This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020CA0522
Case C-522/20: Judgment of the Court (Third Chamber) of 10 February 2022 (request for a preliminary ruling from the Oberster Gerichtshof — Austria) — OE v VY (Reference for a preliminary ruling — Validity — Judicial cooperation in civil matters — Jurisdiction to hear and determine an application for divorce — Article 18 TFEU — Regulation (EC) No 2201/2003 — Fifth and sixth indents of Article 3(1)(a) — Difference between the length of the residence period required for the purposes of determining which court has jurisdiction — Distinction between a resident who is a national of the Member State of the court before which the application is brought and a resident who is not a national of that Member State — No discrimination on grounds of nationality)
Sag C-522/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. februar 2022 — OE mod VY (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – gyldighed – samarbejde om civilretlige spørgsmål – kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse – artikel 18 TEUF – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led – forskel mellem varigheden af de opholdsperioder, der kræves for at fastslå, hvilken ret der har kompetence – sondring mellem en person, som er bosat og statsborger i den medlemsstat, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende, og en person, som er bosat, men ikke er statsborger heri – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – foreligger ikke]
Sag C-522/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. februar 2022 — OE mod VY (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – gyldighed – samarbejde om civilretlige spørgsmål – kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse – artikel 18 TEUF – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led – forskel mellem varigheden af de opholdsperioder, der kræves for at fastslå, hvilken ret der har kompetence – sondring mellem en person, som er bosat og statsborger i den medlemsstat, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende, og en person, som er bosat, men ikke er statsborger heri – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – foreligger ikke]
EUT C 148 af 4.4.2022, p. 5–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 148 af 4.4.2022, p. 4–5
(GA)
|
4.4.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 148/5 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. februar 2022 — OE mod VY (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-522/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - gyldighed - samarbejde om civilretlige spørgsmål - kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse - artikel 18 TEUF - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led - forskel mellem varigheden af de opholdsperioder, der kræves for at fastslå, hvilken ret der har kompetence - sondring mellem en person, som er bosat og statsborger i den medlemsstat, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende, og en person, som er bosat, men ikke er statsborger heri - forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - foreligger ikke)
(2022/C 148/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: OE
Sagsøgt: VY
Konklusion
Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er fastsat i artikel 18 TEUF, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at kompetencen for retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, således som det er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), sjette led, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, er underlagt en betingelse om, at sagsøgeren har haft en mindste opholdsperiode, som er seks måneder kortere end den, der er fastsat i forordningens artikel 3, stk. 1, litra a), femte led, med den begrundelse, at den berørte person er statsborger i denne medlemsstat.