1)

Skal artikel 195 og 51 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, også i lyset af artikel 345 TEUF, 9. og 57. betragtning til samt artikel 1, stk. 5, og artikel 2, stk. 2, litra a) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (1), fortolkes således, at koncessioner til statsejede maritime arealer til turist- og rekreationsformål – såsom den, som indehaves af det sagsøgende selskab, der opererer i turistsektoren og varigt og ikke lejlighedsvis udfører ikke-økonomiske tjenesteydelser og aktiviteter af almen interesse på et statsejet område, herunder beskyttelse af offentlig ejendom, beskyttelse af folkesundheden og den offentlige hygiejne samt sikring af handicappedes ret til adgang til solbadning og bademuligheder, samt turistmæssige, kulturelle og miljømæssige aktiviteter – er udelukkede fra anvendelsesområdet for harmoniseringsdirektiver såsom direktiv 2006/123/EF og/eller for artikel 49 TEUF?

2)

Kan koncessioner til statsejede maritime arealer til turist- og rekreationsformål – såsom den, som indehaves af det sagsøgende selskab, der ikke leverer en tjenesteydelse, som er fastsat af den ordregivende enhed, men udøver erhvervsvirksomhed på et statsejet område i kraft af en aftale, der giver denne aktør ret til at udnytte bestemte offentlige aktiver eller ressourcer i henhold til privatret eller offentlig ret, hvorved staten kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse – under alle omstændigheder anses for at være udelukkede fra anvendelsesområdet for tilladelser som omhandlet i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser og/eller for tjenesteydelseskoncessioner med en grænseoverskridende interesse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, i lyset af 4. og 15. betragtning til direktiv 2014/23/EU (2), såfremt disse koncessioner omfatter naturlige ressourcer?

3)

Uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål, […] er koncessioner til statsejede maritime arealer til turist- og rekreationsformål – såsom den, som indehaves af det sagsøgende selskab, der havde startdato før den 28. december 2009 og flere gange ved lov, og senest ved artikel 24, stk. 3f, i lovdekret nr. 113 af 24. juni 2016, blev forlænget på ubestemt tid, uden tildeling af en ny koncession og uden en væsentlig ændring af koncessionen – da under alle omstændigheder udelukkede fra anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF i henhold til samme tjenesteydelsesdirektivs artikel 44 samt, analogt eller direkte, i medfør af artikel 43 i direktiv 2014/23/EU?

4)

Uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål, […] finder artikel 12 i direktiv 2006/123/EF da under ingen omstændigheder anvendelse på koncessioner til statsejede maritime arealer til turist- og rekreationsformål – såsom den, som indehaves af det sagsøgende selskab – i og med at den italienske regering, i sin egenskab af ejer af disse arealer, via Presidenza del Consiglio dei Ministri (statsministeriet) i betragtning af nationale oplysninger ifølge en generel, abstrakt, forholdsmæssig og ikkediskriminerende tilgang meddelte ved et officielt notat af 6. oktober 2023, at de naturlige kystressourcer ikke er knappe, og udgør adfærden udvist af Europa-Kommissionen – der i sin begrundede udtalelse af 16. november 2023 om afslutning af traktatbrudsprocedure nr. 2020/4118, der var blevet indledt ved åbningsskrivelse af 3. december 2020, kritiserede den italienske stats oplysninger om, at de naturlige ressourcer ikke er knappe, og truede med at anlægge traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF ved Domstolen, og hermed foranledigede eller tillod, at hele indholdet i denne begrundede udtalelse fik maksimal udbredelse – da en tilsidesættelse af artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union og af princippet om loyalt samarbejde?