Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CA0231

    Sag C-231/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 31. marts 2022 — IA mod Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – Dublinsystemet – forordning (EU) nr. 604/2013 – artikel 29, stk. 2 – overførsel af asylansøgeren til den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse – frist for overførsel på seks måneder – mulighed for forlængelse af denne frist til højst et år i tilfælde af fængsling – begrebet »fængsling« – tvangsanbringelse af asylansøgeren på et hospitals psykiatriske afdeling med en dommers godkendelse)

    EUT C 207 af 23.5.2022, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.5.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 207/6


    Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 31. marts 2022 — IA mod Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

    (Sag C-231/21) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - Dublinsystemet - forordning (EU) nr. 604/2013 - artikel 29, stk. 2 - overførsel af asylansøgeren til den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse - frist for overførsel på seks måneder - mulighed for forlængelse af denne frist til højst et år i tilfælde af fængsling - begrebet »fængsling« - tvangsanbringelse af asylansøgeren på et hospitals psykiatriske afdeling med en dommers godkendelse)

    (2022/C 207/08)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Verwaltungsgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: IA

    Sagsøgt: Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

    Konklusion

    Artikel 29, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at begrebet »fængsling« i denne bestemmelses forstand ikke omfatter en tvangsanbringelse af en asylansøger på et hospitals psykiatriske afdeling, der er blevet godkendt ved en retsafgørelse, med den begrundelse, at den pågældende på grund af en psykisk sygdom udgør en væsentlig fare for sig selv eller samfundet.


    (1)  EUT C 242 af 21.6.2021.


    Top