EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CA0596

Sag C-596/21: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. november 2022 — A mod Finanzamt M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Nürnberg — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 167 og 168 – ret til fradrag af indgående moms – princippet om forbud mod svig – leveringskæde – nægtelse af retten til fradrag i tilfælde af svig – afgiftspligtig person – den anden erhverver af en vare – svig, der vedrører en del af den skyldige moms i forbindelse med den første erhvervelse – omfanget af nægtelsen af retten til fradrag)

EUT C 24 af 23.1.2023, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/11


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. november 2022 — A mod Finanzamt M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Nürnberg — Tyskland)

(Sag C-596/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 167 og 168 - ret til fradrag af indgående moms - princippet om forbud mod svig - leveringskæde - nægtelse af retten til fradrag i tilfælde af svig - afgiftspligtig person - den anden erhverver af en vare - svig, der vedrører en del af den skyldige moms i forbindelse med den første erhvervelse - omfanget af nægtelsen af retten til fradrag)

(2023/C 24/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Nürnberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Sagsøgt: Finanzamt M

Konklusion

1)

Artikel 167 og 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, sammenholdt med princippet om forbud mod svig,

skal fortolkes således, at

den anden erhverver af en vare kan nægtes fradrag af indgående merværdiafgift (moms) med den begrundelse, at den pågældende vidste eller burde have haft kendskab til, at den oprindelige sælger begik momssvig i forbindelse med det første salg, selv om den første erhverver også havde kendskab til dette svig.

2)

Artikel 167 og 168 i direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv 2010/45/EU, sammenholdt med princippet om forbud mod svig,

skal fortolkes således, at

den anden erhverver af en vare, som på et tidspunkt forud for erhvervelsen har været genstand for en svigagtig transaktion, der alene vedrører en del af den moms, som staten har ret til at opkræve, skal nægtes ret til fradrag af hele den indgående moms, når den pågældende erhverver vidste eller burde have vidst, at erhvervelsen var led i svig.


(1)  EUT C 513 af 20.12.2021.


Top