Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E004115

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4115/00 af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen. Mord i Colombia.

    EFT C 187E af 3.7.2001, p. 138–139 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92000E4115

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4115/00 af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen. Mord i Colombia.

    EF-Tidende nr. 187 E af 03/07/2001 s. 0138 - 0139


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-4115/00

    af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen

    (11. januar 2001)

    Om: Mord i Colombia

    I sommer gjorde de afrocolombianske samfund, navnlig i Buenaventura kommune, opmærksom på trusler fra paramilitære grupper. Ingen gjorde imidlertid noget for at undgå mordene, og den 6. og 9. september 2000 myrdede paramilitære grupper i alt 27 personer fra Triana, Zaragoza og Las Palmas.

    Nu er der nye paramilitære overfald på vej ved floden Yurumangui, ligeledes i reservatet Calamar i Guaviare, efter hvad borgmesteren i dette område, José Germán Olarte Palomino, advarer om.

    Hvad kan Kommissionen i betragtning af sagens hastende karakter og sine forbindelser med den colombianske regering gøre for at undgå disse myrderier?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

    (19. februar 2001)

    EU's repræsentanter har i deres kontakter med Colombias regering gentagne gange understreget, hvor vigtigt det er, at der gøres fremskridt på menneskerettighedsområdet, og har også taget effektive initiativer til at imødegå de paramilitære gruppers aktiviteter. De colombianske myndigheder udviser stadig større vilje til at følge disse opfordringer. Regeringen har taget de første skridt i den retning, bl.a. ved at afskedige hærofficerer, som er involveret i menneskerettighedskrænkelser, og retsforfølge militærpersoner ved civile domstole, men der er klart lang vej endnu og behov for, at det internationale samfund viderefører sin aktive menneskerettighedspolitik.

    Hvad angår det ærede medlems forespørgsel med hensyn til at forhindre drab, kan Kommissionen og medlemsstaterne ikke gøre ret meget. Det er op til de colombianske myndigheder at tage de nødvendige skridt i form af sikkerhedsforanstaltninger.

    Kommissionen vil naturligvis sørge for, at alle oplysninger om risici for trusler mod civilbefolkningen straks videregives til de colombianske myndigheder.

    Top