—

Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1495 (1) og Rådets forordning (EU) 2025/1494 (2) (herefter »de anfægtede retsakter«) annulleres, for så vidt som de opfører sagsøgerens fartøj i bilag XVI til Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (3) og i bilag XLII til Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 (4).

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at sagsøgerens fartøj ikke opfylder kriterierne for at blive opført på listerne i de anfægtede retsakter, og at opførelsen af dette fartøj i bilag XLII er uberettiget set i lyset af kriterierne i artikel 3s i forordning nr. 833/2014.

Sagsøgerens fartøj har ikke foretaget handlinger, der strider mod EU’s prisloft, og Karabakh har overholdt IMO-resolution A.1192(33).

2.

Andet anbringende om, at den manglende begrundelse og den manglende aktindsigt i bevismaterialet er i strid med artikel 296 TEUF og indebærer en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til et forsvar.

Rådet har hverken før vedtagelsen af de anfægtede retsakter eller efterfølgende givet sagsøgeren begrundelsen eller adgang til beviserne for, at Karabakh er opført på listen som en enhed, der transporterer råolie, som har oprindelse i Rusland eller eksporteres fra Rusland, mens den praktiserer ulovlig skibsfart med høj risiko som fastsat i IMO-resolution A.1192(33).

3.

Tredje anbringende om, at opførelsen af sagsøgeren på listen udgør et uforholdsmæssigt indgreb i friheden til at oprette og drive egen virksomhed i strid med artikel 16 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

Opførelsen i de anfægtede retsakter forhindrer Karabakh i at få adgang til EU-havne og modtage visse tjenesteydelser fra disse og har andre indirekte virkninger for udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Der er således tale om en ulovlig begrænsning af sagsøgerens frihed til at drive egen virksomhed, som er i strid med chartrets artikel 16 og 52.