Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62026TN0152

Sag T-152/26: Sag anlagt den 2 marts 2026 – UIV Servizi mod REA

EUT C, C/2026/2265, 27.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2265/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2265/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/2265

27.4.2026

Sag anlagt den 2 marts 2026 – UIV Servizi mod REA

(Sag T-152/26)

(C/2026/2265)

Processprog: engelsk.

Parter

Sagsøger: Unione Italiana Vini Servizi Soc. coop. (UIV Servizi) (Milano, Italien) (ved advokaterne B. Bonafini, G. Martini, D. Rovetta og V. Villante)

Sagsøgt: Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 19. december 2025 truffet af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA), Ref. Ares (2025)11437043 om udelukkelse af Unione Italiana Vini Società Cooperativa fra deltagelse i alle tildelingsprocedurer, der er reguleret ved forordning (EU, Euratom) 2024/2509, Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1877 og fra gennemførelsen af EU-midler, annulleres, for så vidt som den vedrører ansøgeren.

Artikel 1, 2 og 3 i afgørelsen af 19. december 2025 truffet af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA), Ref. Ares (2025)11437043 om udelukkelse af Unione Italiana Vini Società Cooperativa fra deltagelse i alle tildelingsprocedurer, der er reguleret ved forordning (EU, Euratom) 2024/2509, Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1877 og fra gennemførelsen af EU-midler, annulleres for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 2 085 000,00 EUR for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om et urigtigt skøn og en fejlagtig fortolkning af artikel 5.3.3 og 10 i tilskudsaftalen Native Grapes Academy (NGA) og artikel 192, stk. 1 (3), litra c), i finansforordningen af 2018.

2.

Andet anbringende om manglende vurdering af de grunde, der ligger til grund for søgsmålet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; tilsidesættelse af EMRK’s artikel 6 og 13; indsigelse om den italienske kassationsdomstols manglende forelæggelse af sagen i henhold til artikel 267 TEUF.

3.

Tredje anbringende om et urigtigt skøn og en fordrejning af begrebet forhandling af anbringender i italiensk ret; fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 136, stk. 1, litra d), nr. i), i finansforordningen af 2018; tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF; ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 TEUF; tilsidesættelse af legalitetsprincippet og af princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, der er fastsat i artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder; tilsidesættelse af retten til at blive hørt og retten til forsvar; tilsidesættelse af retten til god forvaltning tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og 48; tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter; tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF; ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 TEUF.

5.

Det femte anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet; af artikel 5, stk. 4, TEU; ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 i TEUF; artikel 136, stk. 6, litra a), i finansforordningen af 2018; tilsidesættelse af princippet ne bis in idem og af artikel 50 i chartret om grundlæggende rettigheder.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2265/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top