—

på den ene side – disse bestemmelser ganske vist kræver, at der foretages en (endelig) indeholdelse af tysk kapitalindkomstskat på 15 % af udbyttet fra selskabet med begrænset hæftelse (Gesellschaft mit beschränkter Haftung, herefter »GmbH« eller »det tyske GmbH«) med frigørende virkning, uanset hvor stor det japanske moderselskabs kapitalandel i det tyske GmbH er,

—

men – på den anden side – den restriktion, som indeholdelsen af kapitalindkomstskat ifølge sagsøgeren indebærer, kun kan opstå, fordi sagsøgeren ejer mindst 25 % af det udloddende GmbH og anmoder om fuld tilbagebetaling af den tyske kapitalindkomstskat, samtidig med at sagsøgeren benytter sig af en japansk skattefritagelse på 95 % af udbyttet,

—

således at sagsøgeren i sidste ende anmoder om, at der for sammenslutningen med det pågældende GmbH indrømmes fuld skattefritagelse for udbyttet på lignende vis som det gælder inden for det indre marked, når artikel 5 i Rådets direktiv 90/435/EØF (1), som ændret ved Rådets direktiv 2006/98/EF (2), finder anvendelse?

—

Begrænser Forbundsrepublikken Tyskland gennem den frigørende opkrævning af tysk kapitalindkomstskat på udbyttet i henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 2, i DBO-Japan, under de foreliggende omstændigheder de frie kapitalbevægelser for sagsøgeren, når

—

på den ene side – den tyske kapitalindkomstskat, der blev opkrævet af udbyttet, også siden den 1. april 2009 har kunnet modregnes og tilbagebetales ved skatteansættelsen

—

på den anden side – sagsøgeren inden den 1. april 2009 ganske vist kunne modregne den tyske kapitalindkomstskat på udbyttet fuldt ud i den japanske selskabsskat i henhold til artikel 23, stk. 2, i DBO-Japan,

—

men dette ikke har været muligt siden den 1. april 2009, allerede fordi sagsøgeren som følge af en nyindført japansk skattefritagelse har opnået en skattefritagelse på 95 % af udbyttet fra det tyske GmbH?

a)

Er den endelige opkrævning af tysk kapitalindkomstskat i henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 2, i DBO-Japan, begrundet som følge af tvingende almene hensyn, hvorefter rettighederne til at beskatte udbytte skal opdeles som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i DBO-Japan?

b)

Kan den endelige opkrævning af tysk kapitalindkomstskat begrundes med, at sagsøgeren ikke ud over at benytte sig af skattefritagelsen for udbyttet i Japan også kan gøre krav på fritagelse fra indeholdelse af kapitalindkomstskat og derved opnå en dobbelt fordel?

—

sagsøgeren ud over at fremlægge en tysk skatteattest om indeholdelse af kapitalindkomstskatten også skal angive det tyske kapitalindkomstskattebeløb i euro, der ikke kan modregnes i den japanske selskabsskat i Japan i referenceåret for det omtvistede udbytte, således at der først skal ydes tilbagebetaling, når sagsøgerens angivelser er påvist over for Bundeszentralamt für Steuern (den centrale forbundsskatte- og afgiftsmyndighed, herefter »det centrale forbundsskattekontor«) eller bekræftet over for det centrale forbundsskattekontor ved udveksling af oplysninger med de japanske skattemyndigheder,

—

hvorimod et hjemmehørende moderselskab, der er et kapitalselskab, blot skal fremvise en bekræftelse fra de tyske skattemyndigheder om indeholdelse og indbetaling af kapitalindkomstskatten for derefter at kunne modregne kapitalindkomstskatten ved den tyske selskabsskatteansættelse?