Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0470

    Sag C-470/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. december 2022 — AS Veejaam og OÜ Espo mod AS Elering (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – støtte til vedvarende energi – retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 – den tilskyndende virkning af støtte, hvorom der er ansøgt, efter at arbejdet på det pågældende projekt er påbegyndt – artikel 108, stk. 3, TEUF – underretningspligt – konsekvenser af tilsidesættelsen af anmeldelsespligten)

    EUT C 54 af 13.2.2023, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.2.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 54/4


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. december 2022 — AS Veejaam og OÜ Espo mod AS Elering (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland)

    (Sag C-470/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - støtte til vedvarende energi - retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 - den tilskyndende virkning af støtte, hvorom der er ansøgt, efter at arbejdet på det pågældende projekt er påbegyndt - artikel 108, stk. 3, TEUF - underretningspligt - konsekvenser af tilsidesættelsen af anmeldelsespligten)

    (2023/C 54/04)

    Processprog: estisk

    Den forelæggende ret

    Riigikohus

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: AS Veejaam og OÜ Espo

    Sagsøgt: AS Elering

    Konklusion

    1)

    Punkt 49 og 50 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020

    skal fortolkes således, at

    disse punkter ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører en støtteordning for vedvarende energi, som giver støtteansøgeren mulighed for at opnå udbetaling heraf, selv om ansøgningen er blevet indgivet, efter at arbejdet på det pågældende projekt er påbegyndt.

    2)

    Retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020

    skal fortolkes således, at

    en statsstøtte kan have en tilskyndelsesvirkning, hvis den investering, som en økonomisk aktør har foretaget for at tage højde for en ændring i betingelserne for opnåelse af en miljøtilladelse, idet sidstnævnte er nødvendig for denne aktørs aktivitet, sandsynligvis ikke ville have fundet sted uden udbetalingen af den pågældende støtte.

    3)

    Artikel 1, litra b) og c), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    skal fortolkes således, at

    en eksisterende støtteordning, hvis forenelighed med det indre marked er blevet fastslået ved en afgørelse fra Europa-Kommissionen, skal kvalificeres som »ny støtte« som omhandlet i denne forordnings artikel 1, litra c), såfremt denne ordning anvendes efter den dato, som den pågældende medlemsstat havde meddelt Kommissionen som slutdato for anvendelsen af den nævnte ordning i forbindelse med den procedure for vurderingen af støtten, som blev afsluttet ved den nævnte afgørelse.

    4)

    Artikel 108, stk. 3, TEUF

    skal fortolkes således, at

    denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en økonomisk operatørs ansøgning om udbetaling af statsstøtte, som er blevet gennemført i strid med den i denne bestemmelse fastsatte anmeldelsespligt, imødekommes, dels for tiden før Kommissionens afgørelse, hvorved den nævnte støtte erklæres forenelig med det indre marked, dels, når den nævnte operatør har ansøgt om støtten på et tidspunkt, hvor denne støtte var ulovlig, idet den ikke er blevet anmeldt til denne institution, hvorimod den investering, som støtten er forbundet med, fandt sted på et tidspunkt, hvor den nævnte ordning var lovlig, idet dens forenelighed med det indre marked er blevet fastslået ved en afgørelse fra Kommissionen, forudsat at støttemodtageren i begge disse situationer betaler renter af eventuelt modtagne beløb for den periode, hvor støtten anses for ulovlig.


    (1)  EUT C 433 af 14.12.2020.


    Top