1

Med søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Bundesnetzagentur für Elektrizität, Gas, Telekommunikation, Post und Eisenbahnen (forbundsagentur for elektricitet, gas, telekommunikation og jernbaner, Tyskland) (herefter »BNetzA«) og Forbundsrepublikken Tyskland nedlagt påstand om annullation af afgørelse A-003-2019_R af 7. juli 2023 fra Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), offentliggjort på dette agenturs websted den 26. juli 2023 (herefter »den anfægtede afgørelse«).

2

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT 2009, L 211, s. 15) fastsatte i artikel 18, stk. 5, at Europa-Kommissionen kunne vedtage retningslinjer for bl.a. denne artikels stk. 3, litra d). Disse retningslinjer omfattede med henvisning til denne forordnings artikel 8, stk. 6, litra g), regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

3

I henhold til artikel 18, stk. 3, litra b), og artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 714/2009 vedtog Kommissionen forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT 2015, L 197, s. 24). Denne forordning fastsatte en række krav til fordeling af kapacitet på tværs af budområder (herefter »områder«) og håndtering af kapacitetsbegrænsninger på day-ahead- og intraday-markederne i elektricitetssektoren. Disse krav omfattede bl.a. fastlæggelse af fælles metoder til beregningen af day-ahead- og intraday-tidsrammen på tværs af områder (herefter »kapacitetsberegning«) i hver af kapacitetsberegningsregionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II, kapitel 1, afdeling 3, i forordning 2015/1222, der har overskriften »Kapacitetsberegningsmetoder«. Denne forordnings artikel 20, der fremgår af denne afdeling, fastsatte regler for indførelse af kapacitetsberegningsmetoder efter en »flowbaseret metode«. Ifølge artikel 2, stk. 2, nr. 9), i forordning 2015/1222 kan en sådan metode defineres som en »kapacitetsberegningsmetode, hvor udvekslingen af energi på tværs af [områder] begrænses af forskellige fordelingsfaktorer for overførsel samt disponible margener på kritiske netkomponenter«. Kapacitetsberegningsregionen, som omfatter Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet (herefter »CORE-regionen«), følger en flowbaseret metode.

4

I henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, i forordning 2015/1222 skulle transmissionssystemoperatørerne i hver enkelt region vedtage et forslag til en kapacitetsberegningsmetode i deres respektive region og fremlægge det for de pågældende nationale regulerende myndigheder til godkendelse.

5

I henhold til artikel 9, stk. 10 og 12, i forordning 2015/1222 skulle de pågældende nationale regulerende myndigheder derefter søge at nå til enighed og træffe en afgørelse om transmissionssystemoperatørernes forslag eller eventuelt det af sidstnævnte – efter anmodning fra nævnte nationale regulerende myndigheder – ændrede forslag. I henhold til artikel 9, stk. 11 og 12, i forordning 2015/1222 skulle ACER, såfremt de pågældende nationale regulerende myndigheder ikke er nået til enighed, vedtage en afgørelse om transmissionssystemoperatørernes forslag eller deres ændrede forslag i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT 2009, L 211, s. 1).

6

Den 15. september 2017 indgav transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen forslag til fælles regionale metoder til kapacitetsberegning i deres region til de nationale regulerende myndigheder i nævnte region til godkendelse.

7

Eftersom de nationale regulerende myndigheder i CORE-regionen ikke nåede til enighed om disse forslag til metoder, blev sagen indbragt for ACER. Ved afgørelse nr. 02/2019 af 21. februar 2019 (herefter »den oprindelige afgørelse«) vedtog dette agentur de ændrede udgaver af de fælles regionale metoder til kapacitetsberegning for CORE-regionen, som gengivet i bilag I og II til denne afgørelse (herefter »de omtvistede metoder«).

8

Den 23. april 2019 indgav BNetzA som den kompetente nationale regulerende myndighed i Tyskland en klage over den oprindelige afgørelse til ACER’s klagenævn. Denne klage var støttet på artikel 19 i forordning nr. 713/2009.

9

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 2. maj 2019 har Forbundsrepublikken Tyskland anlagt sag med påstand om annullation af denne afgørelse, hvilken sag blev registreret med nummer T-283/19.

10

Den 5. juni 2019 vedtog Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2019/943 om det indre marked for elektricitet (EUT 2019, L 158, s. 54). Denne forordning foretog, som det fremgår af første betragtning hertil, en omarbejdning af forordning nr. 714/2009 og medførte i henhold til sin artikel 70 en ophævelse af sidstnævnte forordning. Eftersom forordning 2019/943 blev offentliggjort den 14. juni 2019, trådte den i medfør af sin artikel 71, stk. 1, i kraft den 4. juli 2019. I medfør af artikel 71, stk. 2, første afsnit, i forordning 2019/943 skulle denne forordning i princippet finde anvendelse fra den 1. januar 2020. I henhold til nævnte forordnings artikel 71, stk. 2, andet afsnit, skulle dens artikel 14 og 15 imidlertid allerede finde anvendelse fra forordningens ikrafttræden. Det forholdt sig på samme måde med artikel 16 i forordning 2019/943 med henblik på anvendelsen af denne forordnings artikel 14, stk. 7, og artikel 15, stk. 2.

11

Ved ACER’s klagenævns afgørelse A-003-2019 af 11. juli 2019 blev den af BNetzA indleverede klage forkastet som ugrundet.

12

Den 21. september 2019 anlagde BNetzA søgsmål ved Retten med påstand om for det første delvis annullation af den oprindelige afgørelse og for det andet annullation af afgørelse A-003-2019, hvilket søgsmål blev registreret med nummer T-631/19 hos Rettens Justitskontor.

13

Ved dom af 7. september 2022, BNetzA mod ACER (T-631/19, EU:T:2022:509), annullerede Retten afgørelse A-003-2019 og afviste i øvrigt det af BNetzA anlagte søgsmål. Retten støttede annullationen af nævnte afgørelse på den grund, at klagenævnet i afgørelsen havde begået en retlig fejl ved ikke at kontrollere, om de omtvistede metoder var i overensstemmelse med kravene i artikel 14-16 i forordning 2019/943, som BNetzA specifikt havde påberåbt sig i sin klage indgivet til dette nævn, for så vidt som disse bestemmelser allerede fandt anvendelse (jf. præmis 10 ovenfor).

