1)

Skal bestemmelserne i artikel 107 TEUF og 108 TEUF fortolkes således, at en national ordning, der kun indfører en skat for bestemte elektricitetsproducenter, herunder [producenter af energi] fra vedvarende energikilder, men ikke for alle elektricitetsproducenter, udgør anmeldelsespligtig statsstøtte til dem, der er fritaget for denne skat?

2)

Skal bestemmelserne i artikel 3, stk. 1 og 4, artikel 9, stk. 2, samt artikel 58, litra b)-d), i direktiv 2019/944 (1),, og i artikel 3, litra f), g), i) og n), i forordning 2019/943 (2), hvorefter medlemsstaterne skal sikre elektricitetsproducenter lige og ikkeforskelsbehandlende vilkår, fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, der kun pålægger bestemte elektricitetsproducenter, herunder [producenter af energi] fra vedvarende energikilder, en supplerende skat, hvorimod bestemte producentkategorier er fritaget for denne skat, til trods for, at alle elektricitetsproducenter befinder sig i en sammenlignelig situation henset til bl.a. sammenlignelige indkomster fra salg af elektricitet?

3)

Skal bestemmelserne i artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF samt i artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, der kun pålægger bestemte elektricitetsproducenter (herunder [producenter af energi] fra vedvarende energikilder) en diskriminerende skat af en uforholdsmæssig størrelse, hvorimod andre producentkategorier er fritaget for denne skat?

4)

Inden forordning 2022/1854 (3) trådte i kraft, skulle direktiv 2019/944 og forordning 2019/943 da fortolkes således, at de var til hinder for en national ordning, der ville kunne medføre en fastsættelse af salgsprisen/begrænsning af friheden til at fastsætte salgsprisen?

5)

Skal forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler, samt artikel 2, stk. 1 og 2, og artikel 4 i forordning 2021/1119 (4), sammenholdt med artikel 191, stk. 2, TEUF, og med artikel 3, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2018/2001 (5), der regulerer EU’s mål om klimaneutralitet, fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som bringer EU’s mål om klimaneutralitet og EU’s energibeskatningspolitik i fare? Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, hvilke kriterier skal da opfyldes for at overholde de ovennævnte principper i forbindelse med fastsættelsen af den nævnte skat?

6)

Skal bestemmelserne i artikel 401 i direktiv 2006/112/EF (6) fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning som den ved OUG nr. 27/2022 indførte, der pålægger en omsætningsafgift på indkomster fra salg af elektricitet?