1)

Skal artikel 8, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (1) fortolkes således, at en passager, der delvist har betalt en flyvning med bonusser, af det transporterende luftfartsselskab, der ikke er passagerens medkontrahent, i denne henseende (udelukkende) kan kræve refusion i bonusser?

2)

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål bekræftende:

Er forordning (EF) nr. 261/2004 til hinder for en national bestemmelse, hvorefter der i tilfælde af manglende refusion i bonusser i strid med den tilsvarende pligt i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 261/2004 af det transporterende luftfartsselskab kan kræves kompensation i stedet for opfyldelse, eller er passageren bundet af sit oprindelige krav om refusion i bonusser?

3)

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål benægtende:

Skal artikel 8, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004, såfremt passageren også kan kræve eller modtager refusion i penge, fortolkes således, at passageren som refusion for den fulde købspris for billetten fra det transporterende luftfartsselskab modtager det pengebeløb, som ville gøre det muligt eller havde gjort det muligt for passageren uden anvendelse af bonusser at erhverve en omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed eller på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser?