91998E1546

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1546/98

af Cristiana Muscardini (NI) til Kommissionen

(19. maj 1998)

Om: Ensidige indrømmelser inden for blomsterdyrkningssektoren

På grundlag af den nye generelle præferenceordning, som har udvidet de principper, der allerede er gældende for industriprodukter, til også at omfatte landbrugsvarer (differentieret toldreduktion alt efter varernes grad af "følsomhed") og Lomé-aftalerne med over 70 AVS-lande indføres der i EU stadig større mængder af blomsterdyrkningens produkter til reducerede toldsatser eller ligefrem til nulsats. Det formodes, at EU giver disse privilegier for at fremme den økonomiske og teknologiske udvikling og befordre oprettelsen af arbejdspladser i udviklingslandene.

1. Kan Kommissionen vurdere, om den privilegerede import af disse produkter er medvirkende til krisen i blomsterdyrkningssektoren i Europa?

2. Kan Kommissionen fastslå, hvor mange arbejdspladser der er skabt i de pågældende landes blomsterdyrkningssektor som følge af disse præferencer og privilegerede aftaler?

3. Kan Kommissionen efterprøve, om modtagerne af de præferencer, der er givet til eksport til Den Europæiske Union, nu også er disse landes befolkninger?

4. Kan Kommissionen be- eller afkræfte, om de reelle begunstigede i visse lande er multinationale selskaber, der har andele i lokale selskaber, hvoraf nogle ligefrem til en vis grad er afhængige af et EU-land, der er en stor blomsterproducent?

5. Kan Kommissionen foreslå nogle foranstaltninger, som kan forhindre, at de multinationale selskabers indtægter øges over fællesskabets budget?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Manuel Marin

(3. juli 1998)

1. De pågældende præferenceordninger indeholder bestemmelser om henholdsvis toldfrihed for import af produkter med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og reducerede toldsatser inden for rammerne af den generelle præferenceordning (GSP). Eftersom en væsentlig del af de blomster, som eksporteres fra de præferenceberettigede lande, er afskårne blomster, der klassificeres som meget følsomme produkter, er denne reduktion imidlertid beskeden. Den er således kun på 15 % af den fælles toldtarifs toldsats, hvilket modificerer betydningen af den generelle præferenceordning i denne sektor. Der kan indrømmes en yderligere reduktion på 10 % inden for rammerne af de særlige tilskyndelsesordninger for lande, der kan godtgøre, at de overholder de sociale standarder vedtaget af Den Internationale Arbejdskonference (ILO). Det er rigtigt, at den generelle præferenceordning indeholder bestemmelser om, at toldsatsen for de pågældende produkter kan suspenderes for de lande, der har iværksat programmer til bekæmpelsen af handel med narkotika (herunder de væsentligste blomstereksporterende lande, såsom Colombia, Costa Rica, Ecuador og Guatemala). For så vidt angår afskårne blomster, begrænses omfanget af denne suspension dog af en bestemmelse, der undtagelsesvis gør det muligt at anvende en beskyttelsesklausul over for disse produkter, hvis eksporten fra disse lande overskrider en vis tærskelværdi, der er fastsat på basis af tidligere eksportværdier.

For at sætte sagen lidt i perspektiv skal det endvidere pointeres, at importen af blomster og planter ikke er af væsentlig omfang, eftersom den er på under 900 mio. ECU, hvilket er 13 gange så lidt som Fællesskabets egen produktion af disse produkter på 12 000 mio. ECU.

2. Blandt de lande, der eksporterer blomster til Fællesskabet, er 50 omfattet af generelle toldpræferencer. I 1996 beløb disse landes eksport af prydplanteprodukter (blomster, planter og blade henhørende under position 0602, 0603 og 0604 i den kombinerede nomenklatur) sig til 347 mio. ECU. Samme år importerede Fællesskabet for næsten 157 mio. ECU af disse produkter fra 47 AVS-lande. En detaljeret oversigt over de væsentligste leverandørlande og deres eksport vil blive fremsendt til det ærede parlamentsmedlem og til Parlamentets generalsekretariat.

Kommissionen har ikke nogen tal for GSP- og AVS-landene med hensyn til, hvor mange arbejdspladser der er skabt i den pågældende sektor, kun skøn for de væsentligste eksportlandes vedkommende. I Colombia skønnes antallet af direkte og indirekte arbejdspladser således at være henholdsvis ca. 75 000 og ca. 50 000. I Østafrika og i det sydlige Afrika skulle antallet af direkte arbejdspladser alene udgøre mellem 70 000 og 100 000.

3. og 4. Det skal bemærkes, at produktionen af blomster på fire væsentlige punkter adskiller sig fra produktionen af andre eksportprodukter. For det første kræver blomstersektoren stor teknisk ekspertise, og manglen på tidligere erfaringer er et stort handicap for udviklingen af kvalitetsprodukter. Endvidere kræver den meget arbejdskraft, idet 1 hektar roser kræver 25 til 30 personers arbejdskraft, mens der for f.eks. 1 hektar ananas kun er brug for 1,5 person.

Sektoren er desuden meget kapitalintensiv på grund af de store udgifter til investeringer i drivhuse og plantemateriale (hvoraf størstedelen importeres), hvilket begrænser familievirksomhedernes kapacitet. Endelig er sektoren kendetegnet ved fri foretagsomhed. Der er hverken beskyttede markeder eller garanterede priser, hvilket gør det nødvendigt at have et grundigt kendskab til den internationale handel. Dette er grunden til, at stort set alle eksportvirksomheder er blevet skabt ved hjælp af kapital, teknologi og handelsforbindelser fra udlandet, hvilket dog derefter har skabt grobund for lokale virksomheder.

I Andeslandene har den særlige støtteordning til bekæmpelsen af handel med narkotika, som Kommissionen indførte i 1990 som led i den generelle præferenceordning, været årsag til en stigning i eksportaktiviteterne samt i udbuddet af arbejdspladser. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at virksomhederne i høj grad bidrager til at forbedre de ansattes leveforhold ved hjælp af forskellige sociale initiativer.

5. Som det fremgår af de ovenstående punkter, giver den nuværende situation ingen anledning til at indføre sådanne foranstaltninger, som omtales af det ærede parlamentsmedlem.