Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CB0133

    Sag C-133/21: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 7. april 2022 — VP, CX, RG og TR m.fl. mod Elliniko Dimosio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Efeteio Athinon — Grækenland) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 1999/70/EF – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – § 4 – princippet om ikke-diskrimination – successive tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor – national lovgivning, der fastsætter en lønmæssig forskelsbehandling af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte – manglende begrundelse – begrebet »objektive forhold«)

    EUT C 359 af 19.9.2022, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.9.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 359/14


    Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 7. april 2022 — VP, CX, RG og TR m.fl. mod Elliniko Dimosio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Efeteio Athinon — Grækenland)

    (Sag C-133/21) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om ikke-diskrimination - successive tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor - national lovgivning, der fastsætter en lønmæssig forskelsbehandling af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte - manglende begrundelse - begrebet »objektive forhold«)

    (2022/C 359/17)

    Processprog: græsk

    Den forelæggende ret

    Efeteio Athinon

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: VP, CX, RG og TR m.fl.

    Sagsøgt: Elliniko Dimosio

    Konklusion

    § 4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset arbejde, indgået den 18. marts 1999, som fremgår som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en arbejdstager med tidsbegrænset ansættelse, hvis kontrakt kvalificeres som en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, ikke har ret til samme løn som en fastansat, idet vedkommende har udført sit arbejde inden for rammerne af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt vel vidende, at deres arbejde dækker arbejdsgiverens faste og varige behov.


    (1)  EUT C 206 af 31.5.2021.


    Top