1)

Er det tilladt at indføre en sanktionsordning ud over den, som udtrykkeligt er fastsat i artikel 35 i direktiv 2012/34/EU (1)?

2)

Tillader artikel 35 kumulation af flere sanktionsordninger, dvs. at en jernbanevirksomhed for den samme omstændighed – forsinkelse ved en grænsestation – kan pålægges både sanktionen ifølge den almindelige ordning, som finder anvendelse på hele nettet, og en specifik sanktion relateret til grænsestationen?

3)

Hvis det foregående spørgsmål besvares bekræftende, kræver artikel 35 da, at tilsynsmyndigheden i tilfælde af indførelse eller »godkendelse« af en ordning med grænserelaterede sanktioner over for jernbanevirksomheder, der beskæftiger sig med godstransport, altid har pligt til at håndhæve reglerne i denne bestemmelse og herved at sikre foranstaltningens neutralitet, således at i) der ydes bonusser til jernbanevirksomheder, som udviser en ansvarslig adfærd, ii) der ydes kompensation til skadelidte virksomheder, og iii) sanktioner også pålægges forvalteren, hvis denne er ansvarlig for forsinkelsen, ud fra den antagelse, at neutralitet altid indebærer, at de enkelte sanktioner skal være af bilateral karakter?

4)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, pålægger artikel 35 da tilsynsmyndigheden at koordinere sanktionsordningen ifølge »præstationsordningen« og ordningen med grænserelaterede sanktioner, således at de to ordninger på koordineret vis forfølger formålet om nettets effektivitet, uden at være uforholdsmæssigt byrdefulde for jernbanevirksomheder, der rammes af de grænserelaterede sanktioner, og hvordan skal denne koordinering i givet fald foretages?

5)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, kræver artikel 35 da, at de i de to sanktionsordninger fastsatte lofter koordineres, og deres økonomiske virkning på jernbanevirksomheder vurderes, således at effektivitetsprincippet afvejes mod proportionalitetsprincippet og rimelighedsprincippet, og jernbanetransportydelsernes rentabilitet ikke bringes i fare?

6)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 97 TEUF da fortolkes således, at afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed kan opkræve, skal opfattes som de afgifter eller gebyrer, som jernbanevirksomheden afholder i forbindelse med grænsepassage, og som skal modsvares af de faktiske omkostninger, som afholdes af forvalteren af den for grænsepassagen anvendte jernbaneinfrastruktur, og dette »ud over transportpriserne« (i den engelske version »in addition to the transport rates«), dvs. uafhængigt af de indtægter, som transportvirksomheden har realiseret eller kan realisere til dækning af disse omkostninger ved grænsepassage?