1)

Skal artikel 4, nr. 11), i den generelle forordning om databeskyttelse (1), sammenholdt med artikel 13 og 14 i den generelle forordning om databeskyttelse og artikel 13 i direktiv [2002/58/EF] af 12. juli 2002 (2), fortolkes således, at den registreredes samtykke, der afgives over for en datamægler, til, at vedkommendes personoplysninger anvendes af en kategori af modtagere såsom internetudbydernes »partnere«, således som det er tilfældet i hovedsagen, kan betragtes som et frit, specifikt, informeret og utvetydigt samtykke, som gør det muligt for enhver person i denne kategori at gennemføre elektroniske markedsføringsoperationer uden at behøve at indhente et nyt samtykke, eller om disse bestemmelser samlet set indebærer, at enhver modtager af de indsamlede personoplysninger i et sådant tilfælde, hvis vedkommendes identitet ikke var kendt af den registrerede på det tidspunkt, hvor denne gav sit samtykke til datamægleren, skal indhente denne persons samtykke, før modtageren kan gennemføre markedsføring over for personen i sin egenskab af ansvarlig for en ny behandling?

2)

Såfremt det fastslås, at det samtykke, som den registrerede afgiver over for en datamægler, til, at vedkommendes personoplysninger anvendes af en kategori af modtagere til at gennemføre elektronisk markedsføring, kan betragtes som et informeret samtykke som omhandlet i de førnævnte bestemmelser, har præcisionsgraden af begrebet »kategori« af modtagere da betydning, eller henviser dette begreb - som i det foreliggende tilfælde - blot til enhver »partner« til datamægleren?