Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0253

    Sag T-253/21: Sag anlagt den 11. maj 2021 — Aquino mod Parlamentet

    EUT C 252 af 28.6.2021, p. 31–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.6.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 252/31


    Sag anlagt den 11. maj 2021 — Aquino mod Parlamentet

    (Sag T-253/21)

    (2021/C 252/41)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Roberto Aquino (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)

    Sagsøgt: Europa-Parlamentet

    Sagsøgerens påstande

    Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

    Følgelig:

    Afgørelse af 7. juli 2020, hvorved generaldirektøren for Generaldirektoratet for Personale annullerede valget af formanden for personaleudvalget og besluttede at afholde et nyt valg, annulleres.

    Det konstituerende møde af 14. september 2020 og de valg, der blev afholdt under dette møde, herunder valget af formanden for personaleudvalget, annulleres.

    Afgørelse af 5. februar 2021 om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav den 6. oktober 2020, annulleres.

    Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, der efter ret og billighed er opgjort til 2 000 EUR.

    Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Europa-Parlamentet tilsidesatte sin forpligtelse til at sikre, at dets tjenestemænd og de af dem valgte personer har mulighed for frit og under overholdelse af de fastsatte regler at udpege deres repræsentanter. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 4 i personaleudvalgets forretningsorden og af forpligtelsen til at udvise omhu.

    2.

    Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


    Top