14

Efter dom af 7. september 2022, BNetzA mod ACER (T-631/19, EU:T:2022:509), bekræftede ACER’s klagenævn ved den anfægtede afgørelse den oprindelige afgørelse, idet dette nævn bl.a. anførte, at de omtvistede metoder var i overensstemmelse med artikel 14-16 i forordning 2019/943.

15

De omtvistede metoders artikel 5, stk. 8, sammenholdt med denne artikels stk. 7, bestemmer, at forslaget til listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), som transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen fremlægger i henhold til denne artikels stk. 5 og 6, og som skal ajourføres hvert andet år, som minimum skal omfatte:

16

De omtvistede metoders artikel 5, stk. 8, præciserer endvidere, at transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen skal koordinere med de nationale regulerende myndigheder i denne region og høre disse om metoden, teserne og kriterierne bag denne analyse, inden de foretager den i litra c) foreskrevne analyse.

17

I henhold til de omtvistede metoders artikel 5, stk. 9, skal de forslag til lister over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), som transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen indgiver, ligeledes påvise, at disse operatører i tilstrækkeligt god tid har foretaget en omhyggelig undersøgelse af de andre løsninger omhandlet i nævnte artikels stk. 8, henset til den fastsatte frist for gennemførelsen, således at disse løsninger kan anvendes eller gennemføres, når de nationale regulerende myndigheder i denne region træffer afgørelse om disse forslag.

18

I sag T-600/23 har BNetzA nedlagt følgende påstande:

19

I sag T-612/23 har Forbundsrepublikken Tyskland nedlagt følgende påstande:

20

ACER har i sag T-600/23 og i sag T-612/23, støttet af Kommissionen, i det væsentlige nedlagt følgende påstande:

21

Retten har efter at have hørt parterne besluttet at forene sagerne T-600/23 og T-612/23 med henblik på denne dom i henhold til procesreglementets artikel 68, stk. 1.

22

Det fremgår af en samlet læsning af stævningen i sag T-600/23, at BNetzA heri i lighed med Forbundsrepublikken Tyskland i sag T-612/23 kun har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som denne afgørelse vedrører vedtagelsen af de omtvistede metoders artikel 5, stk. 8, litra b) og c), og artikel 5, stk. 9, hvorved transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen pålægges visse krav, der skal overholdes, når de foreslår, at et internt kritisk netelement og driftsforstyrrelser registreres på listen over kritiske netelementer og driftsforstyrrelser, der skal medtages som data i kapacitetsberegningen (herefter »de omtvistede bestemmelser«).

23

Det fremgår nemlig af punkt 5 i stævningen i sag T-600/23, at »[s]øgsmålet er rettet mod et bestemt element i [den oprindelige afgørelse]: Den mekanisme, der er pålagt ved artikel 5, stk. 5-9, i [sidstnævnte] afgørelse«, for så vidt som »BNetzA har anført, at denne mekanisme er ulovlig, idet den gør det ulovligt eller i hvert fald mere vanskeligt end det ved lov fastsatte at anvende kapacitetsberegningen på interne netelementer«. Desuden fremgår det af denne stævnings punkt 13 og 14 under overskriften »Søgsmålets genstand«, at selv om BNetzA formelt har nedlagt påstand om »annullation af den anfægtede afgørelse«, er det sket med en præcisering om, at »[d]et fremsatte anbringende [...] vedrører den mekanisme, der er pålagt ved artikel 5, stk. 5-9, i [den oprindelige afgørelse] som bekræftet ved den anfægtede afgørelse«. I stævningens punkt 14 har BNetzA navnlig anført, at »[i]ntet anbringende er rettet mod den anfægtede afgørelse, for så vidt som denne afgørelse bekræfter de øvrige bestemmelser i [den oprindelige afgørelse], som var genstand for klagen til klagenævnet«, og at selv om »[denne part] fortsat er af den opfattelse, at disse øvrige bestemmelser er ulovlige«, »[a]fstår denne imidlertid fra at anfægte disse i forbindelse med dette søgsmål, da der ikke er en praktisk interesse heri«. Den del af stævningen, der har overskriften »Resumé af anbringendet«, bekræfter ligeledes, at hele BNetzA’s argumentation er rettet mod »den mekanisme, der er pålagt ved artikel 5, stk. 5-9, i [den oprindelige afgørelse]«.

24

Det skal dermed fastslås, at søgsmålet i sag T-600/23 såvel som søgsmålet i sag T-612/23 vedrører en påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som denne afgørelse angår vedtagelsen af de omtvistede bestemmelser.

25

Til støtte for søgsmålet har BNetzA fremsat et enkelt anbringende, hvormed det i det væsentlige gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, for så vidt som klagenævnets fortolkning af disse bestemmelser i de omtvistede bestemmelser i den anfægtede afgørelse ikke er forenelig med disse artikler samt forskellige bestemmelser i den primære EU-ret og forskellige EU-retlige principper, nemlig artikel 194 TEUF, artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proportionalitetsprincippet, princippet om, at det væsentligste indhold er forbeholdt lovgiver, princippet om institutionel ligevægt og kompetencetildeling, ligebehandlingsprincippet, princippet om, at »ingen er forpligtet til at gøre det umulige«, og retssikkerhedsprincippet.

26

Til støtte for søgsmålet har Forbundsrepublikken Tyskland fremsat fem anbringender. Det første anbringende, der er fremsat principalt, vedrører en tilsidesættelse af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222. Med hensyn til de følgende anbringender, der er fremsat subsidiært, vedrører det andet anbringende en tilsidesættelse af artikel 32-34, artikel 25 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 21, stk. 2, litra a), og artikel 22 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (EUT 2017, L 220, s. 1), det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, og det femte vedrører ACER’s manglende kompetence og en tilsidesættelse af de væsentlige formkrav, der følger af artikel 2 og 4 i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1952-1958 I, s. 59), som ændret.

27

BNetzA har med sit eneste anbringende, og Forbundsrepublikken Tyskland har med sit første anbringende gjort gældende, at de omtvistede bestemmelser er støttet på klagenævnets urigtige fortolkning af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, hvorefter disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en transmissionssystemoperatør, når denne foreslår, at et internt netelement (eller driftsforstyrrelser) registreres på listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der tages hensyn til i kapacitetsberegningen, for det første og i overensstemmelse med det kriterium om økonomisk effektivitet, der er fastlagt i de omtvistede metoders artikel 5, stk. 8, litra c) (herefter »kriteriet om økonomisk effektivitet«), skal godtgøre, at hensyntagen af dette element i denne beregning udgør den mest effektive økonomiske løsning til at afhjælpe kapacitetsbegrænsningerne på dette element, henset til de andre tilgængelige løsninger såsom anvendelse af korrigerende tiltag, omstruktureringen af områderne og investeringer i netinfrastruktur, og for det andet skal fremlægge en konsekvensanalyse vedrørende forøgelsen af inklusionstærsklen til 10% eller mere (herefter »den omtvistede fortolkning«).

