This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62023CN0748
Request for a preliminary ruling from the Sąd Najwyższy (Poland) lodged on 6 December 2023 — C. Limited v M.S. (Case C-748/23, Gekus)
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 6. december 2023 — C. Limited przeciwko M.S. (Sag C-748/23, Gekus)
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 6. december 2023 — C. Limited przeciwko M.S. (Sag C-748/23, Gekus)
EUT C, C/2024/2011, 18.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2011/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Tidende |
DA Serie C |
C/2024/2011 |
18.3.2024 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 6. december 2023 — C. Limited przeciwko M.S.
(Sag C-748/23, Gekus (1))
(C/2024/2011)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Najwyższy
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C. Limited
Sagsøgt: M.S.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, fortolket i lyset af chartrets artikel 47, forstås således, at omstændighederne ved udnævnelse af en dommer til et dommerembede kan indikere, at dommeren ikke opfylder kravene om uafhængighed og upartiskhed, hvis omstændighederne ved udnævnelsen fører til, at der oprettes en domstol, der krænker en persons ret til adgang til domstolsprøvelse, eller at manglende opfyldelse af disse krav afgøres ved, at dommeren passivt accepterer (ved at dømme i sagen) uregelmæssigheder i proceduren for den pågældendes udnævnelse som dommer, hvilket fører til, at der oprettes en domstol, der krænker den enkeltes ret til adgang til domstolsprøvelse? |
2) |
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, fortolket i lyset af chartrets artikel 47, forstås således, at der i forbindelse med en forudgående prøvelse af, om en dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) er upartisk, ikke kan deltage dommere, hvis deltagelse, eftersom de er udnævnt til dommere ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) efter indstilling fra domstolsrådet oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i loven af 8. december 2017 om ændring af lov om det nationale domstolsråd og visse andre love ([…], i sig selv krænker en persons ret til adgang til domstolsprøvelse? |
3) |
Hvis det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, fortolket i lyset af chartrets artikel 47, da forstås således, at Sąd Najwyższy (øverste domstol) i henhold til national ret er forpligtet til at udforme rettens sammensætning i forbindelse med en mellemafgørelse om en dommers upartiskhed, uden deltagelse af sådanne dommere, og som en sidste udvej, til at undlade at anvende en national bestemmelse om, at en sådan anmodning skal behandles af et dommerkollegium bestående af fem dommere og til at behandle anmodningen i et andet dommerkollegium, uden deltagelse af sådanne dommere? |
(1) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2011/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)