—

Sagsøgtes handling er udtryk for forskelsbehandling. Sagsøgte sammenligner ikke sammenlignelige situationer. Sagsøgeren er på grund af sit arbejde for en EU-delegation underlagt sikkerheds- og mobilitetsbegrænsninger, der gjorde det umuligt for ham at foretage udlandsrejser af kort varighed. Dertil kommer, at der i hans fravær ikke ville have været nogen til at tage sig af hans børn.

—

Udlandsrejser fra sagsøgerens tjenestested kræver en langvarig planlægning på forhånd. EPSO skulle have foretaget en passende vurdering af dette forhold og skulle have taget hensyn dertil. I stedet sammenligner EPSO sagsøgerens situation på dennes tjenestested med andre ansøgere, der dog lever i stater med en væsentligt bedre sikkerhedssituation. Dette fører til, at ansøgere som sagsøgeren konstant forskelsbehandles på grund af en sikkerhedstilstand, som de ikke er ansvarlige for.

—

Derudover har sagsøgte tilsidesat sin omsorgspligt i forhold til sagsøgeren. Han er på sit tjenestested i forvejen udsat for en forhøjet sikkerhedsrisiko. I stedet for at foretage en passende vurdering af dette forhold og at lette sagsøgerens deltagelse i udvælgelsesprøven mest muligt insisterer EPSO på de fastlagte og snævre tidsrum for prøverne.

—

Sagsøgeren ville således være blevet tvunget til at udsætte sig selv for betydelige risici og i givet fald til at tilsidesætte stedlige regler. Dette er i strid med omsorgspligten i forhold til sagsøgeren, der som øvrigt ansat ligeledes er omfattet af beskyttelsesområdet for omsorgspligten.