EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022CN0655

Sag C-655/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 19. oktober 2022 — I (*) GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt HZA (*)

EUT C 7 af 9.1.2023, p. 16–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 7/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 19. oktober 2022 —  I (*1) GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt  HZA (*1)

(Sag C-655/22)

(2023/C 7/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: I (*1) GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Hauptzollamt  HZA (*1)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2 i forordning nr. 1360/2013 (1) fortolkes således, at en sukkerproducent skulle have indgivet en ansøgning om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede afgifter senest den 30. september 2014?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er den kompetente myndighed i et tilfælde som det foreliggende (afgifter opkrævet i strid med EU-retten, men fastsat retskraftigt, for hvilke der først blev ansøgt om tilbagebetaling et år efter fastsættelsen med tilbagevirkende kraft af en lavere koefficient ved forordning nr. 1360/2013) berettiget til at afvise tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede produktionsafgifter under henvisning til de nationale bestemmelser om retskraft og til fristen for fastsættelse af afgifter i henhold til de nationale bestemmelser samt det EU-retlige retssikkerhedsprincip?


(*1)  Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1360/2013 af 2.12.2013 om fastsættelse af produktionsafgifter i sukkersektoren for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06, den koefficient, som kræves for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene 2001/02 til 2004/05, og det beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroesælgere som følge af forskellen mellem den maksimale afgift og den afgift, der skal opkræves for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2005/06 (EUT 2013, L 343, s. 2).


Top