Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E001291

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1291/01 af Struan Stevenson (PPE-DE) til Kommissionen. Transport af levende dyr ‐ mangelfuld gennemførelse.

    EFT C 350E af 11.12.2001, p. 110–111 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92001E1291

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1291/01 af Struan Stevenson (PPE-DE) til Kommissionen. Transport af levende dyr ‐ mangelfuld gennemførelse.

    EF-Tidende nr. 350 E af 11/12/2001 s. 0110 - 0111


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1291/01

    af Struan Stevenson (PPE-DE) til Kommissionen

    (3. maj 2001)

    Om: Transport af levende dyr mangelfuld gennemførelse

    Af en orientering givet af Compassion in World Farming i Europa-Parlamentet er det fremgået, at EU's transportdirektiv overhovedet ikke er i stand til at beskytte dyr i forbindelse med transport over lange afstande. Rapporter offentliggjort af Europa-Kommissionen har vist, at direktivet overtrædes i Italien, Frankrig, Grækenland, Belgien og Irland.

    Hvad vil Kommissionen gøre for at håndhæve de eksisterende lovbestemmelser vedrørende:

    - brutal behandling af dyr undervejs?

    - transport af sårede og syge dyr?

    - en obligatorisk 24-timers hvileperiode som krævet af direktivet?

    - overfyldning og utilstrækkelig ventilation?

    - brug af køretøjer af lav standard?

    Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne på skriftlige forespørgsler E-1289/01 og E-1291/01

    (26. juni 2001)

    Kommissionen prioriterer i særlig grad nødvendigheden af at begrænse lange transporttider for levende dyr til et absolut minimum og ønsker at sørge for, at dyr lider så lidt som muligt.

    Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer over for Belgien, Grækenland og Spanien i forbindelse med deres manglende gennemførelse af fællesskabslovgivningen på dette område. Indledningen af overtrædelsesprocedurer over for medlemsstater med hensyn til dyretransport er også under overvejelse.

    På mødet i Rådet (Landbrug) i januar 2001 forelagde Kommissionen en beretning om de erfaringer, medlemsstaterne har gjort siden gennemførelsen af Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF(1), som ændret(2). Beretningen er også forelagt for Europa-Parlamentet. I Kommissionens beretning konkluderes det, at medlemsstaterne har haft åbenlyse vanskeligheder ved at anvende fællesskabslovgivningen på dette område. I beretningen foreslås det også, at man undersøger foranstaltninger, der skal fremme slagtningen af dyr tættere på de steder, hvor disse opdrættes.

    Kommissionen er af den opfattelse, at det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne for at forbedre den nuværende situation, og har allerede taget initiativer i den forbindelse.

    Med henblik på at undgå transport af syge eller tilskadekomne dyr vedtog Kommissionen beslutning 2001/298/EF af 30. marts 2001 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 64/432/EØF, 90/426/EØF, 91/68/EØF og 92/65/EØF og til Kommissionens beslutning 94/273/EF om beskyttelse af dyr under transport(3), hvorved sundhedscertifikaterne for samhandel med levende dyr inden for Fællesskabet ændres, for så vidt angår dyrs egnethed til transport. Denne foranstaltning træder i kraft den 1. august 2001.

    Med henblik på at forbedre standarden for køretøjer til transport af dyr, vedtog Kommissionen den 9. april 2001 et forslag til en forordning fra Rådet om anvendelse af forskellige ventilationssystemer til lastbiler til transport af dyr, hvor transporttiden overstiger otte timer(4), herunder krav til minimumsluftstrøm og obligatoriske anordninger til overvågning af temperaturen inde i lastvognene.

    Der vil også blive forelagt et yderligere forslag, som ændrer Rådets direktiv 91/628/EØF, der skal forbedre situationen især med hensyn til gennemførelsen.

    Endvidere kan der under hensyntagen til nye videnskabelige beviser foreslås en ny definition på rejsetider og lastetæthed som følge af resultaterne af en udtalelse fra den videnskabelige komité for dyrs sundhed og trivsel, der forventes færdig i slutningen af 2001.

    (1) EFT L 340 af 11.12.1991.

    (2) KOM(2000) 809 endelig udg.

    (3) EFT L 102 af 12.4.2001.

    (4) KOM(2001) 197 endelig udg.

    Top