This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E000340
WRITTEN QUESTION E-0340/02 by Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) to the Commission. Whistleblowers.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0340/02 af Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) til Kommissionen. Informanter.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0340/02 af Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) til Kommissionen. Informanter.
EFT C 229E af 26.9.2002, pp. 76–77
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0340/02 af Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) til Kommissionen. Informanter.
EF-Tidende nr. 229 E af 26/09/2002 s. 0076 - 0077
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0340/02 af Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) til Kommissionen (12. februar 2002) Om: Informanter Det har været hævdet, at de såkaldte informanter kan hjælpe selskaber (og regeringer) til at spare mange penge ved at sætte en stopper for svig og dårlig forvaltning. I USA er der angiveligt lovgivning under forberedelse, som skal beskytte informanterne mod negative konsekvenser af deres handlinger. Vil Kommissionen beskrive den aktuelle situation, samt hvordan den har til hensigt at forholde sig til informanter? Indeholder det nuværende system efter Kommissionens mening tilstrækkelig beskyttelse for både informanter og dem, der står anklaget for svigagtig adfærd? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Neil Kinnock (24. april 2002) Kommissionen indførte i 1999 et system, i henhold til hvilket embedsmænd og ansatte i EU's institutioner har pligt til at indberette enhver mistanke om ulovlige aktiviteter, og som giver tjenestemænd midlerne til at opfylde denne forpligtelse(1). Dette tiltag var netop baseret på de fornuftige overvejelser, som det ærede medlem gør opmærksom på i sin forespørgsel. Systemet giver bl.a. beskyttelse til tjenestemænd mod de negative følger af at rapportere uregelmæssigheder, således at de kan opfylde deres forpligtelse til i god tro at indberette mistanke om alvorlige ulovlige aktiviteter. I overensstemmelse med Kommissionens strategi for den administrative reform vedtog Kommissionen desuden en afgørelse den 4. april 2002(2). Denne afgørelse supplerer de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, idet der nu er skabt mulighed for på visse betingelser at indberette mistanke om alvorlige ulovlige aktiviteter uden for Kommissionen. Ansatte, som opfylder disse betingelser, vil blive beskyttet mod negative følger. En kopi af afgørelsen vil blive sendt direkte til det ærede medlem og Parlamentets sekretariat til orientering. Afgørelsen finder anvendelse indtil vedtagelsen af de nødvendige ændringer af tjenestemandsvedtægten, som sikrer, at systemet omfatter ansatte i alle EU's institutioner. For yderligere oplysninger henviser Kommissionen det ærede medlem til det rådgivende dokument om sagen. En kopi af dette dokument vil blive sendt direkte til det ærede medlem og Parlamentets sekretariat. Kommissionen mener, at der i systemet, som blev fastlagt i afgørelsen af 4. april 2002, og som er i overensstemmelse med bedste praksis, er fundet en rimelig balance mellem informantens ret til beskyttelse og den anklagedes ret til at blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist på behørig vis. Også i overensstemmelse med bedste praksis forventes de ansatte at bevise, at den ulovlige aktivitet har fundet sted, og de mister heller ikke deres beskyttelse, hvis det viser sig, at deres mistanke ikke har hold i virkeligheden, under forudsætning af at de ikke kunne forventes at have vidst dette. Kommissionen understreger, at reglerne for at gøre opmærksom på mistanke om alvorlige ulovlige aktiviteter ikke er erstatning for klageprocedurer, hvor ansatte kunne have en personlig interesse i udfaldet. Hvis det derfor påvises, at en ansat ikke har handlet rimeligt og hæderligt i forbindelse med indberetning af oplysninger til OLAF, kan der træffes disciplinære foranstaltninger over for den pågældende. Personer, som med urette er blevet anklaget for ulovlige aktiviteter, har i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 24 ret til at anmode Kommissionen om bistand i forbindelse med eventuelle klager over enkeltpersoner, som har udspredt falske beskyldninger. (1) Kommissionens afgørelse 1999/396/EF, EKSF, Euratom af 2. juni 1999 om betingelser og regler for interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes interesser, EFT L 149 af 16.6.1999. (2) Kommissionens afgørelse om indberetning af mistanke om alvorlige ulovlige aktiviteter, vedtaget af Kommissionen den 4. april 2002.