28

Ifølge BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland er den omtvistede fortolkning ikke forenelig med ordlydsfortolkningen, den kontekstuelle fortolkning og den teleologiske fortolkning af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, hvoraf klart fremgår, at kapacitetsberegningen skal omfatte alle interne netelementer (og driftsforstyrrelser), der påvirkes af områdeoverskridende handel, uafhængigt at om disse elementer udgør strukturelle kapacitetsbegrænsninger.

29

Det skal i denne henseende indledningsvis bemærkes, at de omtvistede metoders artikel 5, stk. 8, pålægger, at det forslag til listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), som transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen skal indgive til de nationale regulerende myndigheder til godkendelse, eller, såfremt der ikke er enighed mellem sidstnævnte eller om deres fælles ansøgning, til ACER – ud over den liste over foreslåede interne kritiske netelementer, hvis fordelingsfaktor for tilknyttet overførsel (power transfer distribution factor) udgør mindst 5% [artikel 5, stk. 8, litra a)] – omfatter en konsekvensanalyse af forøgelsen af inklusionstærsklen til 10% eller mere [artikel 5, stk. 8, litra b)] og en analyse af den økonomisk mest effektive løsning til at afhjælpe kapacitetsbegrænsningerne [artikel 5, stk. 8, litra c)]. Det skal ligeledes bemærkes, at de omtvistede metoders artikel 5, stk. 9, i det væsentlige pålægger transmissionssystemoperatørerne, når de indgiver det omhandlede forslag, at godtgøre, at de i tilstrækkeligt god tid har foretaget en omhyggelig undersøgelse af de alternative løsninger i nævnte artikels stk. 8, således at de kan anvendes eller gennemføres, når de nationale regulerende myndigheder i denne region træffer afgørelse om disse forslag. Det følger heraf, at de omtvistede bestemmelser med henblik på registreringen af et internt netelement på listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der skal tages hensyn til ved kapacitetsberegningen, pålægger transmissionssystemoperatørerne krav (herefter »de omtvistede krav«), som går videre end meddelelsen af listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), som overholder det i disse metoders art. 5, stk. 8, litra a), fastsatte kriterium om fordelingsfaktoren for overførsel.

30

Det skal endvidere bemærkes, at artikel 14 i forordning 2019/943 fastsætter regler for revision af budområder med henblik på at undgå, at disse indeholder langsigtede, strukturelle kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet. Nævnte forordnings artikel 15 fastsætter reglerne for den mulighed, som medlemsstater, der har identificerede strukturelle kapacitetsbegrænsninger på deres net, har for i samarbejde med deres nationale regulerende myndigheder at udarbejde handlingsplaner med henblik på gradvist og senest den 31. december 2025 at nå de minimumsniveauer for kapacitet, som transmissionssystemoperatørerne skal stille til rådighed for områdeoverskridende handel. Denne forordnings artikel 16 regulerer minimumsniveauer for kapacitet, idet det bl.a. bestemmes, at hvor der anvendes en flowbaseret tilgang, bør denne minimumskapacitet, dvs. 70%, fastsætte minimumsandelen af et områdeoverskridende eller et internt kritisk netelements kapacitet under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, som skal anvendes som data i den koordinerede kapacitetsberegning i henhold til forordning 2015/1222, under hensyntagen til driftsforstyrrelser. Den resterende kapacitetsandel, dvs. 30%, kan anvendes til sikkerhedsmargen, loop flows og interne strømme.

31

Desuden bestemmer artikel 29, stk. 3, litra b), forordning 2015/1222, at den koordinerede kapacitetsberegning ved nævnte beregning kan se bort fra de kritiske netelementer, der ikke påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel.

32

Når dette er sagt, skal det efterprøves, om den omtvistede fortolkning, som BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland i det væsentlige har gjort gældende, er i strid med artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, idet denne fortolkning gjorde det muligt for ACER at indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder.

33

Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke alene tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (jf. dom af 7.6.2005, VEMW m.fl., C-17/03, EU:C:2005:362, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis, og af 9.3.2023, ACER mod Aquind, C-46/21 P, EU:C:2023:182, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

34

I første række skal det undersøges, om det følger af ordlyden af bestemmelserne i forordning 2019/943 og 2015/1222, at ACER uden at begå en fejl kunne indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder.

35

BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland har i det væsentlige gjort gældende, at intet i ordlyden af bestemmelserne i forordning 2019/943 og 2015/1222 gør det muligt at gøre det forhold, at der i kapacitetsberegningen tages hensyn til et internt netelement, der påvirkes væsentligt af den områdeoverskridende handel, betinget af, at der foretages en analyse af den økonomiske effektivitet og en konsekvensanalyse af forøgelsen af inklusionstærsklen.

36

ACER har bestridt, at de omtvistede krav skulle være i strid med ordlydsfortolkningen af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222.

37

For det første skal det i denne henseende bemærkes, at artikel 2 i forordning 2019/943 med overskriften »Definitioner« i nr. 69) bestemmer, at der ved kritiske netelementer forstås »et netelement, der enten ligger i et [område] eller mellem [områder], og som medregnes i kapacitetsberegningsprocessen og dermed begrænser mængden af elektricitet, der kan udveksles [på områdeoverskridende vis]«. Som BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland med føje har anført, følger det ikke af denne definition, at der inden for rammerne af forordning 2019/943 kan indføres andre krav i de omtvistede metoder vedrørende kvalificeringen af interne netelementer (og driftsforstyrrelser) end kravet om, at de påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel, således at visse elementer, der begrænser områdeoverskridende handel væsentligt som følge af de strukturelle kapacitetsbegrænsninger, der har indflydelse på disse, ikke anses for at være kritiske og udelukkes fra kapacitetsberegningen og fra anvendelsen af reglerne for beregning af denne kapacitet.

