EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0378

Sag C-378/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzgericht (Østrig) den 21. juni 2021 — P GmbH

EUT C 349 af 30.8.2021, p. 22–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 349/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzgericht (Østrig) den 21. juni 2021 — P GmbH

(Sag C-378/21)

(2021/C 349/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Österreich

Præjudicielle spørgsmål

1)

Påhviler momsen den person, der udsteder en faktura som omhandlet i momsdirektivets artikel 203 (1), hvis der — som i en sag som den foreliggende — ikke er risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter, eftersom modtagerne af tjenesteydelserne er slutforbrugere, der ikke har ret til fradrag?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og momsen dermed påhviler den person, der udsteder fakturaen som omhandlet i momsdirektivets artikel 203:

a)

Kan berigtigelsen af fakturaerne over for modtagerne af tjenesteydelserne undlades, hvis det på den ene side er udelukket, at der er risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter, og det på den anden side er praktisk umuligt at berigtige fakturaerne?

b)

Er det forhold, at afgiften har påhvilet forbrugerne i forbindelse med vederlaget, og at den skatte- og afgiftspligtige person dermed er blevet beriget ved berigtigelse af momsen, til hinder for en berigtigelse af momsen?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).


Top