—

Sagsøgeren har gjort gældende, at de russiske partneres deltagelse i projektet »Integrated Track in Brain and Cognitive Sciences« (herefter »iBrain«) er blevet bragt til ophør i henhold til de restriktive foranstaltninger, som Det Europæiske Råd har truffet over for Rusland efter aggressionen mod Ukraine. Som følge af denne udelukkelse har de russiske partnere ikke givet sagsøgeren dokumentation for deres tidligere udgifter til iBrain-projektet. Ruslands aggression mod Ukraine og de sanktioner, som Rådet har truffet som reaktion på denne aggression, udgør force majeure, som forhindrer sagsøgeren i at opfylde sin kontraktlige forpligtelse til at fremsende dokumentation for udgifter, der er berettigede til EACEA-tilskud.

—

Sagsøgeren har for det første anført, at Kommissionen på grund af force majeure ikke kunne pålægge sagsøgeren at betale et beløb på 153 160,47 EUR svarende til de russiske partneres uberettigede udgifter.

—

For det andet tager Kommissionens afgørelse om inddrivelse ikke hensyn til den tilbagebetaling, som sagsøgeren allerede har foretaget på 105 013,27 EUR.

—

Ifølge sagsøgeren indeholder afgørelsen om inddrivelse ikke nogen begrundelse for denne foranstaltning eller nogen påvisning af, at de faktiske omstændigheder, der begrunder inddrivelsen, har fornødent grundlag.

—

Sagsøgeren har for det første anført, at kontraktmæssige fordringer ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 299 TEUF og derfor ikke kan gøres til genstand for en ensidig afgørelse fra Kommissionen, der kan fuldbyrdes.

—

Sagsøgeren har for det andet anført, at det er i strid med retten til effektive retsmidler som anerkendt i artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at tillægge Kommissionen kompetence til at vedtage en ensidig retsakt, der kan fuldbyrdes, med henblik på inddrivelse af en kontraktmæssig fordring.