokslo diplomas

Luxembourg

Diplôme de fin d’études secondaires et techniques

Brevet de technicien supérieur (BTS) / Brevet de maîtrise / Diplôme de premier cycle universitaire (DPCU) / Diplôme universitaire de technologie (DUT)

Magyarország

Gimnáziumi érettségi bizonyítvány / Szakközép-iskolai érettségiképesítő bizonyítvány / Érettségi bizonyítvány

Bizonyítvány felsőfokú szakképesítésről

Malta

Advanced Matriculation or GCE Advanced level in 3 subjects (2 of them grade C or higher) / Matriculation certificate (2 subjects at Advanced level and 4 at Intermediate level including systems of knowledge with overall grade A-C) + Passes in the Secondary Education Certificate examination at Grade 5 / 2 A Levels (passes A-E) + a number of subjects at Ordinary level, or equivalent

MCAST diplomas/certificates

Higher National Diploma

Nederland

Diploma VWO / Diploma staatsexamen (2 diploma’s) / Diploma staatsexamen voorbereidend wetenschappelijk onderwijs (Diploma staatsexamen VWO) / Diploma staatsexamen hoger algemeen voortgezet onderwijs (Diploma staatsexamen HAVO)

Kandidaatsexamen

Associate degree (AD)

Österreich

Matura/Reifeprüfung

Reife-und Diplomprüfung

Berufsreifeprüfung

Kollegdiplom

Akademiediplom

Polska

Świadectwo dojrzałości

Świadectwo ukończenia liceum ogólnokształcącego

Dyplom ukończenia kolegium nauczycielskiego

Świadectwo ukończenia szkoły policealnej

Portugal

Diploma de Ensino Secundário / Certificado de Habilitações do Ensino Secundário

 

România

Diplomă de bacalaureat

Diplomă de absolvire (Colegiu universitar) învățamânt preuniversitar

Slovenija

Maturitetno spričevalo (Spričevalo o poklicni maturi) (Spričevalo o zaključnem izpitu)

Diploma višje strokovne šole

Slovensko

Vysvedčenie o maturitnej skúške

Absolventský diplom

Suomi/

Finland

Ylioppilastutkinto tai peruskoulu + kolmen vuoden ammatillinen koulutus – Studentexamen eller grundskola + treårig yrkesinriktad utbildning (Betyg över avlagd yrkesexamen på andra stadiet)

Todistus yhdistelmäopinnoista (Betyg över kombinationsstudier)

Ammatillinen opistoasteen tutkinto — Yrkesexamen på institutnivå

Sverige

Slutbetyg från gymnasieskolan (3-årig gymnasial utbildning)

Högskoleexamen (80 poäng)

Högskoleexamen, 2 år, 120 högskolepoäng Yrkeshögskoleexamen/Kvalificerad yrkeshögskoleexamen, 1–3 år

United Kingdom

General Certificate of Education Advanced level — 2 passes or equivalent (grades A to E)

BTEC National Diploma

General National Vocational Qualification (GNVQ), advanced level

Advanced Vocational Certificate of Education, A level (VCE A level)

Higher National Diploma/Certificate (BTEC)/SCOTVEC

Diploma of Higher Education (DipHE)

National Vocational Qualifications (NVQ) and Scottish Vocational Qualifications (SVQ) level 4

 

NOTE:

UK diplomas awarded until 31 December 2020 are accepted without an equivalence. UK diplomas awarded as from 1 January 2021 must be accompanied by an equivalence issued by a competent authority of an EU Member State.


(1)  Adgang til ansættelsesgruppe AST er underlagt et supplerende krav om mindst tre års relevant erhvervserfaring.


Tillæg III

ANMODNINGER OM FORNYET BEHANDLING -KLAGER OG SØGSMÅL -KLAGER TIL DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND

A.   Anmodninger om fornyet behandling

Ansøgerne kan anmode udvælgelseskomitéen om fornyet behandling af følgende afgørelser:

afslag på deltagelse i udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren

afslag på deltagelse i en (skriftlig eller mundtlig) prøve

manglende optagelse på listen over egnede ansøgere.

