—

Sagsøgeren har anført, at den anfægtede afgørelse, herunder navnlig 13. betragtning til afgørelsen, afgørelsens artikel 1, stk. 3, og bilag III hertil, tilsidesætter artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF og bilag 1 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331. Produktbenchmarket for sintret malm, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331, skal fortolkes i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF, traktaterne og de generelle EU-retlige principper. I henhold til dette direktiv og retspraksis skal substitutionsprodukter og alternative produktionsmetoder inkluderes i det samme produktbenchmark for at fremme de mest klimavenlige teknologier. Som det fremgår af de fremlagte beviser, er sintrede jernmalmpiller og sintrede jernmalmspartikler hinandens umiddelbare erstatninger. Det gøres gældende, at Kommissionen ved at afslå at inkludere sagsøgerens produktionsanlæg til sintrede piller i benchmarket anvendte direktiv 2003/87/EF og delegeret forordning (EU) 2019/331 forkert og anlagde et åbenbart urigtigt skøn.

—

Det gøres gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter de nævnte principper, idet den forskelsbehandler selskaber og sektorer på en sådan måde, at visse foretagender begunstiges ubehørigt. Dette vedrører både behandlingen af sintrede partikler i forhold til produktionen af sintrede piller og behandlingen af sagsøgerens pilleproduktion i forhold til andre pilleproduktioner.

—

Med det tredje anbringende har sagsøgeren anført, at den anfægtede afgørelse er i strid med EU’s udtrykkelige tilsagn afgivet i forbindelse med EU’s nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen fra 2015.

—

Den anfægtede afgørelse afspejler en politisk holdning, som Kommissionen har indtaget, og som ifølge sagsøgeren ikke er baseret på en objektiv, dybdegående, teknisk vurdering af de omhandlede produkter og teknikkers substituerbarhed, men som i stedet bygger på angivelser fra en af de berørte parter, nemlig en stålindustrisorganisation, uden at vurdere de tekniske indsigelser, som bl.a. er blevet rejst af sagsøgeren og den svenske miljøstyrelse, og uden at høre en neutral tredjemand.

—

Den anfægtede afgørelse indeholder ifølge sagsøgeren ikke den mindste form for begrundelse for den tekniske substituerbarhed mellem sintrede piller og sintrede partikler eller for anvendelsen af princippet om ligebehandling, men henviser blot til benchmarket som værende »skræddersyet til« at udelukke (sagsøgerens) produktion af sintrede piller. Som følge heraf er det umuligt for de berørte personer at afgøre, hvilke årsager der ligger til grund for afgørelsen, ud fra selve afgørelsen.

—

Med det sjette anbringende, som er fremsat subsidiært i forhold til de ovenfor nævnte anbringender, har sagsøgeren anført, at såfremt delegeret forordning (EU) 2019/331 skal fortolkes således, at den udelukker sagsøgerens sintrede piller (men ikke de sintrede piller fra en navngiven konkurrerende producent (4)), skal denne forordning i sig selv erklæres ugyldig, idet den er i strid med direktiv 2003/87/EC og generelle EU-retlige principper.