38

Artikel 16, stk. 4, i forordning 2019/943 bekræfter i øvrigt, at det størst mulige kapacitetsniveau for områdeoverskridende handel, der skal stilles til rådighed for aktørerne på markedet, ud over »samkøringslinjerne« vedrører »de transmissionsnet, der er berørt af grænseoverskridende kapacitet«, dvs. alle interne netelementer, der har en ikke-ubetydelig indvirkning på nævnte kapacitet og således kan begrænse denne.

39

For det andet understøttes fortolkningen af forordning 2019/943 af indholdet af artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, hvoraf følger, at »[v]ed beregningen af overførselskapacitet skal hver ansvarlig for den koordinerede kapacitetsberegning [...] [se bort fra] de kritiske net[elementer], der ikke påvirkes væsentligt af ændringer i budområdets nettoposition, jf. den [...] fastsatte [kapacitetsberegnings]metode«.

40

I denne henseende er beregningen af fordelingsfaktoren for overførsel et matematisk redskab, der benyttes til at måle den områdeoverskridende handels indvirkning på det kritiske netelement som led i den flowbaserede tilgang, som det bl.a. fremgår af artikel 2, stk. 2, nr. 9), artikel 21, stk. 1, litra b), nr. v), og artikel 29, stk. 7, litra b), c) og f), i forordning 2015/1222. Artikel 2, nr. 22), i Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (EUT 2013, L 163, s. 1) definerer fordelingsfaktoren for overførsel som en repræsentation af den fysiske strøm på et kritisk netelement, der fremkaldes ved hjælp af variationen af et områdes nettoposition. Som ACER har anerkendt i retsmødet, og som det fremgår af de omtvistede metoders artikel 5, stk. 7, og artikel 5, stk. 8, litra a), anerkendte klagenævnet i den anfægtede afgørelse transmissionssystemoperatørernes forslag om at finde, at et internt netelement, hvor fordelingsfaktoren for overførsel var lavere end 5%, ikke opfyldte kriteriet om, at det blev væsentligt påvirket af områdeoverskridende handel.

41

Det følger heraf, at det på EU-rettens nuværende udviklingstrin, som Unionens retsinstanser allerede har haft lejlighed til at præcisere, skal fastslås, at de kritiske netelementer omfatter alle interne netelementer, som opfylder kriteriet om, at de påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel, sådan som denne påvirkning måles ved deres fordelingsfaktor for overførsel (jf. i denne retning domme af 25.9.2024, CRE mod ACER, T-446/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2024:647, præmis 51, RTE mod ACER, T-472/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2024:648, præmis 52, og BNetzA mod ACER, T-485/21, EU:T:2024:653, præmis 47).

42

Som BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland med føje har anført, følger det ikke af ordlyden af artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, at de interne netelementer, der påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel, som dette måles ved fordelingsfaktoren for overførsel, i forbindelse med den i denne forordnings artikel 21 omhandlede kapacitetsberegningsmetode kan anses for ikke at være kritiske og udelukkes fra kapacitetsberegningen og fra anvendelsen af reglerne om denne beregning, idet de ikke opfylder yderligere krav, der bl.a. tilsigter at tage hensyn til den omstændighed, at disse elementer udgør strukturelle kapacitetsbegrænsninger.

43

For det tredje skal ACER’s argumenter om, at henvisningen i ordlyden af artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), andet punktum, i forordning 2019/943, til »retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning [...] nr. 714/2009« – og således i det væsentlige forordning 2015/1222 – gjorde det muligt at gøre kvalificeringen af »interne netelementer« som »kritiske« – og dermed hensyntagen hertil i kapacitetsberegningen og anvendelsen af reglerne om denne kapacitetsberegning på disse elementer – betinget af yderligere krav, såsom overholdelsen af kriteriet om økonomisk effektivitet eller gennemførelse af en konsekvensanalyse om forøgelsen af inklusionstærsklen til 10% eller mere, forkastes.

44

For så vidt som ACER i det væsentlige har henvist til den franske sprogversion, mens BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland har henvist til den tyske sprogversion af artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), andet punktum, i forordning 2019/943, skal det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retsakt skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af (jf. kendelse af 2.12.2022, Compania Naţională de Transporturi Aeriene Tarom, C-229/22, EU:C:2022:978, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis, og dom af 21.3.2024, Cobult, C-76/23, EU:C:2024:253, præmis 25, og af 5.9.2024, BIOR, C-344/23, EU:C:2024:696, præmis 45).

45

I denne sag skal det i de forskellige sprogversioner af artikel 16, stk. 8, litra b), andet punktum, i forordning 2019/943 afgøres, hvad der ud fra et grammatisk synspunkt skal fastlægges »i overensstemmelse med retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning [...] nr. 714/2009«. I denne henseende kan andre versioner end den tyske, den bulgarske og den tjekkiske sprogversion, hvilke sprogversioner ud fra et grammatisk synspunkt snarere henviser til de »driftsforstyrrelser«, som påvirker de kritiske netelementer, end til selve de kritiske netelementer, som ACER har gjort gældende, forstås således, at de samlet set henviser til det første sætningsled og dermed til de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for hvert kritisk netelement (med driftsforstyrrelser), hvoraf en margen på 70% skal være til rådighed for områdeoverskridende handel (herefter »margenen på 70%«).

46

De fleste sprogversioner af artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), i forordning 2019/943 bekræfter således den af BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland anførte udlægning af denne bestemmelse, hvorefter EU-lovgiver i denne har tilsigtet at henvise til fastsættelsen af den kapacitet, der overholder de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for hvert kritisk netelement (med driftsforstyrrelser), hvoraf en væsentlig del, nemlig margenen på 70%, skulle stilles til rådighed for områdeoverskridende handel. Ingen af disse sprogversioner gør det derimod muligt at fastslå, som ACER har gjort gældende, at denne bestemmelse tillod transmissionssystemoperatørerne, de nationale regulerende myndigheder eller dette agentur selv at gøre kvalificeringen af »interne netelementer« som »kritiske« og dermed hensyntagen til disse elementer i kapacitetsberegningen og anvendelsen af reglerne om nævnte beretning på disse betinget af yderligere krav.

47

Denne fortolkning understøttes af det forberedende arbejde til forordning 2019/943 (dok. ST 5834/18 REV 4, ST 5834/18 REV 5 og ST 5070/19), som er offentligt tilgængelige, og som med den heri foretagne henvisning til i det væsentlige forordning 2015/1222 tydeligt henviser til fastlæggelsen af den kapacitet, der overholder de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for hvert kritisk netelement (med driftsforstyrrelser), og ikke alene til driftsforstyrrelserne eller til de kritiske netelementer.

