1.

Finder mærkningskravene i artikel 54, artikel 55, stk. 3, og artikel 63, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF (2) anvendelse på et lægemiddel, der er omfattet af en tilladelse til markedsføring i en medlemsstat, og hvor importen af dette lægemiddel til en anden medlemsstat udgør parallelimport i forhold til et lægemiddel, som allerede er omfattet af en markedsføringstilladelse i denne anden medlemsstat?

2.

Skal artikel 63, stk. 3, i direktiv 2001/83/EF fortolkes således, at et lægemiddel ikke er tiltænkt udleveret direkte til patienten, hvis det klassificeres som lægemiddel, der er receptpligtigt?

3.

Har artikel 63, stk. 3, i direktiv 2001/83/EF direkte virkning, således at en erhvervsdrivende, der ønsker at importere et lægemiddel fra en anden medlemsstat til Tyskland, ved de tyske domstole kan påberåbe sig denne bestemmelse over for sagsøgte Forbundsrepublikken Tyskland, som ikke har gennemført bestemmelsen eller ikke har gennemført bestemmelsen fuldstændigt i national ret?

4.

Er artikel 34 TEUF og 36 TEUF til hinder for, at der på et parallelimporteret lægemiddel anvendes bestemmelser i national ret og i EU-retten, hvorefter indre emballager skal mærkes med visse minimumsoplysninger på indførselsmedlemsstatens sprog, når en ometikettering af det parallelimporterede lægemiddels indre emballage, som er nødvendig for at opfylde disse mærkningskrav, ikke er mulig på grund af den deraf følgende væsentlige forringelse af lægemidlets holdbarhed?