EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0251

Sag C-251/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 10. juni 2020 — Gtflix mod DR

EUT C 297 af 7.9.2020, p. 28–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 10. juni 2020 — Gtflix mod DR

(Sag C-251/20)

(2020/C 297/38)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gtflix Tv

Sagsøgt: DR

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 7, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) fortolkes således, at en person, som anser sine rettigheder for at være krænket på grund af spredning af nedsættende ytringer på internettet og derfor anlægger sag både med henblik på berigtigelse af oplysninger og fjernelse af indhold og med henblik på erstatning for ikke-økonomisk og økonomisk tab som følge heraf for retterne i hver enkelt medlemsstat, på hvis område et indhold offentliggjort på internettet er eller har været tilgængeligt, kan kræve erstatning for tab, som er lidt på den pågældende medlemsstats område, i overensstemmelse med eDate Advertising-dommen (præmis 51 og 52), eller om vedkommende, i henhold til Svensk Handel-dommen (præmis 48), skal forelægge dette erstatningskrav for den ret, der har kompetence til at pålægge berigtigelse og fjernelse af de nedsættende kommentarer?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).


Top