Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0430

    Sag T-430/20: Sag anlagt den 9. juli 2020 — KV mod Kommissionen

    EUT C 279 af 24.8.2020, p. 60–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.8.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 279/60


    Sag anlagt den 9. juli 2020 — KV mod Kommissionen

    (Sag T-430/20)

    (2020/C 279/75)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: KV (ved advokat M. Velardo)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelsen af 23. maj 2019, hvorved sagsøgeren blev udelukket fra udvælgelsesprøve EPSO/AD/371/19 på grund af manglende erhvervserfaring, annulleres.

    Afgørelsen af 19. september 2019, hvorved der blev givet afslag på anmodningen om revurdering af udelukkelsen fra udvælgelsesprøve EPSO/AD/371/19, annulleres.

    Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 31. marts 2020, hvorved der blev givet afslag på den administrative klage indgivet i henhold til personalevedtægtens artikel 90, stk. 2, annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

    1.

    Første anbringende vedrørende anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn i den foreliggende sag, for så vidt som sagsøgerens erhvervserfaring inden for kommunikation svarende til tre år ikke blev taget i betragtning.

    2.

    Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve, for så vidt som udvælgelseskomitéen udarbejdede kriterier for bedømmelse af ansøgerne, som ikke var i overensstemmelse med meddelelsen, idet der navnlig blev krævet specifik erhvervserfaring inden for kommunikation.

    3.

    Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af lighedsprincippet, for så vidt som udvælgelseskomitéen ved at bedømme ansøgerne på grundlag af andre kriterier end de i meddelelsen om udvælgelsesprøve fastsatte ikke sikrede objektivitet og upartiskhed ved vurderingen af ansøgernes erhvervserfaring.

    4.

    Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som EPSO ikke med henvisning til fakta forklarede, hvorfor sagsøgerens erfaring ikke opfyldte de kriterier, som var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve.

    5.

    Femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af princippet om parternes ligestilling i sagen, for så vidt som EPSO ved ikke at give en tilstrækkelig begrundelse ikke gjorde det muligt for sagsøgeren at formulere sine klagepunkter på behørig vis ved anlæggelsen af sagen.


    Top