48

For så vidt som parterne ligeledes har opfordret til at forstå indholdet af artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), i forordning 2019/943 i lyset af 31. betragtning til denne forordning, skal det endvidere bemærkes, at selv om betragtningerne til en EU-retsakt kan benyttes til at præcisere en bestemmelse i denne retsakt og er et vigtigt fortolkningselement (jf. dom af 19.12.2019, Puppinck m.fl. mod Kommissionen, C-418/18 P, EU:C:2019:1113, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis), følger det af fast retspraksis, at præamblen til en EU-retsakt ikke i sig selv er retligt bindende. En sådan præambel kan ikke påberåbes til støtte for at fravige bestemmelserne i den pågældende retsakt eller for at fortolke dem i åbenbar strid med bestemmelsens ordlyd (contra legem) (jf. dom af 19.6.2014, Karen Millen Fashions, C-345/13, EU:C:2014:2013, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

49

I det foreliggende tilfælde kan indholdet af 31. betragtning til forordning 2019/943 således ikke føre til en fortolkning contra legem af denne forordnings artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), som i overensstemmelse med konklusionen på den ensartede fortolkning i præmis 46 ovenfor henviser til fastlæggelsen af den kapacitet, der overholder de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for hvert kritisk netelement, hvoraf en væsentlig del, nemlig margenen på 70%, skal være til rådighed for områdeoverskridende handel.

50

Ud over den tyske sprogversion bekræfter sprogversionerne af 31. betragtning til forordning 2019/943, som er udfærdiget på alle Unionens sprog, herunder den bulgarske og tjekkiske sprogversion, at EU-lovgiver med henvisningen, der i det væsentlige tager sigte på forordning 2015/1222, ønskede at henvise til fastlæggelsen af den kapacitet, der overholder de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for hvert kritisk netelement (med driftsforstyrrelser), hvoraf en væsentlig »procentsats«, nemlig margenen på 70%, skal være til rådighed for områdeoverskridende handel.

51

Det skal tilføjes, at den af ACER anførte omstændighed, at det i versionerne på alle Unionens sprog, med undtagelse af den tyske sprogversion, anføres, at denne fastlæggelse skal ske efter »udvælgelsesprocessen i henhold til forordning [...] 2015/1222«, ikke indebærer, at denne fastlæggelse kan baseres på de omtvistede krav. Denne indirekte henvisning til udvælgelsesprocessen i artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, som er omtalt i præmis 39 ovenfor, er tværtimod udtryk for EU-lovgivers ønske om at anvende den i nævnte bestemmelse fastsatte tilgang på udvælgelsen af kritiske netelementer, dvs. en tilgang baseret på kriteriet om, at et internt netelement påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel som målt ved fordelingsfaktoren for overførsel. Det følger således ikke af en sådan henvisning, at kvalificeringen af »interne netelementer« som »kritiske« og dermed hensyntagen hertil i kapacitetsberegningen og anvendelsen af reglerne for nævnte beregning på disse kan gøres betinget af andre krav end kravet om, at områdeoverskridende handel påvirker disse væsentligt.

52

Henset til det ovenstående kan ACER således ikke med føje gøre gældende, at det følger af ordlyden af artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), i forordning 2019/943, sammenholdt med 31. betragtning til denne forordning, at der kan indføres andre krav end kravet om, at områdeoverskridende handel påvirker netelementer væsentligt, i de omtvistede metoder med henblik på at fastlægge de interne netelementer, der anses for »kritiske« og registreres som sådanne på listen over kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der tages hensyn til i kapacitetsberegningen og underlægges reglerne for nævnte beregning.

53

For så vidt som ACER har anført, at artikel 21 i forordning 2015/1222 med overskriften »Kapacitetsberegningsmetoden«, som Kommissionen vedtog efter delegation fra EU-lovgiver, kun fastsætter de komponenter, som denne metode »som minimum« skal omfatte, herunder i tilfælde af en flowbaseret tilgang, uden at det udelukkes, at denne kan indeholde andre komponenter, der ikke er udtrykkeligt fastsat i denne bestemmelse, skal det desuden fastslås, at dette ikke tillader ændringen i de omtvistede metoder af de kriterier, der er fastsat ved de relevante regler for fastlæggelsen af de interne netelementer, der kan anses for at være »kritiske« og registreres som sådanne på listen over kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der tages hensyn til i kapacitetsberegningen og underkastes reglerne om nævnte beregning.

54

Den omstændighed, at artikel 21, stk. 4, i forordning 2015/1222 bestemmer, at alle transmissionssystemoperatører i hver kapacitetsberegningsregion så vidt muligt og senest den 31. december 2020 skal anvende harmoniserede kapacitetsberegningsdata til kapacitetsberegningen, bl.a. i tilfælde af en flowbaseret tilgang, og at de kritiske netelementer (og driftsforstyrrelserne), som i henhold til artikel 2, nr. 69), i forordning 2019/943 medregnes i kapacitetsberegningsprocessen og begrænser mængden af elektricitet, der kan gøres til genstand for områdeoverskridende handel, er data i »kapacitetsberegningsprocessen [...] til rådighed for strømme, der er skabt ved budområdeoverskridende udveksling«, som er omtalt i artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra b), i forordning 2019/943 og fastsat ved den flowbaserede kapacitetsberegningsmetode, der er vedtaget i medfør af artikel 20, stk. 2, i forordning 2015/1222, gør det endelig ikke muligt at konkludere, at udvælgelsen af interne netelementer, som skal anses for »kritiske« og registreres som sådanne på listen over kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der tages hensyn til i kapacitetsberegningen og underkastes reglerne for denne beregning, kan underlægges andre krav end kravet om, at de påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel.

55

I denne henseende adskiller situationen sig fra den, der vedrører den af transmissionssystemoperatørerne, de nationale regulerende myndigheder eller ACER ved identificeringen af den relevante fordelingsfaktor for overførsel, der skal tages hensyn til som led i de omtvistede metoder, foretagne tekniske gennemførelse af det kriterium om, at områdeoverskridende handel udøver en væsentlig påvirkning, som EU-lovgiver og ved delegation Kommissionen har fastsat i artikel 2, nr. 69), i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222. I den oprindelige afgørelses punkt 112 anførte ACER selv, at kriteriet om en væsentlig påvirkning var et vigtigt element til at fastlægge den endelige liste over kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der skal tages hensyn til i kapacitetsberegningen, som udtrykkeligt er krævet ved artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222.