Begrundede anmodninger om fornyet behandling skal sendes via ansøgerens Apply4EP-konto senest 10 kalenderdage regnet fra datoen for afsendelsen af e-mailen med udvælgelseskomitéens afgørelse. Ansøgeren vil få svar hurtigst muligt.

En afgørelse truffet som følge af en anmodning om fornyet behandling erstatter den oprindelige afgørelse. Når en ansøger beslutter at indgive en anmodning om fornyet behandling af en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen, opfordres vedkommende derfor til at afvente udvælgelseskomitéens afgørelse, inden der eventuelt indgives en klage eller anlægges søgsmål rettet mod den afgørelse, der går vedkommende imod.

B.   Klager og søgsmål

Hvis ansøgere mener, at udvælgelseskomitéens eller ansættelsesmyndighedens afgørelse går dem imod, kan de på et hvilket som helst tidspunkt under udvælgelsesprøven/udvælgelsesproceduren indgive en klage på grundlag af artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (1).

Klagen skal rettes til:

M. le Secrétaire général

Parlement européen

Bâtiment ADENAUER

L-2929 Luxembourg

LUXEMBOURG

Du kan indgive en klage via e-mail til AR90@europarl.europa.eu. Hvis du vælger at indsende din klage via e-mail, accepterer du dermed, at al kommunikation og den endelige afgørelse vil blive sendt til din e-mailadresse. Bemærk desuden, at hvis du sender din klage pr. e-mail, er det ikke nødvendigt også at sende den med posten.

Det skal bemærkes, at ansættelsesmyndigheden ikke kan ændre eller ophæve udvælgelseskomiteérnes afgørelser. Ansøgere, der ønsker at anfægte en afgørelse fra en udvælgelseskomité, kan derfor anlægge sag direkte ved Den Europæiske Unions Ret, uden at der forinden skal indgives klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Ansøgere, der ønsker at anfægte en afgørelse fra ansættelsesmyndigheden, kan først anlægge sag ved Den Europæiske Unions Ret, efter at der er indgivet en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Der skal anlægges sag ved:

Tribunal de l’Union européenne

L-2925 Luxembourg

LUXEMBOURG,

på grundlag af artikel 270 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 91 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Enhver, der ønsker at anlægge sag ved Retten, skal lade sig repræsentere af en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

De frister, der er fastsat i artikel 90 og 91 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union for sådanne klager og søgsmål, gælder enten fra tidspunktet for meddelelsen af den oprindelige afgørelse, der er genstand for klagen, eller, hvis der er blevet anmodet om fornyet behandling, fra tidspunktet for meddelelsen af den afgørelse, som udvælgelseskomitéen har truffet efter den fornyede behandling.

C.   Indgivelse af en klage til Den Europæiske Ombudsmand

Ansøgerne kan som statsborgere eller bosiddende i Den Europæiske Union indgive en klage til:

Médiateur européen

1, avenue du Président Robert Schuman - BP 403

67001 Strasbourg Cedex

FRANCE,

i henhold til artikel 228, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (2).

Der gøres opmærksom på, at en klage indgivet til Ombudsmanden ikke har opsættende virkning for den frist, der ifølge artikel 91 i vedtægten gælder for sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Ret på grundlag af artikel 270 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I henhold til artikel 228, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde behandler Ombudsmanden ikke klager, når de påståede forhold er under eller har været under retslig behandling.

Indgivelse af en anmodning om fornyet behandling, en klage, et sagsanlæg eller en klage til Ombudsmanden har ikke opsættende virkning på udvælgelseskomitéens arbejde.


(1)  Se Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1), som ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 (EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1) og senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15).

(2)   EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3534/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top