—

Der er i forbindelse med vedtagelsen af direktivet sket en tilsidesættelse af punkt 12, 13 og 19 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (2), af artikel 170 i Parlamentets forretningsorden (3) og af artikel 2, stk. 1, i Rådets forretningsorden (4).

—

De sagsøgte EU-institutioner har i forbindelse med vedtagelsen af direktivet ikke taget hensyn til de tilgængelige videnskabelige data. De har hverken fuldt ud kortlagt eller taget hensyn til miljøforholdene i de enkelte regioner i Unionen og fordelene og ulemperne ved henholdsvis at handle og at undlade at handle. EU-institutionernes kursændring med hensyn til beskyttelse af ulve er ikke videnskabeligt hensigtsmæssig. Ulvens bevaringsstatus og spørgsmålet om, hvilken indvirkning en ændring af beskyttelsesstatussen ville have på ulven og dens rolle i økosystemet, er ikke blevet videnskabeligt kortlagt. Derudover er tilgængelige videnskabelige data blevet ignoreret i forbindelse med antagelsen om, at en lempelse af reglerne for aflivning af ulve kan reducere antallet af dræbte husdyr betydeligt. Dataene beviser, at foranstaltninger til beskyttelse af husdyrbesætninger er det mest effektive middel til at reducere antallet af dræbte husdyr. Unionen har således foretaget åbenbart urigtige skøn. En forringelse af ulvens beskyttelsesstatus er heller ikke i overensstemmelse med målene for Unionens miljøpolitik.

—

Direktivet er i strid med forsigtighedsprincippet, fordi der er usikkerhed om, hvorvidt en forringelse af ulvens beskyttelsesstatus kan bringe bevaringen af arten i en gunstig bevaringsstatus i fare. Under disse omstændigheder bør der ses bort fra foranstaltningen, som kan have usikre ulemper for miljøet.

—

Unionen har ikke været opmærksom på og ikke udøvet sin skønsmæssige beføjelse til at opretholde en strengere beskyttelsesstatus end krævet i Bernkonventionen (5).

—

Direktivet er blevet vedtaget på grundlag af forkerte eller ufuldstændige data. Dette fører til en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. En forringelse af beskyttelsesstatussen er også uforholdsmæssig. En lempelse af reglerne for aflivning og jagt er ikke egnet til at reducere antallet af dræbte husdyr betydeligt. Forskningen viser, at jagt kun er egnet til at reducere antallet af dræbte husdyr, hvis bestanden reduceres betydeligt over store områder. EU-lovgivningen er imidlertid til hinder herfor, selv efter den forringede beskyttelsesordning. Målrettet aflivning af ulve kan kun reducere antallet af dræbte husdyr i kombination med foranstaltninger til beskyttelse af husdyrbesætninger, hvorved effektiviteten primært kan tilskrives foranstaltningerne til beskyttelse af husdyrbesætninger. En forringelse af beskyttelsesstatussen er heller ikke det mindst indgribende middel til at reducere antallet af dræbte husdyr. En øget indsats fra Unionens og medlemsstaternes side for at udvide og forbedre foranstaltningerne til beskyttelse af husdyrbesætninger og yde mere intensiv støtte til avlerne med græssende dyr er et mindre indgribende middel. De negative virkninger af en forringelse ville også være uforholdsmæssige i forhold til det tilsigtede mål om at reducere antallet af dræbte husdyr.