56

Hvad angår kriteriet om en væsentlig påvirkning er der i forordning 2015/1222 intet udtrykkeligt retsgrundlag, der svarer til retsgrundlaget i denne forordnings artikel 29, stk. 3, litra b), som kan begrunde, at der som led i denne metode ligeledes fastsættes et kriterium – hvorved angives betingelserne for, at interne netelementer, der begrænser den mængde elektricitet, der kan gøres til genstand for områdeoverskridende handel, skal registreres på listen over kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der tages hensyn til i kapacitetsberegningsprocessen – og som dermed kan begrunde ACER’s vedtagelse af de omtvistede krav. I den oprindelige afgørelses punkt 109 og 112 og den anfægtede afgørelses punkt 47, 48 og 52 henviste ACER og klagenævnet endvidere blot som grundlag for kriteriet om økonomisk effektivitet til punkt 1.7 i bilag I til forordning nr. 714/2009, hvorom klagenævnet i den anfægtede afgørelses punkt 46 med føje konstaterede, at dette punkt ikke længere kunne udgøre en gyldig hjemmel for nævnte kriterium, eftersom det ikke længere fandt anvendelse (jf. i denne retning dom af 7.9.2022, BNetzA mod ACER, T-631/19, EU:T:2022:509, præmis 76-85).

57

I denne forbindelse skal det bemærkes, at de fælles metoder, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7, og artikel 20, stk. 2, i forordning 2015/1222, vedrører transmissionssystemoperatørernes definition af en koordineret kapacitetsberegningsmetode for en region. Det forslag til metode, som transmissionssystemoperatørerne udarbejder, skal i medfør af denne forordnings artikel 21, stk. 1, »som minimum« omfatte visse elementer, herunder bl.a. fælles »metoder til beregning af data til brug ved kapacitetsberegningen«, der skal omfatte de parametre, der er opregnet i artikel 21, stk. 1, litra a), nr. i)-iv), i forordning 2015/1222. Disse bestemmelser vedrører fastsættelsen af sikkerhedsmargenen, fastlæggelse af driftsmæssige sikkerhedsgrænser, driftsforstyrrelser, der er relevante for kapacitetsberegningen, samt allokeringsbegrænsninger, der måtte finde anvendelse, produktionsforskydningsnøgler og fastsættelse af korrigerende tiltag, der skal medtages i kapacitetsberegningen.

58

I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at de omtvistede metoder gennemfører disse bestemmelser. Disse metoders artikel 5, som indeholder de omtvistede krav, fremgår nærmere bestemt af nævnte metoders afsnit 3, der vedrører »data til brug ved kapacitetsberegningen«. Denne artikel tilsigter således at gennemføre artikel 21, stk. 1, litra a), i forordning 2015/1222 og vedrører, som det angives i overskriften, transmissionssystemoperatørernes fastlæggelse af kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der i henhold til disse metoders artikel 4, stk. 8, er det første trin i kapacitetsberegningsprocessen.

59

Som det er anført i præmis 29 ovenfor, pålægger de omtvistede metoders artikel 5, stk. 8, at det forslag til listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), som transmissionssystemoperatørerne i CORE-regionen skal indgive, ud over listen over de foreslåede interne kritiske netelementer, hvis tilknyttede fordelingsfaktor for overførsel udgør mindst 5%, omfatter en konsekvensanalyse af forøgelsen af inklusionstærsklen til 10% eller mere og en analyse af den økonomisk mest effektive løsning for at afhjælpe kapacitetsbegrænsninger.

60

Pligten til i forslaget til listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser) at medtage en sådan konsekvensanalyse og en sådan analyse, går videre end de i artikel 21, stk. 1, litra a), i forordning 2015/1222 fastsatte parametre for beregningen af data til brug ved kapacitetsberegningen og svarer ikke til de i denne bestemmelse omhandlede formål. Selv om sådanne analyser på lang sigt kan være relevante for at afhjælpe strukturelle kapacitetsbegrænsninger, forholder det sig ikke desto mindre således, at de ikke udgør data i kapacitetsberegningen og ikke som sådan bidrager til processen til beregning heraf, der hovedsageligt er støttet på transmissionssystemoperatørernes udarbejdelse af en liste over kritiske netelementer, som svarer til den definition, som EU-lovgiver har givet i artikel 2, nr. 69), i forordning 2019/943. Den samme konstatering gælder af samme grunde med hensyn til den i de omtvistede metoders artikel 5, stk. 9, fastsatte forpligtelse til i forslaget til en liste over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser) at medtage en påvisning af, at der i tilstrækkeligt god tid er foretaget en omhyggelig undersøgelse af de i nævnte artikels stk. 8 omhandlede alternativer.

61

Det følger heraf, at det ikke fremgår af ordlyden af bestemmelserne i forordning 2019/943 og 2015/1222, at ACER uden at begå en fejl kunne indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder.

62

I anden række skal det undersøges, om den sammenhæng, hvori bestemmelserne i forordning 2019/943 indgår, bekræfter, at de omtvistede krav ikke kunne indføres i de omtvistede metoder.

63

BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland har i det væsentlige gjort gældende, at det ikke følger en kontekstuel fortolkning af bestemmelserne i forordning 2019/943, at hensyntagen til de interne netelementer der påvirkes væsentligt af områdeoverskridende handel, i kapacitetsberegningen, ikke kan underkastes et kriterium om økonomisk effektivitet.

64

ACER har anført, at en kontekstuel fortolkning af bestemmelserne i forordning 2019/943, der foretages i lyset af den principielle regel, som EU-lovgiver har fastsat i artikel 16, stk. 8, første afsnit, første punktum, i forordning 2019/943, bekræfter, at dette agentur kunne indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder. Ifølge denne regel skulle transmissionssystemoperatørerne ikke begrænse den områdeoverskridende overførselskapacitet for at styre problemerne med interne kapacitetsbegrænsninger, hvilket ligeledes bekræftes ved definitionen af »område« og af reglerne for disse områder i artikel 2, nr. 65), og artikel 14, stk. 1, i forordning 2019/943. Indsættelsen af de omtvistede krav i de omtvistede metoder var nødvendig for at sikre overholdelsen af denne principielle regel.

