Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0221

Sag C-221/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obvodní soud pro Prahu 1 (Den Tjekkiske Republik) den 26. marts 2021 — Správa železnic, státní organizace mod České dráhy a.s., PKP CARGO INTERNATIONAL, a.s., PDV RAILWAY a.s. og KŽC Doprava, s.r.o.

EUT C 242 af 21.6.2021, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 242/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obvodní soud pro Prahu 1 (Den Tjekkiske Republik) den 26. marts 2021 — Správa železnic, státní organizace mod České dráhy a.s., PKP CARGO INTERNATIONAL, a.s., PDV RAILWAY a.s. og KŽC Doprava, s.r.o.

(Sag C-221/21)

(2021/C 242/14)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Obvodní soud pro Prahu 1

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Správa železnic, státní organizace

Sagsøgte: České dráhy a.s., PKP CARGO INTERNATIONAL, a.s., PDV RAILWAY a.s. og KŽC Doprava, s.r.o.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Opfylder en national lovgivning som den i femte del i zákon č. 99/1963 Sb., občanský soudní řád, som ændret (lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, herefter »den civile retsplejelov«) kravene til domstolsprøvelse af afgørelser truffet af tilsynsorganet i henhold til artikel 56, stk. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (1) af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (herefter »direktiv 2012/34«)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 56, stk. 10, i direktiv 2012/34 da fortolkes således, at en domstolsprøvelse af tilsynsorganets afgørelse kan afsluttes med et retsforlig, jf. § 99 i den civile retsplejelov?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, giver kravet om oprettelse af et enkelt nationalt tilsynsorgan for jernbanesektoren i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2012/34, kravet om tilsynsorganets funktioner i henhold til artikel 56, stk. 2, 11 og 12 i direktiv 2012/34, og kravet om samarbejde mellem tilsynsorganerne i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv 2012/34 mulighed for at erstatte tilsynsorganets afgørelser med domme afsagt af de enkelte almindelige domstole, som ikke er bundet af de faktiske omstændigheder, som tilsynsorganet har fastslået?


(1)  EUT 2012, L 343, s. 32.


Top