This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62021TN0560
Case T-560/21: Action brought on 2 September 2021 — TB v ENISA
Sag T-560/21: Sag anlagt den 2. september 2021 — TB mod ENISA
Sag T-560/21: Sag anlagt den 2. september 2021 — TB mod ENISA
EUT C 481 af 29.11.2021, p. 30–31
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
29.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 481/30 |
Sag anlagt den 2. september 2021 — TB mod ENISA
(Sag T-560/21)
(2021/C 481/43)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: TB (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af afgørelsen truffet af ENISA’s bestyrelse om ikke at opføre sagsøgeren på listen over beståede ansøgere til stillingen som Head of Unit for Executive Director Office (TA/AD 9) — Ref. ENISA-TA-70-AD- 2020-04. |
— |
Annullation af afgørelsen truffet af ENISA’s udvælgelseskomité om ikke at opføre sagsøgeren på listen over beståede ansøgere til stillingen som Head of Unit for Corporate Support Services (TA/AD 9) — Ref. ENISA- TA71-AD-2020-05. |
— |
Om fornødent også annullation af sagsøgtes afgørelse af 8. juni 2021 om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over de førnævnte afgørelser. |
— |
Sagsøgte tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab. |
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1. |
Første anbringende om, at afgørelsen truffet af Executive Director Office (EDO) og afgørelsen truffet af Corporate Support Services (CSS) er ulovlige, for så vidt som de følger af afgørelsen af 5. august 2020 vedrørende offentliggørelse af to stillingsopslag til stillingerne som Head of Unit for EDO og Head of Unit for CSS, som også er ulovlig. |
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og om manglende begrundelse af EDO-afgørelsen og af CSS-afgørelsen. |
3. |
Tredje anbringende om, at EDO-afgørelsen er behæftet med manglende upartiskhed hos udvælgelseskomitéen og ulovlighed — tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tilsidesættelse af artikel 14 i ENISA’s bestyrelses afgørelse MB/2013/6. |