65

Det skal i denne henseende bemærkes, at det følger af artikel 16, stk. 8, første afsnit, andet punktum, i forordning 2019/943 og af denne forordnings artikel 16, stk. 8, første afsnit, litra a) og b), at den principielle regel, der er fastsat i nævnte artikels stk. 8, første afsnit, anses for overholdt, hvis minimumsniveauerne for tilgængelig kapacitet for områdeoverskridende handel for grænser, hvor der anvendes en flowbaseret tilgang, når margenen på 70%, idet de resterende 30% kan bruges til sikkerhedsmargener, loop flows og interne strømme. EU-lovgiver har således indført en formodning om, at transmissionssystemoperatørerne har overholdt deres forpligtelse til ikke at begrænse den områdeoverskridende overførselskapacitet til at håndtere problemer med interne kapacitetsbegrænsninger, hvis margenen på 70% er nået.

66

I 27. betragtning, fjerde og sjette punktum, til forordning 2019/943 har EU-lovgiver således klart anført, at det som led i denne forordning »er nødvendigt at fastsætte klare minimumsniveauer for tilgængelig kapacitet for [...]områdeoverskridende handel for at mindske virkningerne af loop flows og interne kapacitetsbegrænsninger på [...]områdeoverskridende handel og for at give markedsdeltagerne en forudsigelig kapacitetsværdi«, mens »[d]en samlede resterende kapacitetsandel kan anvendes til sikkerhedsmargen, loop flows og interne strømme«.

67

Den i præmis 65 ovenfor omtalte formodning drages hverken i tvivl af definitionen af »område« eller af reglerne for disse områder i artikel 2, nr. 65), og artikel 14, stk. 1, i forordning 2019/943, hvis indhold ACER har påberåbt sig.

68

Det følger ganske vist af artikel 2, nr. 65), og artikel 14, stk. 1, i forordning 2019/943, at »markedsdeltagerne kan udveksle energi uden kapacitetsfordeling« inden for et område, og at disse områder principielt »[ikke må] indeholde [...] strukturelle kapacitetsbegrænsninger«.

69

I artikel 14, stk. 1, tredje punktum, i forordning 2019/943 præciseres imidlertid de situationer, hvor strukturelle kapacitetsbegrænsninger fortsat er tilladt, hvilket bl.a. er tilfældet, når »disse strukturelle kapacitetsbegrænsninger ikke fører til reduktioner i [...]områdeoverskridende handelskapacitet i overensstemmelse med kravene i artikel 16«. Desuden bestemmer denne forordnings artikel 14, stk. 1, fjerde punktum, at områder i Unionen fastsættes på en sådan måde, at den økonomiske effektivitet og områdeoverskridende handelsmuligheder maksimeres i overensstemmelse med forordningens artikel 16, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes. Som det er anført i præmis 65 ovenfor, anses transmissionsnetoperatørerne i CORE-regionen, når de når margenen på 70% og styrer de interne problemer med kapacitetsbegrænsninger med de resterende 30%, i medfør af artikel 16, stk. 8, i forordning 2019/943 for ikke at skade optimeringen af den økonomiske effektivitet og mulighederne for områdeoverskridende handel.

70

Med artikel 15 i forordning 2019/943, hvortil denne forordnings artikel 16, stk. 8, henviser, har EU-lovgiver endvidere bestemt, at enhver medlemsstat med konstaterede strukturelle kapacitetsbegrænsninger i samarbejde med sin regulerende myndighed kan beslutte i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 14, stk. 7, at udarbejde en handlingsplan med en konkret tidsplan (herefter »det lineære forløb«) for vedtagelsen af foranstaltninger til reduktion af disse kapacitetsbegrænsninger, hvilket skal give disse transmissionssystemoperatører mulighed for at nå margenen på 70% senest den 31. december 2025.

71

Den 28. december 2019 forelagde Forbundsrepublikken Tyskland Kommissionen og ACER en »budområdehandlingsplan« for det område, som denne medlemsstats transmissionssystemoperatører kontrollerede (Aktionplan Gebotszone). I henhold til artikel 15, stk. 2, andet afsnit, tredje punktum, i forordning 2019/943 skal Forbundsrepublikken Tyskland sikre, at den kapacitet, der stilles til rådighed for områdeoverskridende handel i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, under gennemførelsen af denne handlingsplan som minimum svarer til værdierne af det lineære forløb, herunder gennem anvendelse af korrigerende foranstaltninger i CORE-regionen.

72

Som ACER har anerkendt i retsmødet som svar på et mundtligt spørgsmål fra Retten, har Forbundsrepublikken Tyskland og transmissionssystemoperatørerne i denne medlemsstat samlet set hidtil fulgt det lineære forløb, der er fastsat i handlingsplanen, hvorfor de i overensstemmelse med den formodning, der er fastsat i artikel 16, stk. 8, første punktum, i forordning 2019/943, skal anses for at have overholdt den principielle regel om, at de ikke må begrænse den områdeoverskridende handelskapacitet for at styre problemerne med interne kapacitetsbegrænsninger.

73

I denne forbindelse skal det bemærkes, at det følger af artikel 16, stk. 4, i forordning 2019/943, at transmissionssystemoperatørerne kun har pligt til at anvende korrigerende foranstaltninger såsom modkøb eller belastningsomfordeling som omhandlet i denne forordnings artikel 2, nr. 26), for at optimere den kapacitet, der er til rådighed til områdeoverskridende handel, med henblik på at nå den minimumskapacitet, der er fastsat i førstnævnte artikels stk. 8, dvs. margenen på 70%, hvis der er en gældende handlingsplan, idet værdierne skal svare til det lineære forløb.

74

Det følger endvidere af artikel 15 i forordning 2019/943, som det fremgår af 31. betragtning, sjette punktum, til denne forordning, og som klagenævnet selv anerkendte i den anfægtede afgørelses punkt 60, at en omstrukturering af områderne ikke må finde sted mod den pågældende medlemsstats vilje, forudsat at minimumskapaciteten er nået, dvs. margenen på 70% eller værdier, der svarer til det lineære forløb.

75

Det følger heraf, at når transmissionssystemoperatørerne har nået minimumskapaciteten, er kriteriet om økonomisk effektivitet – for så vidt som dette kriterium pålægger disse operatører at kontrollere, om en omstrukturering af deres område eller anvendelsen af korrigerende foranstaltninger er økonomisk mere effektive løsninger end fordeling af kapacitet for at afhjælpe kapacitetsbegrænsninger på deres interne netelementer – i praksis uden betydning, eftersom det ikke er retligt bindende for medlemsstaten eller de berørte transmissionssystemoperatører. ACER har i øvrigt anerkendt dette i retsmødet som svar på et mundtligt spørgsmål fra Retten om den eventuelle omstrukturering af et område.

76

Undersøgelsen af den sammenhæng, hvori bestemmelserne i forordning 2019/943 indgår, bekræfter følgelig, at ACER ikke uden at begå fejl kunne indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder.

77

I tredje række skal det undersøges, om en teleologisk fortolkning af bestemmelserne i forordning 2019/943 og 2015/1222 bekræfter, at de omtvistede krav ikke kunne indføres i de omtvistede metoder.

78

BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland har anført, at den omtvistede fortolkning ikke er forenelig med en teleologisk fortolkning af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222.

79

ACER har heroverfor anført, at en teleologisk fortolkning af bestemmelserne i forordning 2019/943, som foretages i lyset af det formål, som EU-lovgiver forfulgte med denne forordning, bekræfter, at dette agentur kunne indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder. Ligesom sidstnævnte forordning tilsigtede nævnte krav nemlig at sikre funktionen af det indre marked for elektricitet ved at tilstræbe, at de økonomisk mest effektive løsninger med det bedste forhold hvad angår omkostningseffektivitet systematisk blev foretrukket. BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland har bestridt grundlaget for disse argumenter.

80

Det skal i denne henseende fremhæves, at selv hvis det, som ACER har gjort gældende, antages, at det følger af den samlede læsning af bestemmelserne i forordning 2019/943, at denne forordning fastsætter en generel regel om, at de mest omkostningseffektive løsninger skulle foretrækkes som led i anvendelsen af regler for at sikre funktionen af det indre marked for elektricitet, og at ACER i medfør af denne regel havde ret til at indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder, skal det bemærkes, at enhver generel regel kan begrænses eller udelukkes ifølge princippet om, at en specialregel fraviger den generelle regel (lex specialis derogat legi generali), når der findes specialregler, der regulerer bestemte områder (dom af 14.7.2005, Le Voci mod Rådet, T-371/03, EU:T:2005:290, præmis 122). Specialregler har således forrang for generelle bestemmelser i de situationer, som de specifikt tager sigte på at regulere (jf. dom af 22.4.2016, Italien og Eurallumina mod Kommissionen, T-60/06 RENV II og T-62/06 RENV II, EU:T:2016:233, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis). Bestemmelserne om kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger i artikel 15 og 16 i forordning 2019/943 skal således under alle omstændigheder have forrang for den af ACER påberåbte generelle regel.

81

Som BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland med føje har anført, fremgår det endvidere af den lovgivningsmæssige tilblivelseshistorie for forordning 2019/943, der foretog en omarbejdning af forordning nr. 714/2009, at de specialregler, der er fastsat i førstnævnte forordnings artikel 15 og 16, blev vedtaget af EU-lovgiver, selv om denne lovgiver havde fuldt kendskab til ACER’s henstilling nr. 02/2016 af 11. november 2016 om fælles metoder til kapacitetsberegning og fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb og Kommissionens forklarende note, der ledsagede denne institutions forslag COM(2016) 861 final af 30. november 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, der begge taler for, at der på området for kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger systematisk anvendes løsninger med den bedst mulige omkostningseffektivitet, således som denne ifølge disse fremgår af punkt 1.7 i bilag I til forordning nr. 714/2009.

82

Som det fremgår af artikel 16, stk. 8, i forordning 2019/943, sammenholdt med 27. betragtning, fjerde og sjette punktum, til denne forordning, ønskede EU-lovgiver i lyset af de forskellige foreliggende interesser i nævnte forordning at gennemføre en mere afbalanceret tilgang end den, som ACER havde foreslået i sin henstilling, og den, som Kommissionen havde foreslået i sit forslag, bl.a. ved at pålægge transmissionssystemoperatørerne at overholde minimumsniveauer for områdeoverskridende handel med kapacitet svarende til margenen på 70% eller eventuelt og indtil senest den 31. december 2025 til værdierne svarende til det lineære forløb, samtidig med at de fik tilladelse til at anvende de resterende 30% til bl.a. at håndtere de interne problemer med kapacitetsbegrænsninger.

83

ACER kan således ikke med føje gøre gældende, at dette agentur med en generel regel, som begunstigede løsninger med størst mulig omkostningseffektivitet, med de omtvistede krav havde ret til at begrænse anvendelsesområdet for artikel 15 og 16 i forordning 2019/943, og den blotte omstændighed, at der i det foreliggende tilfælde fandtes økonomisk mere effektive løsninger end de af EU-lovgiver vedtagne, kunne ikke begrunde en fravigelse af sidstnævnte.

84

Det følger heraf, at den teleologiske fortolkning af bestemmelserne i forordning 2019/943 og 2015/1222 bekræfter, at ACER ikke uden at begå en fejl kunne indføre de omtvistede krav i de omtvistede metoder.

85

Det følger af samtlige ovenstående vurderinger, at den omtvistede fortolkning er i strid med artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, for så vidt som sidstnævnte bestemmelser ikke tillod, at de omtvistede krav indførtes i de omtvistede metoder, hvilke krav pålægger forpligtelser, der går videre en den blotte meddelelse af listen over interne kritiske netelementer (og driftsforstyrrelser), der overholder kriteriet om fordelingsfaktoren for overførsel omhandlet i nævnte metoders artikel 5, stk. 8, litra a).

86

Uden at det er fornødent at undersøge de øvrige klagepunkter og argumenter, som BNetzA har fremført til støtte for sit eneste anbringende, eller som er fremsat til støtte for Forbundsrepublikken Tysklands første anbringende om tilsidesættelse af artikel 14-16 i forordning 2019/943 og artikel 29, stk. 3, litra b), i forordning 2015/1222, samt Forbundsrepublikken Tysklands subsidiære anbringender, skal dette eneste anbringende og dette første anbringende følgelig tages til følge på dette grundlag, og de omtvistede bestemmelser i den anfægtede afgørelse annulleres.

87

I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

88

Da ACER i det væsentlige har tabt sagen, bør det pålægges dette agentur at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med de af BNetzA og Forbundsrepublikken Tyskland nedlagte påstande herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling):